Uberettiget bortvisning af sygeplejerske der skrev Facebook-opslag om patienter

I Facebook-gruppen "Jeg er sygeplejerske" skrev en sygeplejerske et opslag, hvor hun med blandt andet diagnoser beskrev patienter, hun havde passet på en vagt. Opslaget førte til, at en af patienterne blev genkendt, og sygeplejersken havde dermed tilsidesat sin tavshedspligt. I denne nyhed ser vi nærmere på sagen, hvor det viste sig, at det ikke var berettiget, da hospitalet valgte at bortvise sygeplejersken.

Vestre Landsrets dom af den 24. juni 2019.

 

Sagen kort

En sygeplejerske (herefter M) havde siden november 2011 været ansat på et regionshospital (A). Den 5. september 2016 skrev hun følgende opslag i Facebook-gruppen "Jeg er sygeplejerske":


"Fuldstændig urimeligt at vi skal arbejde under de vilkår. I går aftes passede jeg:
[…]
4. Ung kvinde med smerter efter ægudtagning og desuden svær endometriose og hjertesyg. Ringede hvert 5. minut. Opkastning. smerter og utryg. IV væske og AB, smertelindring og forsøg på at afhjælpe kvalme og opkastning".


Opslaget medførte, at patienten skrev en klage over sygeplejersken til A den 6. september 2016. Patienten var på baggrund af sine diagnoser blevet genkendt af en bekendt, der havde informeret hende om Facebook-opslaget. Patienten frafaldt senere klagen mod M.


A indkaldte samme dag M til en tjenestelig samtale, der blev afholdt den 8. september 2016. Det førte til, at M blev påtænkt bortvist, hvilket hun blev informeret om skriftligt den 8. september 2016. Den 14. september 2016 besluttede A at bortvise M med henvisning til, at hun havde brudt sin tavshedspligt. A anførte i den forbindelse, at det på grund af tillidsbruddet ikke var muligt at beskæftige M i opsigelsesperioden, og derfor blev M bortvist.


M forklarede i landsretten, at hun havde skrevet Facebook-opslaget, fordi hun var frustreret over, at hun endnu engang ikke havde tid til patienterne og derfor gerne ville forklare, hvor komplekse patienter hun havde passet på den pågældende vagt. Da kommentarsporet til opslaget tog en uventet drejning, og nogle af medlemmerne fra gruppen blandt andet ville vide, hvilken afdeling hun arbejdede på, slettede hun opslaget. Hun mente ikke, at hun havde tilsidesat sin tavshedspligt, ligesom hun ikke mente, at den pågældende patient kunne genkendes. Der var imidlertid nogle fra Facebook-gruppen, der gjorde hende opmærksom på, at hun kunne have brudt sin tavshedspligt, og hun skrev derfor et nyt opslag, hvor hun beklagede det første opslag. Facebook-gruppen havde efter hendes oplysninger omkring 15.000 medlemmer.


M var i en særskilt sag fundet skyldig i overtrædelse af sin tavshedspligt efter sundhedsloven og herfor idømt en bøde på 5.000 kr. I den forbindelse blev hun frifundet for overtrædelse af sin tavshedspligt efter straffeloven.

 

Vestre Landsrets dom

Det følger af sundhedsloven, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om blandt andet, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående blandt andet helbredsforhold. Af Facebook-opslaget fremgik både, hvor M arbejdede, at patienten var en ung kvinde, og hvilke diagnoser patienten havde. En overlæge fra M's afdeling havde udtalt, at patienten havde en absolut ualmindelig kombination af diagnoser, og at patienten var den eneste i området med de pågældende diagnoser. Oplysningerne gjorde det derfor muligt for en af patientens bekendte at identificere hende.


På den baggrund tiltrådte landsretten, at M ved sit Facebook-opslag havde tilsidesat sin tavshedspligt og dermed misligholdt sit ansættelsesforhold. Under henvisning til de konkrete omstændigheder, herunder M's forklaring om baggrunden for opslaget, overlægen og en HR-konsulents indtryk af formålet med opslaget og dets karakter, at M hurtigt fjernede opslaget, og at patienten havde frafaldet sin klage, fandt landsretten, at misligholdelsen ikke havde en sådan karakter, at den kunne begrunde en bortvisning. Det, som A havde anført om muligheden for at beskæftige M i opsigelsesperioden, kunne ikke føre til et andet resultat. 


Landsretten fandt altså, at A's bortvisning af M havde været uberettiget, og M's påstand om at den indklagede region skulle betale 97.590 kr. i løn m.v. i opsigelsesperioden, blev derfor taget til følge. Byretten havde frifundet den indklagede region med henvisning til, at M groft havde tilsidesat de pligter, der påhviler en sygeplejerske, idet det med hensyn til at bevare patienternes tillid til sundhedsvæsnet er vigtigt at håndhæve overholdelsen af tavshedspligten strengt. Byretten havde således fundet bortvisningen proportional.

 

Hvad viser dommen?

Dommen viser, at en medarbejders tilsidesættelse af sin tavshedspligt ‒ og derved misligholdelse af ansættelsesforholdet ‒ ikke nødvendigvis berettiger arbejdsgiveren til at bortvise medarbejderen. Hvorvidt en bortvisning er berettiget vil dermed altid afhænge af de konkrete omstændigheder ved misligholdelsen.