Nyhed

COVID-19: Har parterne ret til tidsfrist­forlængelse, hvis byggeriet forsinkes?

Mange byggeprojekter bliver forsinkede som følge af COVID-19. I denne nyhed ser vi nærmere på bygherrens og entreprenørens muligheder for fristforlængelser i tilfælde, hvor forsinkelse skyldes force majeure eller offentlige påbud eller forbud.

Byggeri - byggeplads - spær - dragere - fag - stålwire - 3840x2160

COVID-19 skaber problemer for byggebranchen

COVID-19-situationen giver anledning til at overveje, om forsinkelser i byggeriet, som kan henføres til det globale sygdomsudbrud, berettiger til tidsfristforlængelse. Der findes desværre ikke et simpelt "ja- eller nej-svar", da det vil afhænge af den konkrete situation og parternes aftale. I mange situationer vil svaret dog være "nej", og ikke enhver forsinkelse giver således tidsfristforlængelse alene fordi, at samfundet som helhed oplever historisk store omvæltninger og strabadser, heller ikke selv om COVID-19 i forskelligt omfang medfører udfordringer for stort set enhver aktiv byggeplads i landet.

Retten til fristforlængelse skal vurderes på et mere konkret grundlag i lyset af den specifikke forsinkelse og de udløsende årsager. De grundlæggende kriterier for tidsfristforlængelse skal være opfyldt og den forsinkende COVID-19-hændelse skal være en omstændighed, som konkret berettiger til tidsfristforlængelse efter entreprisereglerne eller særskilte vilkår i parternes aftalegrundlag.

I denne artikel klæder vi læseren på til bedre at kunne vurdere, om en COVID-19-hændelse berettiger til tidsfristforlængelse, og vi opstiller forskellige opmærksomhedspunkter, som kan give byggeriets parter anledning til at stoppe op og foretage denne nærmere vurdering. Først gengives i hovedtræk generelle opmærksomhedspunkter, og dernæst berøres de to regler i AB-systemet, som synes mest nærliggende at bringe i spil under de aktuelle omstændigheder. Det gælder forsinkelse som følge af (a) force majeure eller (b) offentlige påbud eller forbud som ikke skyldes entreprenørens forhold.

AB-systemets regler for tidsfristforlængelse som følge af force majeure eller offentlige påbud er behandlet meget ens i de forskellige AB-regelsæt. I denne artikel skelnes derfor ikke mellem regelsættene, og vi henviser ikke til enkelte paragrafbestemmelser mv.

Generelle opmærksomhedspunkter for tidsfristforlængelse

Mange forhold kan spille ind på den samlede vurdering, som i sidste ende skal foretages af en voldgiftsret, hvis parterne ikke kan nå til enighed om en tvist vedrørende forsinkelse.

Følgende tre punkter bør dog være generelle opmærksomhedspunkter for parterne, da de typisk vil spille ind på voldgiftsrettens vurdering og sagens endelige udfald:

  1. De aktuelle omstændigheder skal konkret kunne berettige til tidsfristforlængelse efter AB-reglerne. Det vil sige, at en hændelse, som efter AB eller parternes aftale kan give ret til forlængelse af en frist (fx force majeure eller påbud), skal have forskubbet en aftalt termin. Der indgår en række forhold i denne vurdering, herunder kan det være afgørende, om en opstået udfordring skaber forsinkelse på "kritisk vej", ligesom det vil spille ind, hvor meget luft der er indlagt i den bindende tidsplan, som måtte gælde mellem parterne.
  2. Den forsinkede part skal dokumentere, at parten har forsøgt at undgå eller begrænse forsinkelsen. Dette er et udslag af den almindelige tabsbegrænsningspligt, men der gælder i entrepriseforhold en grundlæggende forpligtelse til at samarbejde loyalt og søge udfordringer løst.
  3. Krav på tidsfristforlængelse skal varsles hurtigt og skriftligt over for den anden part. Hvis man først sent varsler sit krav, kan det ud fra bevis- og passivitetsmæssige overvejelser komme den forsinkede part til skade. 

Ovenstående punkt 1 omfatter forskellige årsager til forsinkelse, som kan give en part ret til fristforlængelse. Af de årsager, der kan begrunde fristforlængelse, forekommer det aktuelt mest relevant at kigge nærmere på forsinkelse, som skyldes (a) force majeure eller (b) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold. Disse to forhold gennemgås derfor nærmere herunder.

Tidsfristforlængelse på grund af COVID-19

Entrepriserettens force majeure-begreb

Begrebet "force majeure" er interessant, fordi en aftalepart kan blive frigjort for ansvar fra ellers gyldigt aftalte forpligtelser, hvis der foreligger kvalificeret ekstraordinære og uforudseelige omstændigheder, som umuliggør, at aftaleparten kan opfylde sine forpligtelser - dvs. force majeure.

Inden for AB-systemet betegnes "force majeure" som forsinkelse af arbejdet, der skyldes:

"forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk."

Opremsningen stammer fra AB-reglerne, og genfindes også i "de nye" AB 18-regler, hvor ordlyden er ændret en smule. Ikke kun entreprenøren, men også bygherren kan opnå tidsfristforlængelse, idet force majeure-klausulen gælder tilsvarende for bygherrens ret til tidsfristforlængelse. 

Opremsningen er ikke udtømmende og andre ekstraordinære og uforudseelige forhold kan derfor også berettige til tidsfristforlængelse. 

