Datatilsynet ændrer sin praksis om billeder på internettet

Datatilsynet har ændret sin praksis vedrørende offentliggørelse af billeder uden krav om samtykke. Om indhentelse af et samtykke er nødvendigt eller ej, afgøres ikke længere af en sondring mellem portrætbilleder og situationsbilleder ‒ i stedet skal der foretages en konkret helhedsvurdering af formålet af offentliggørelsen af billedet.

Det har siden 2002 været Datatilsynets praksis, at en offentliggørelse af et portrætbillede altid kræver et samtykke fra den pågældende person på billedet, mens harmløse situationsbilleder kan offentliggøres uden brug af samtykke.


Formålet med portrætbilleder er at afbilde en eller flere bestemte personer, mens situationsbilledets formål netop er at vise en aktivitet eller situation. Det har hidtil været muligt at offentliggøre situationsbilleder uden tilladelse fra de personer, der fremgår på billedet, så længe der var tale om harmløse billeder, og at formålet ikke har været at afbilde personer.


Brugen af billeder på internettet har i takt med fremkomsten af sociale medier de seneste år imidlertid ændret sig markant, og særligt situationsbilleder med identificerbare personer offentliggøres og eksponeres i langt højere grad i dag end tidligere. Samtidig oplever Datatilsynet, at flere har svært at sondre mellem portrætbilleder og et situationsbilleder ‒ hvilket med stor sandsynlighed skal ses i sammenhæng med, at formålene med billederne på de sociale medier ofte synes at flyde sammen.


Datatilsynet har på den baggrund valgt at ændre sin hidtidige praksis og vil fremover ikke længere lade vurderingen af, om et samtykke er påkrævet afhænge af, om der er tale om et portrætbillede eller et situationsbillede. I stedet må spørgsmålet bero på en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen af det.


Med denne nye praksis skal den dataansvarlige altså altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt offentliggørelsen af billedet forudsætter, at der indhentes samtykke fra perso-nen/personerne på billedet eller ej. 


I de tilfælde, hvor det vurderes, at det ikke er nødvendigt at indhente samtykke til offentliggørelse af et billede, skal publicisten dog altid huske at have et andet retsgrundlag for offentliggørelsen, herunder eksempelvis legitim interesse. 


Hvis en afbildet person er utilfreds med offentliggørelsen af vedkommendes billede, har personen til hver en tid ret til benytte sig af sin indsigelsesret over for den dataansvarlige.

Afslutningsvist er det vigtigt at bemærke, at den nye praksis om offentliggørelse af billeder ikke vedrører arbejdsgiveres offentliggørelse af billeder af medarbejdere ‒ reglerne på det område forbliver uændrede. Om offentliggørelse af medarbejderbilleder kan du læse mere i Datatilsynets vejledning inden for ansættelsesforhold.


Læs Datatilsynets pressemeddelelse og Datatilsynets anbefalinger