COVID-19: EU-Kommissionen udsteder vejledning om screening af udenlandske investeringer

Baggrund

Set i lyset af først og fremmest den sundhedskrise, som COVID-19 har medført, og den heraf affødte økonomiske krise, som på nuværende tidspunkt rammer både Europa og resten af verden, udsendte EU-Kommissionen den 25. marts 2020 en vejledning omkring de tiltag og værktøjer, som EU's FDI-screeningsforordning giver medlemsstaterne i forbindelse med udenlandske direkte investeringer (FDI). 

Med EU's FDI-screeningsforordning er der på EU-plan indført en mekanisme til at koordinere screeningen af udenlandske investeringer, der potentielt kan påvirke EU og medlemsstaternes offentlige orden og sikkerhed. Heraf følger en forpligtelse for hver medlemsstat til at udveksle oplysninger blandt medlemsstaterne og Kommissionen. FDI-screeningsforordningen vil dog først være fuldt operationel fra 11. oktober 2020, men allerede nu samarbejder EU-Kommissionen og medlemsstaterne på at tilpasse de nationale screeningsmekanismer for at sikre en fuld og hurtig gennemførsel af forordningen både på EU- og nationalt plan. FDI-screeningsforordningen har indtil nu mest været omtalt i forbindelse med truslen mod udenlandske virksomheders opkøb af europæiske industrier indenfor forsyningssektoren og teknologisk udvikling, såsom robotik, cybersikkerhed og kunstig intelligens, men som følge af den aktuelle COVID-19-krise er fokus nu også rettet mod kritisk sundhedsinfrastruktur og forsyning af kritiske råvarer.

Opråb til medlemsstaterne: Indfør nationale screeningsmekanismer

Uanset at COVID-19-udbruddet formentlig vil have en global negativ effekt på udenlandske direkte investeringer, har pandemien medført et ustabilt marked, som gør at flere virksomheder trues af at blive opkøbt til en kunstig lav pris ("predatory buying"). Herudover har udbruddet medført, at særligt sundheds- og sundhedsrelaterede sektorer samt forskning i relation til coronavirusset nu bliver betragtet som samfundskritiske industrier.

På den baggrund har EU-Kommissionen vurderet det nødvendigt at udsende en vejledning omkring de værktøjer, som de enkelte medlemsstater har i forbindelse med oprettelsen af en national screeningsordning, der kan anvendes til at vurdere og eventuelt blokere udenlandske direkte investeringer i strategiske industrier. FDI-screeningsforordningen var tiltænkt som et middel til at tilskynde medlemsstater uden en national screeningsmekanisme til at indføre en sådan screeningsordning, men som følge af sundhedskrisen og den afledte økonomiske sårbarhed i Europa er dette politiske ønske nu endnu mere i højsædet. EU-Kommissionen understreger derfor også i vejledningen, at medlemsstaterne bør anvende alle tilgængelige juridiske værktøjer for at undgå, at EU og medlemsstaterne mister kontrollen over aktiver og teknologier, der er afgørende for folkesundheden.

Hvilke FDI-screeningsmekanismer gælder i dag? 

På nuværende tidspunkt har 14 medlemsstater indført FDI-screeningsmekanismer, der er rettet mod at kunne gribe ind over for udenlandske investeringer. De øvrige medlemsstater er enten i gang med at indføre eller udvide omfanget af deres nationale screeningsordninger, herunder også Danmark. Udenfor EU har senest Australien skærpet deres nationale screeningslov, således at alle udenlandske investeringer – uanset hvor lille en andel af virksomheden, der ønskes at erhverves og uanset formålet eller transaktionens art – skal screenes. Tiltaget er særdeles restriktivt og medfører, at alle udenlandske investeringer i australske virksomheder fremadrettet kræver godkendelse. Herudover har Spanien, gældende fra den 18. marts 2020, indført, at udenlandske investeringer, hvor der erhverves enten 10 % eller kontrollerende indflydelse i en spansk virksomhed indenfor specifikke sektorer, herunder kritisk infrastruktur, forsyninger, teknologier og industrier, skal screenes. Dette tiltag minder i høj grad om omfanget af de tyske screeningsmekanismer, idet Tyskland i 2019 sænkede grænsen for screening af udenlandske investeringer fra 25 % til 10 % i tyske virksomheder. Spanien har – udover det ovennævnte nye FDI-regime – allerede vedtaget supplerende foranstaltninger til FDI-regimet for at imødegå de sociale og økonomiske virkninger af COVID-19. De supplerende foranstaltninger, som er gennemført ved RDL 11/2020, trådte i kraft den 2. april 2020 og fastlægger blandt andet, hvornår der er tale om en udenlandsk investering.

EU-Kommissionen opfordrer med sin nye vejledning alle de medlemsstater, som har indført screeningsmekanismer, til at anvende disse i størst muligt omfang. De resterende medlemsstater, der endnu ikke har oprettet en national FDI-screeningsmekanisme, opfordres kraftigt til at få det gjort, og indtil da opfodres de til at anvende alle tilgængelige alternativer for at foretage en nøje vurdering af, om udenlandske investorers erhvervelse eller kontrol med en bestemt virksomhed, infrastruktur eller teknologi, vil skabe en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden.

Danmarks position

Danmark har på nuværende tidspunkt ikke et tværsektorielt screeningssystem, hvorfor den danske krigsmateriellov i øjeblikket er den eneste lov, der er særligt rettet mod udenlandske direkte investeringer, men arbejdet omkring en dansk screeningsordning er påbegyndt. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af en række ministerier, der nu er i gang med at udarbejde en rapport med anbefalinger til mulige modeller for en kommende dansk screeningsmekanisme. På baggrund heraf og især i lyset af Kommissionens opråb til medlemsstaterne forventer vi, at der bliver fremsat et lovforslag i løbet af 2020. 

Læs Europa-Kommissionens vejledning.

Læs FDI-screeningsforordningen.

Læs vores tidligere nyhedsbrev om EU's regelsæt for screening af udenlandske aktiviteter.