Fra en samfundsvinkel forekommer COVID-19 som en ekstraordinær og uforudseelig hændelse, som entreprenøren ikke har skyld i. Alt efter forholdene vil det dog næppe være aldeles uforudseeligt eller ekstraordinært, at der på en konkret byggeplads kan forekomme sygdomsudbrud inden for visse rammer. Der kan med en vis ret stilles spørgsmål ved, om det bør give større ret til tidsfristforlængelse, hvis et sygdomsudbrud skyldes en global pandemi frem for et lokalt udbrud af en given sygdom, som kunne forårsage samme forsinkelser. På samme måde skal en forsinkende hændelse vurderes i lyset af, om enten entreprenøren eller bygherren har ageret rimeligt og fornuftigt i forhold til at forebygge forhindringer afledt af COVID-19-situationen. Igen er det lidt kedelige svar derfor, at der er tale om en konkret vurdering, hvor de samlede omstændigheder skal tages i betragtning. Umiddelbart vurderer vi dog, at det ofte vil være bevismæssigt vanskeligt at sandsynliggøre eller dokumentere, at en konkret forsinkelse (fuldt ud) kan henføres til COVID-19. Tilmed vil denne vurdering under alle omstændigheder kun være relevant, hvis COVID-19-hændelsen, som har forårsaget en given forsinkelse, konkret vurderes at være force majeure. I situationer hvor en forsinkelse kunne være undgået, hvis den forsinkede part havde truffet andre valg (benyttet andre leverandører eller lignende), vil den nødvendige grad af "umulighed" som udgangspunkt ikke foreligge.

Hvis en part får ret til tidsfristforlængelse i henhold til AB-systemets force majeure-klausul, indebærer det, at den pågældende part får ret til mere tid, men en forsinket entreprenør får ikke samtidig ret til godtgørelse eller erstatning.

Offentlige påbud eller forbud

Fristforlængelse på baggrund af forsinkelse, som skyldes offentlige påbud eller forbud, kan berettige en forsinket entreprenør til godtgørelse. Dette er en væsentlig forskel fra den godtgørelsesfri force majeure-bestemmelse, som er beskrevet oven for. Fra entreprenørens synsvinkel vil det således være økonomisk mest fordelagtigt, hvis en fristforlængelse kan støttes på et decideret offentligt påbud, som måtte berettige til fristforlængelse, frem for force majeure.

Ikke ethvert påbud eller forbud berettiger til fristforlængelse og godtgørelse. I totalentreprise er det vigtigt at holde for øje, at opfyldelsen af myndighedskrav som udgangspunkt er omfattet af entreprenørens tilbud, og der tegner sig i voldgiftspraksis et billede af, at et påbud skal være uforudseeligt på tilbudstidspunktet, før det kan berettige til fristforlængelse. 

Det er derudover væsentligt at have for øje, at en part ikke opnår ret til forlængelse af frister, hvor et påbud eller forbud kan henføres til den forsinkede parts egne forhold. Det kan eksempelvis omfatte påbud fra Arbejdstilsynet, hvor dette ikke kan tilbageføres til eventuelle projektmæssige forskrifter, som bygherren har ansvar for eller lignende. Hvor et påbud om byggestop kan henføres til sygdomsspredning, kan denne begrænsning i retten til fristforlængelse tænkes at blive et stridspunkt. Det kan dog næppe bebrejdedes nogen part, hvis et generelt påbud om byggestop måtte blive udstedt i henhold til epidemiloven, ligesom man har set forskellige forbud mod ophold - både inde og ude - inden for andre områder i samfundet. I et sådant tilfælde, der nok også må betegnes som en yderpol, vil forsinkelsen som udgangspunkt berettige til fristforlængelse.

I den aktuelle situation kan det under alle omstændigheder være anbefalelsesværdigt, at parterne forbereder en plan for det tilfælde, at byggepladsen midlertidigt må lukkes.

Praksis og typesituationer

Der er ikke offentliggjort praksis, hvor der er taget stilling til, om en situation som den aktuelle kan berettige til tidsfristforlængelse i en byggesag. 

I følgende situationer bør det dog konkret overvejes, om der er tale om force majeure:

  • Forsinkelse som følge af at materialer ikke kan leveres fra særlige risikoområder eller på grund af lukkede grænser. Det vil have væsentlig betydning for vurderingen, om entreprenørens materialevalg er frit.
  • Forsinkelse som følge af at en stor del af entreprenørens medarbejdere er i karantæne eller smittede. Som hovedregel er mandskabsmangel dog en entreprenørs egen risiko.
  • Forsinkelse som følge af offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. Dette omfatter naturligvis et totalforbud, men kan også omfatte "lokale" forbud, hvor et større eller mindre område lukkes helt eller delvist ned.  

Med den aktuelle samfundssituation for øje anbefaler vi, at parterne indgår i en tæt dialog og forsøger at finde en mindelig løsning for en eventuel forsinkelse, således at parterne så vidt muligt undgår en langvarig og omkostningstung voldgiftssag. Vi har ved Kromann Reumert stor erfaring med at assistere og vejlede byggeriets parter i sådanne forhandlinger.

For yderligere om force majeure henviser vi til vores tidligere nyheder:

COVID-19: Opdatering ‒ foreligger der nu force majeure?

COVID-19: Hvem bærer ansvaret for manglende opfyldelse af allerede indgåede aftaler ‒ og hvad med nye aftaler?

COVID-19 task force

Hos Kromann Reumert har vi oprettet en særlig COVID-19 task force, der løbende informerer om juridiske forhold inden for forskellige juridiske områder, som danske og udenlandske virksomheder måtte møde i forbindelse med COVD-19-situationen. Læs mere.

Juridiske specialer

Kontakt

Jacob Møller
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 63
Mob. +45 20 19 74 05
Max Jacob Stubkjær Jensen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 46 36
Mob. +45 20 19 74 24