Hvornår er et tilbud for godt til at være sandt?

Klagenævnet for Udbuds kendelser af den 6. marts 2020; Autocentralen.com A/S hhv. Aktieselskabet Carl Christensen mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ("FMI")

Sagerne vedrørte FMI's udbud af en rammeaftale vedrørende service og vedligeholdelse samt reservedele til omkring 2.500 af Forsvarets biler. FMI's eksisterende leverandør var Robert Bosch A/S ("Robert Bosch"). Alle tilbudsgivere skulle indlevere en udfyldt prisliste, der var opdelt i seks forskellige priskategorier, der yderligere var inddelt i en række enheder.

Tildelingskriteriet for udbuddet var bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris vægtede 60 %, mens kvalitet og leveringstid hver vægtede 20 %. For hvert tilbud blev der beregnet en evalueringspris som summen af prisen per enhed/styk ganget med FMI's estimerede forbrug af de enkelte enheder. FMI havde i forbindelse med evalueringen gennemgået samtlige priser under hver priskategori uden bemærkninger.

Robert Bosch havde givet den laveste evalueringspris på ca. 8 millioner kroner, hvorimod det næstlaveste tilbud havde en evalueringspris på samlet ca. 13,2 millioner kroner. Det højeste tilbud var mere end dobbelt så højt som tilbuddet fra Robert Bosch med en evalueringspris på ca. 17,7 millioner kroner. Enkelte enheder i tilbudslisten havde herudover meget voldsomme spredninger i prisen i forhold til det laveste tilbud (helt op til 229.900 %), men der var dog også markante prisspredninger på enhedsniveau, hvor det ikke var Robert Bosch, der havde tilbudt den laveste pris (op til 32.638 %).

Da Robert Boschs tilbud samlet havde det bedste forhold mellem pris og kvalitet, blev rammeaftalen tildelt til Robert Bosch. Både Autocentralen.com A/S og Aktieselskabet Carl Christensen klagede over tildelingen med påstand om, at FMI burde have undersøgt tilbuddet fra Robert Bosch nærmere, da dette skulle indeholde unormalt lave priser. 

Klagenævnets afgørelse(r)

Klagenævnet angav i afgørelsen, at en ordregiver skal anmode en tilbudsgiver om en redegørelse for dennes tilbud, hvis tilbuddet forekommer unormalt lavt. Det er dog ikke i udbudslovens § 169 nærmere defineret, hvornår et tilbud er "unormalt lavt". Derfor må det bero på et konkret skøn fra ordregivers side, og ordregiver har i denne forbindelse et betydeligt skøn.

Klagenævnet fandt konkret ikke, at der var anledning til at tilsidesætte FMI's skøn i forhold til tilbuddet fra Robert Bosch. At der var store forskelle i de afgivne pristilbud ‒ herunder på enhedsniveau ‒ medførte heller ikke, at klagenævnet ville tilsidesætte FMI's skøn. Derfor havde FMI ikke været forpligtet til at indhente en redegørelse fra Robert Bosch for det afgivne tilbud.

Kromann Reumerts bemærkninger

Afgørelsen bekræfter tidligere praksis fra Klagenævnet om, at der skal endog meget til før ordregiver er forpligtet til at indhente en redegørelse fra en tilbudsgiver på grund af et "unormalt lavt" tilbud. At der er meget store forskelle i evalueringsprisen er således ikke i sig selv nok til, at der opstår en undersøgelsespligt for ordregiver.

De generelt voldsomme prisspredninger tyder måske også på, at der generelt var store forskelle i markedet (og i øvrigt at en aktør har prissat en enhed meget lavt), og at tilbudsgiverne havde regnet på, hvordan de kunne optimere deres tilbud, hvilket der som udgangspunkt ikke er noget i vejen for. Tilbudsgiverne kan således have regnet på, at de indhenter 'tabt' fortjeneste på enkelte enheder med en højere fortjeneste på andre enheder ‒ eller måske afgivet tilbud med en forventning om, at FMI faktisk ikke ville indkøbe det antal, der måtte være estimeret. Et sådan princip om 'gynger og karruseller' indgår helt oplagt i en tilbudsafgivelse.