COVID-19: Et statsstøtteretligt problem?
COVID-19 (ny coronavirus) fortsætter med at sætte agendaen over hele verden, og det gør sig også gældende i EU og Danmark. Myndighederne har iværksat en række tiltag med henblik på at inddæmme smitterisikoen, men tiltagene er ikke uden konsekvens for erhvervslivet, hvilket da også allerede har afspejlet sig på aktiemarkedet. I det omfang myndighederne måtte iværksætte støttetiltag til imødegåelse heraf, er det vigtigt at være opmærksom på EU-statsstøttereglerne.
Hjælpepakke til dansk erhvervsliv lanceret
Den danske regering har netop præsenteret en første hjælpepakke til dansk erhvervsliv. Hjælpepakken indeholder (i) udskydelse af skatte- og momsbetalinger med henblik på likviditetsfremme, (ii) (delvis) kompensation til virksomheder, der har aflyst arrangementer med mere end 1.000 deltagere, og (iii) nedsættelse af en "task force", som skal udvikle målrettede støtteforslag til de hårdest ramte brancher.
Det er muligt, at hjælpepakken vil blive udvidet til at omfatte yderligere tiltag. Da hjælpepakken oprindeligt blev varslet, blev det fra regeringens side meldt ud, at den særligt ville støtte turisme-, transport- og oplevelsesbrancherne, som alle er blevet særdeles hårdt ramt af COVID-19-udbruddet.
I andre lande ‒ eksempelvis Tyskland og Belgien ‒ findes ordninger, hvorefter myndighederne kan yde støtte i form af lønkompensation til virksomheder, der i en periode er nødsagede til at skære ned i sine aktiviteter som følge af ekstraordinære omstændigheder. I Tyskland kaldes dette "kurzarbeit"-ordningen, og senest har de tyske myndigheder som følge af COVID-19-udbruddet netop gjort det lettere at anvende ordningen i den foreliggende situation.
De statsstøtteretlige rammer
EU-statsstøttereglerne kræver som det klare udgangspunkt, at enhver form for støtte fra offentlige myndigheder til selektivt udvalgte private virksomheder anmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen forud for tildeling. Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at en økonomisk fordel i statsstøtteretlig regi også kan foreligge i form af såkaldt indirekte støtte som eksempelvis indrømmelse af skatte- eller afgiftshenstand.
Tiltag som de, der overvejes implementeret til imødegåelse af konsekvenserne af COVID-19-udbruddet, kan risikere at konflikte med statsstøttereglerne, medmindre fordelene er ikke-selektive og således vil kunne påberåbes af erhvervslivet over en bred kam. Selektivitetsproblemet opstår som udgangspunkt også i forbindelse med støtte til enkeltstående brancher, idet der dog eksisterer visse sektorspecifikke undtagelsesregler, som under en række nærmere betingelser muliggør sektorstøtte.
Konkret rummer statsstøttereglerne en række muligheder for at få godkendt specifikke støtteforanstaltninger, herunder blandt andet også til gavn for nødlidende virksomheder. Der er dog en række kriterier, der skal være opfyldt, og det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en støtteforanstaltning kan tilrettelægges i overensstemmelse med statsstøttereglerne og dermed forventes godkendt. Der gælder dog uanset en række forskellige procedurekrav, der i alle tilfælde skal over-holdes, for at en støttetildeling er lovlig.
Konsekvensen af at modtage statsstøtte uden den påkrævede godkendelse (såkaldt "ulovlig statsstøtte") kan være betydelige og belaste den modtagende virksomhed i alvorlig grad. Som udgangspunkt skal støttebeløbet opgøres og tilbage-betales, og der tillægges betydelige renter, hvilket i sig selv kan udgøre en betydelig økonomisk byrde for virksomheden. Det er derfor vigtigt, at både den støtteydende myndighed og den støttemodtagende virksomhed nøje overvejer de statsstøtteretlige aspekter af en konkret støtteforanstaltning, herunder også selvom støtten sker som led i en "force majeure"-lignende situation som COVID-19-udbruddet.
Statsstøtte i "force majeure"-lignende situationer
Konkret indeholder TEUF artikel 107(2)(b) hjemmel til at yde statsstøtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller "andre usædvanlige begivenheder". I praksis er bestemmelsen dog hidtil primært blevet anvendt i forbindelse med egentlige naturkatastrofer, og det er derfor uklart, i hvilket omfang den ligeledes kan anvendes i forbindelse med sygdomsudbrud. Eksempelvis har Europa-Kommissionen tidligere godkendt de tyske myndigheders anvendelse af "kurzarbeit"-ordningen i forbindelse med oversvømmelser i 2013, mens de italienske myndigheders planlagte støtte i forlængelse af et jordskælv i 2009 ikke blev godkendt (og heller ikke omgjort under appel). Et senere eksempel på anvendelse er dog Danmarks statsstøtte til SAS.
Læs vores nyhed om støtten til SAS.
Senest har formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen udtalt, at man fra Europa-Kommissionens side arbejder på at sikre, at EU-statsstøttereglerne ikke vil være unødigt til hinder for, at nødlidende virksomheder kan få den hjælp, de behøver. Det er dog endnu uklart, hvilket konkrete tiltag, Europa-Kommissionen vil tage.
Opdatering den 12. maj 2020: Europa-Kommissionen udsteder midlertidige rammebestemmelser
Europa-Kommissionen har den 19. marts 2020 vedtaget og udstedt midlertidige statsstøtteretlige rammebestemmelser. Rammebestemmelserne giver medlemsstaterne ekstra muligheder for på fleksibel vis at yde statsstøtte til virksomheder, som er ramt økonomisk af COVID-19 udbruddet. Europa-Kommissionen har efterfølgende udvidet de midlertidige rammebestemmelser med yderligere foranstaltninger to gange, den 3. april 2020 og den 8. maj 2020.
Læs vores nyhed om udstedelsen af de midlertidige statsstøtteretlige rammebestemmelser.
Læs vores nyhed om de udvidede rammebestemmelser af 3. april 2020.
Læs vores nyhed om de udvidede rammebestemmelser af 8. maj 2020.
Kromann Reumerts rådgivning
Kromann Reumerts statsstøttespecialister har bred erfaring med at rådgive både støtteydende myndigheder, støttemodtagere og klagere inden for en lang række af brancher.
Vi står også klar til at rådgive om forhold vedrørende COVID-19, herunder for en foreløbig og uformel drøftelse.
Læs vores andre nyheder om corona / COVID-19:
Kontakt
