Nyhed

Den britiske regering offentliggør baggrundsnotater for at opnå godkendelse som sikkert tredjeland

Med henblik på at opnå godkendelse som et sikkert tredjeland har den britiske regering offentliggjort en række notater, der beskriver Storbritanniens nationale databeskyttelsesregler, herunder Data Protection Act 2018.

Eurpoa - EU - GDPR - persondata - kort - flag - hængelås - 3840x2160

Den 1. januar 2021 vil Storbritannien blive betragtet som et tredjeland. Der er dog lagt op til, at Storbritannien og EU forhandler om en godkendelse af Storbritannien som et sikkert tredjeland, således at overførsel af personoplysninger til Storbritannien kan forenkles efter den endelige udtræden af EU. Med henblik på at opnå en sådan godkendelse har den britiske regering offentliggjort en række notater, der beskriver Storbritanniens nationale databeskyttelsesregler, herunder Data Protection Act 2018. 

Notaterne lægger naturligvis op til, at Storbritannien har et højt niveau af databeskyttelse. Notaterne giver samtidig et godt indblik i og overblik over de britiske databeskyttelsesregler. Kromann Reumert følger sagen tæt, da det har stor betydning for mange danske organisationer, der eksporterer persondata til Storbritannien.

Juridiske specialer

Kontakt

Kristian Storgaard
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 70
Mob. +45 20 19 74 10