COVID-19 og godstransport: Dækning under vareforsikringen og transportørens ansvar

Dækker vareforsikringen skader, tab eller omkostninger som følge af forsinkelse af transporten?

Vareforsikring tegnet på sædvanlige all risk-vilkår (både engelske og danske vilkår) dækker ‒ med visse undtagelser ‒ fysisk skade på eller tab af de forsikrede genstande som følge af, at en ulykkelig hændelse rammer disse.

Vareforsikringen undtager derimod skader, tab eller omkostninger som følge af forsinkelse, uanset årsagen til denne. Markedstab og skader, der måtte ske på varen på grund af forsinkelse i forbindelse med COVID-19, er derfor ikke dækket af forsikringen. Det gælder også fysiske skader på varen, som skyldes forsinkelse (f.eks. forrådnelse, overskredet udløbsdato mv.).

Hvis der er tale om frysegods, er det muligt at tegne en udvidet forsikring (Frozen Food Extension Clauses/Udvidede Danske Køle-/Frysebetingelser). Forsikres gods på disse vilkår, dækkes som udgangspunkt alle skader og forringelser på varen opstået under transporten ‒ også temperaturskader og andre skader, der sker på grund af transporttidens forlængelse. Markedstab er dog stadig undtaget.

Man skal være opmærksom på, at både all risk-forsikringen og den særlige forsikring for frysegods også undtager dækning for skade, tab eller omkostninger som følge af arrest, beslaglæggelse eller anden foranstaltning fra regeringer eller myndigheder. Hvis en konkret skade, tab eller omkostning skyldes en foranstaltning fra regeringer eller myndigheder i forbindelse med COVID-19, er der derfor ikke dækning. 

Hvad hvis transporten afbrydes, før varen er nået frem til bestemmelsesstedet?

Vareforsikringen indeholder en klausul, der bestemmer, at hvis en af forsikringen omfattet begivenhed medfører, at transporten afbrydes i eller på anden havn eller plads end det for forsikringen gældende bestemmelsessted, så erstatter forsikringsselskabet rimelige omkostninger afholdt i forbindelse med videretransport til bestemmelsesstedet (transhipment-omkostninger). Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå situationer i forbindelse med COVID-19, hvor dette kan blive relevant. Bemærk, at det er en betingelse for dækningen, at forholdet skyldes "en af forsikringen omfattet begivenhed", hvilket må vurderes konkret fra sag til sag.

Hvad hvis transportøren bliver insolvent?

Hvis en transportør bliver så hårdt ramt af COVID-19-krisen, at virksomheden bliver insolvent eller går konkurs, kan det give udfordringer i relation til varer, som er under transport. Transporten bliver måske ikke afsluttet som forudsat. Varerne kan også risikere at blive tilbageholdt eller som minimum forsinket. I forbindelse med rederiet Hanjins konkurs i 2017 opstod der netop sådanne problemer.

Vareforsikring tegnet på sædvanlige all risk-vilkår (både engelske og danske vilkår) undtager kun skader, tab og omkostninger som følge af transportørens insolvens eller betalingsmisligholdelse, hvis den forsikrede eller dennes ansatte på det tidspunkt, hvor lastningen påbegyndes, var vidende om eller burde være vidende om, at sådan insolvens eller misligholdelse af betalingsforpligtigelse kunne forhindre en normal gennemførelse af transporten.

Hvis insolvensen medfører, at godset f.eks. bortkommer på grund af manglende tilsyn, bliver beskadiget i forbindelse med håndtering på grund af losning et andet sted end det forudsatte, eller der sker andre skader eller tab, fordi rejsen ikke kan gennemføres, vil sådanne forhold således være dækkede. Medmindre forsikringsselskabet kan føre bevis for, at forsikrede ved lastningens påbegyndelse vidste eller burde vide, at transportøren havde betalingsproblemer som kunne forhindre, at transporten ville blive gennemført på normal vis. 

Det forhold, at forsikringen alene undtager skader, tab og omkostninger som følge af transportørens insolvens eller betalingsmisligholdelse, hvis forsikrede var eller burde være vidende om disse forhold ved lastningens påbegyndelse, betyder ikke, at vareforsikringen dækker forsinkelsestab, som er forårsaget af transportørens insolvens. Undtagelsen for forsinkelsesskader gælder fortsat. 

Er der fortsat dækning under rejseafvigelser (deviation)?

Hvis der opstår en situation under transporten, hvor der må foretages en afvigelse fra den planlagte transportrute (transportens almindelige forløb), er det relevant at overveje, om vareforsikringen fortsat dækker. 

Hvis vareforsikringen er tegnet på sædvanlige all risk-vilkår (både engelske og danske vilkår), dækker den også under afvigelser fra transportens almindelige forløb, herunder usædvanlige ophold, omladninger samt forsendelse med andre transportmidler. Det er dog en forudsætning, at forsikringsselskabet underrettes om en sådan afvigelse umiddelbart efter, at den forsikrede eller dennes ansatte får kendskab hertil.

Dækningen ophører derimod under afvigelser, som den forsikrede selv måtte aftale med transportøren, medmindre afvigelsen er nødvendig på grund af begivenheder omfattet af dækningen, eller foretages til afværgelse eller begrænsning af skade på person eller ejendom.

Er transportøren ansvarsfri for forsinkelse eller skader på varen forårsaget af følger efter COVID-19?

Hvis der i forbindelse med en transport under COVID-19-krisen indtræder forsinkelse eller skade på varen, vil transportøren muligvis påberåbe sig ansvarsfrihed, hvis transportøren mener, at forsinkelsen eller skaden kan henføres til COVID-19. Dette kan være berettiget, men er det ikke nødvendigvis ‒ heller ikke selvom transportaftalen/transportdokumentet indeholder en force majeure-klausul. Det afhænger af omstændighederne. 

