Fravigelse af finanstilsynets forpligtelser i henhold til FAIF-loven som følge af COVID-19

Opdateret den 22. maj 2020 

I henhold til § 6 i bekendtgørelse nr. 225 af 17. marts 2020 kan Finanstilsynet fravige visse af sine forpligtelser samt pri-vates rettigheder overfor Finanstilsynet i henhold til FAIF-loven, når opfyldelse heraf bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19. 

Danske forvaltere, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, skal være opmærksomme på, at § 15, stk. 2, i FAIF-loven kan fraviges i medfør af bekendtgørelsen. Bestemmelsen fastlægger en frist for Finanstilsynet til at vende tilbage til forvalteren, hvis Finanstilsynet ikke kan godkende en ændring vedrørende oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med meddelelse af FAIF-tilladelsen. Normalt kan en forvalter, der ikke inden for denne frist har modtaget meddelelse fra Finanstilsynet om, at tilsynet modsætter sig en sådan ændring, iværksætte eller opretholde de forhold, der danner grundlag for anmeldelsen af ændringen, jf. § 15, stk. 3, i FAIF-loven, men denne ret gives Finanstilsynet nu mulighed for at suspendere.

I relation til danske forvaltere, der ønsker at markedsføre en alternativ investeringsfond fra et EØS-land i Danmark efter § 77, stk. 2, i FAIF-loven, kan Finanstilsynet fravige § 78, stk. 1, i FAIF-loven for Finanstilsynets meddelelse om, hvorvidt forvalteren kan påbegynde markedsføring af den alternative investeringsfond. Desuden kan Finanstilsynet fravige kravet i § 79, stk. 2, i FAIF-loven om straks at give forvalteren meddelelse om et eventuelt påbud om, at forvalteren ikke må iværksætte ændringer i relation til en alternativ investeringsfond fra et EØS-land, som forvalteren markedsfører i Danmark.

Danske forvaltere, der ønsker at markedsføre en alternativ investeringsfond fra et EØS-land i et andet EØS-land end Danmark, skal være opmærksomme på, at Finanstilsynet i medfør af bekendtgørelsen kan fravige § 84, stk. 1, i FAIF-loven. Bestemmelsen fastlægger en frist for Finanstilsynet til at fremsende en anmeldelse til de kompetente myndigheder i det land, hvor forvalteren har til hensigt at markedsføre den alternative investeringsfond. Kravet i § 86, stk. 2, i FAIF-loven om straks at give forvalteren meddelelse om et eventuelt påbud om, at forvalteren ikke må iværksætte ændringer i relation til den alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører, kan ligeledes fraviges. 

Danske forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde fra, eller leverer tjenesteydelser i, et andet EØS-land end Danmark, skal desuden være opmærksomme på, at Finanstilsynet kan fravige § 91, stk. 1, i FAIF-loven, som fastlægger en frist for Finanstilsynets fremsendelse af dokumentation til de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland. Finanstilsynet kan desuden fravige § 93, stk. 2, i FAIF-loven om straks at give forvalteren meddelelse om et eventuelt påbud om, at forvalteren ikke må iværksætte ændringer i forhold til de oplysninger, forvalteren har indgivet til Finanstilsynet i henhold til § 90 i FAIF-loven.

Finanstilsynets forpligtelser samt privates rettigheder i henhold til en række bestemmelser i FAIF-loven, som endnu ikke er trådt i kraft, herunder i relation til fastlæggelse af referenceland, kan desuden fraviges i henhold til bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastlægger ikke det nærmere indhold af en sådan eventuel fravigelse af Finanstilsynets forpligtelser eller privates rettigheder i henhold til FAIF-loven.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 18. marts 2020 og ophæves som følge af forlængelsen den 8. juni 2020. Det er dog muligt, at ophævelsestidspunktet vil blive udskudt, såfremt foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19, tilsiger dette.