COVID-19: Folketinget indfører hjemmel for firedobbelte bøder og fængsel i op til 20 år for "hjælpepakkesvig"

Straffelovens § 81 d

Den vedtagne strafskærpelse er gennemført ved, at der i straffeloven er indsat en strafskærpelsesbestemmelse i straffelovens § 81 d vedrørende lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med COVID-19. 

Bestemmelsen består af fire stykker: 

Ifølge § 81 d, stk. 1, kan straffen for en række overtrædelser, heriblandt afgivelse af urigtige og falske erklæringer samt dokumentfalsk, fordobles såfremt overtrædelsen har sammenhæng med COVID-19.   

Ifølge § 81 d, stk. 2, kan straffen for overtrædelser nævnt i § 81 d, stk. 1, firedobles, hvis overtrædelse har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger som følge af COVID-19. 

Ifølge § 81 d, stk. 3, skal der ved udmåling af tillægsbøder for overtrædelser omfattet af § 81 d, stk. 2, lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding. 

Ifølge § 81 d, stk. 4, skal det ved lovovertrædelser, der ikke er omfattet af § 81 d, stk. 1 og 2, i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har baggrund i COVID-19.  

Som det fremgår, er straffelovens § 81 d stk. 2 og 3 direkte anvendelige i forhold til sager, som vedrører udbetalinger mv. fra statens hjælpepakker. Af bemærkningerne til loven fremgår, at sådanne overtrædelser bør straffes ekstra hårdt.

"Hjælpepakkesvig" 

De sager, som er omfattet af bestemmelsen, omfatter praktisk taget enhver lovovertrædelse, der har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra en af statens hjælpepakker. Ifølge bemærkningerne til loven betyder det blandt andet, at den nye § 81 d, stk. 2, også vil kunne være overtrådt, hvis en person eller virksomhed har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger med forsæt til svigagtigt at opnå kompensation fra en af hjælpepakkerne, uanset om kompensationen hermed er opnået.

Hjælpepakkebegrebet er i loven defineret, som "hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved COVID-19-epidemien". Ifølge bemærkningerne til loven drejer det sig blandt andet om følgende ordninger:

• Lønkompensationsordningen
• Kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger
• EKF (likviditetskaution, garanti for lån)
• Garantiordningerne for SMV’er og større virksomheder (garanti for lån)
• Kompensationsordningen for selvstændige og freelancere
• Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge.

I bemærkningerne er dog samtidigt fremhævet, at hjælpepakkebegrebet skal forstås dynamisk og omfatter således også hjælpepakker, der måtte blive introduceret på et senere tidspunkt.

Strafskærpelserne

I bemærkningerne til lovændringen er der angivet forskellige eksempler på, hvordan de skærpede straffe forventes udmøntet, herunder samspillet mellem fængsel og fastsættelse af tillægsbøder.  

Eksemplerne kan lidt forenklet gengives  således, at hvis en økonomidirektør i en virksomhed har opnået uberettiget støtte til virksomheden på én mio. kroner fra en hjælpepakke, der som udgangspunkt efter praksis skulle sanktioneres med fængselsstraf på ét års fængsel og en tillægsbøde på én mio. kroner, betyder skærpelsen, at der almindeligvis skal idømmes en fængselsstraf på fire år, og en tillægsbøde på fire mio. kroner til økonomidirektøren. Hertil kommer, at der parallelt med fastsættelse af straffen til økonomidirektøren skal nedlægges påstand om konfiskation af den opnåede vinding hos virksomheden og fastsættes en bøde til virksomheden. 

I bemærkningerne fremhæves, at såfremt flere personer i fællesskab har foretaget de strafbare forhold, udmåles der en fængselsstraf og tillægsbøde til hver af disse personer. Det gælder ifølge bemærkningerne også i det tilfælde, hvor en medarbejder har foretaget de strafbare forhold på vegne af et selskab. I den forbindelse anføres udtrykkeligt i bemærkningerne, at: "Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en mindre fængselsstraf, og idømmelse af en tillægsbøde skal i almindelighed ikke afhænge af den tiltalte persons betalingsevne." 

På et enkelt punkt indeholder den nye § 81 d, stk. 1, dog ikke en skærpelse. Bestemmelsen ændrede således ikke på straffelovens § 33, stk. 2, hvorefter der i tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje den ellers foreskrevne straf, ikke kan idømmes fængsel på over 20 år. Til gengæld indeholder bestemmelsen intet maksimum for fastsættelse af konfiskation, bøder og tillægsbøder.  

Anklagemyndighedens forventede strafpåstande kan herefter sammenfattes således:

"Solnedgangsklausul"

Den vedtagne lov indeholder en såkaldt solnedgangsklausul, hvorefter § 81 d ophæves den 1. marts 2021, medmindre bestemmelsen ændres inden da.

Læs hele loven om skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 og blokering af hjemmesider.