I første række er det af betydning, hvad der er aftalt med transportøren (hvad står der i transportaftalen/transportdokumentet), og dernæst er spørgsmålet, om transporten er underlagt præceptiv (dvs. ufravigelig) lovgivning, som regulerer transportørens ansvar. 

Mange transportaftaler/transportdokumenter indeholder en force majeure-klausul. Force majeure-klausuler kan være formulerede på mange forskellige måder. Klausulen vil ofte indeholde en liste over de forhold/begivenheder, som skal anses for at udgøre force majeure, og det vil være angivet, at transportøren ikke er ansvarlig for skader/forsinkelse, som skyldes sådanne forhold/begivenheder. 

Det kan f.eks. være aftalt, at epidemier, pandemier eller andre globale sundhedskriser udgør force majeure, og at transportøren ikke er ansvarlig for skader/forsinkelser, som skyldes disse forhold. I så fald vil dette som udgangspunkt kunne påberåbes af transportøren, forudsat at transportøren kan bevise, at den pågældende skade/forsinkelse reelt skyldes disse forhold. 

Det er vigtigt at understrege, at det er transportøren, der bærer bevisbyrden for, at skaden/forsinkelsen skyldes en begivenhed, der er omfattet af force majeure-klausulen, og som har gjort det umuligt for transportøren at undgå forsinkelsen eller beskadigelsen. 

Force majeure-klausuler vil i almindelighed blive fortolket strengt af domstolene, og uklarheder vil blive fortolket imod den aftalepart, som påberåber sig klausulen. Blandt andet vil hindringer, der allerede kunne forudsiges ved aftalens indgåelse, i de fleste tilfælde ikke kunne påberåbes som en ansvarsfritagelsesgrund.

Læs mere om force majeure i vores nyheder fra den 28. februar 2020 og den 15. marts 2020:

COVID-19: Hvem bærer ansvaret for manglende opfyldelse af allerede indgåede aftaler ‒ og hvad med nye aftaler?

COVID-19: Opdatering ‒ foreligger der nu force majeure?

Transporten kan være underlagt præceptiv lovgivning

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at transporten kan være underlagt præceptiv/ufravigelig lovgivning, som regulerer transportørens ansvar. I så fald er det ikke er sikkert, at transportøren kan påberåbe sig vilkårene i transportaftalen/transportdokumentet, herunder force majeure-klausuler. Hvis transportaftalen indeholder klausuler, der giver transportøren en bedre beskyttelse, end hvad som følger af loven (f.eks. en force majeure-klausul, som lemper transportørens ansvar i forhold til det ansvar, som følger af loven), kan de nemlig ikke gøres gældende af transportøren.

Mange transporter vil automatisk være underlagt præceptiv lovgivning. Den danske sølov indeholder f.eks. præceptive regler om transportørens ansvar for skader og forsinkelse af varen. Hvis der er tale om stykgodstransport med skib til eller fra Danmark, vil disse regler ofte finde anvendelse. Det samme gælder, hvis der er tale om international landevejstransport, hvor den danske CMR-lov ofte vil finde anvendelse. Der findes også præceptive regler i udenlandsk lovgivning, som kan have betydning.

Det forhold, at transporten er underlagt præceptiv lovgivning, betyder ikke, at transportøren er afskåret fra at påberåbe sig ansvarsfrihed (f.eks. med henvisning til force majeure-betragtninger), men i hvilket omfang transportøren er ansvarsfri vil skulle bedømmes efter lovens regler. Transportøren kan således ikke påberåbe sig bestemmelser i transportaftalen/transportdokumentet (herunder en force majeure klausul), hvis de strider mod lovens regler.

I den danske transportlovgivning bedømmes transportørens ansvar for varen under transporten traditionelt strengt, og for visse transportformer er der tale om et egentligt objektivt ansvar, dvs. at transportøren er ansvarlig uanset årsagen til skaden eller forsinkelsen. Dette er f.eks. tilfældet efter luftfartsloven, der (med visse undtagelser) pålægger transportøren et objektivt ansvar for blandt andet skader på de transporterede varer under transporten.

Andre steder i lovgivningen er der mulighed for, at transportøren kan være ansvarsfri ved forsinkelse og skade, men mulighederne er snævre, og i praksis tolkes de restriktivt. Blandt andet indeholder CMR-loven (international landevejstransport) og Nordisk Speditørforenings Almindelige Bestemmelser (NSAB 2015) bestemmelser om, at transportøren er ansvarsfri for forhold, som transportøren ikke kunne undgå, og hvis følger transportøren ikke kunne afværge. Det er trans-portøren, som har bevisbyrden for, at der forelægger et sådant forhold. 

Efter sølovens regler om transport af stykgods er transportøren ansvarlig for forsinkelser og skader på det transporterede gods, medmindre transportøren kan bevise, at hverken fejl eller forsømmelse på transportørens side har forårsaget eller medvirket til forsinkelsen eller skaden på varerne. 

Det kan ikke udelukkes, at en transportør med henvisning til force majeure-betragtninger vil kunne føre bevis for, at en skade/forsinkelse i forbindelse med COVID-19 skyldes forhold, som transportøren ikke kunne undgå, og hvis følger transportøren ikke kunne afværge (CMR-loven og NSAB 2015), eller at hverken fejl eller forsømmelse på transportørens side har forårsaget eller medvirket til forsinkelsen eller skaden på varerne (søloven). Det vil altid afhænge af de konkrete omstændigheder. 

Hvis du ønsker konkret rådgivning om transportrelaterede dæknings- eller ansvarsspørgsmål i forbindelse med COVID-19-krisen, er du velkommen til at tage kontakt til Kromann Reumerts team for sø- og transportret.