Sø- og Handelsretten stadfæster CD Pharma's misbrug af dominerende stilling

I januar 2018 fastslog Konkurrencerådet, at CD Pharma havde "misbrugt sin dominerende stilling inden for salg af oxytocin (injektionsvæske) til de danske sygehuse" ved at opkræve en urimelig høj pris for det vestimulerende lægemiddel syntocinon, som indeholder oxytocin. CD Pharma hævede prisen på lægemidlet fra 45 kroner til 945 kroner i 2014, svarende til en prisstigning på 2000 %. Prisstigningen blev gennemført kort efter, at Amgros' tidligere leverandør af lægemidlet havde meddelt, at man ikke kunne levere Syntocinon i overensstemmelse med rammekontrakten. Amgros indkøbte herefter lægemidlet fra den eneste anden leverandør på markedet, nemlig CD Pharma.

Konkurrencerådet fandt, at CD Pharmas adfærd udgjorde et misbrug af virksomhedens dominerende stilling, som var muliggjort af CD Pharmas særlige konkurrencemæssige position på markedet og lagde vægt på, at prisstigningen ikke var objektivt begrundet. CD Pharma indbragte herefter sagen for Konkurrencenævnet, som stadfæstede afgørelsen. Sagen blev endvidere anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Den 22. januar 2019 indbragte CD Pharma sagen for Sø- og Handelsretten med påstand om ophævelse af Konkurrenceankenæv-nets kendelse, subsidiært hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

Sø- og Handelsrettens dom

Den 2. marts 2020 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen og stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 31. januar 2018 og Konkurrenceankenævnets afgørelse af 29. november 2018, idet det blev lagt til grund, at CD Pharma havde misbrugt sin dominerende stilling fra den 28. april 2014 til den 26. oktober 2014 ved at opkræve en urimelig høj pris på lægemidlet Syntocinon.

Et af hovedspørgsmålene i sagen var, hvilken aktuel eller potentiel konkurrence CD Pharma blev mødt med på markedet i 2014, hvor man gennemførte den omhandlede prisforhøjelse på 2000 %. Idet CD Pharmas eneste anden konkurrent for distribution af lægemidlet var Amgros' tidligere leverandør, som havde meddelt, at det ikke var muligt at levere i overensstemmelse med rammekontrakten, blev det undersøgt, hvorvidt det i tilstrækkelig grad var godtgjort, om denne leverandør kunne have parallelimporteret Syntocinon fra Spanien, hvor de største mængder Syntocinon fandtes, for at opfylde kontrakten. Fire ud af fem dommere fastslog, at det havde formodningen imod sig, at en professionel parallelvirksomhed ikke skulle have gjort, hvad de kunne, for at opfylde leveringsforpligtelsen af Syntocinon over for Amgros. Én dommer fandt derimod ikke, at det konkret var godtgjort, at virksomheden havde været afskåret fra at skaffe lægemidlet i Spanien. Denne dommer fandt således, at der måtte antages at være tvivl om et væsentligt faktum i sagen, hvorfor det ikke kunne lægges til grund, at CD Pharma havde en dominerende stilling på markedet.

For så vidt angår den efterfølgende periode i 2015 (som også var dækket af rammekontrakten med den tidligere leverandør) fandt tre dommere, at der ikke var et sikkert grundlag for at tilsidesætte det konkurrencemæssige skøn, som Konkurrenceankenævnet havde udøvet, hvorefter CD Pharma havde mulighed for at handle uafhængigt af sine kunder og konkurrenter i 2015. Vurderingen måtte ses i sammenhæng med den manglende levering fra Amgros' (tidligere) leve-randør, at budfristen for Amgros' udbud i 2015 udløb blot to måneder efter, at CD Pharma var blevet bekendt med disse leveringsvanskeligheder, samt at CD Pharma var blevet residualleverandør af Syntocinon til Amgros. CD Pharma kunne således handle uafhængigt af den tidligere leverandør og dermed byde en relativt høj pris i udbuddet uden større risici. To dommere fandt derimod, at der ikke var grundlag for at fastslå, at CD Pharma besad en dominerende stilling i 2015 og understregede i den forbindelse, at der skulle noget særligt til for at kunne statuere en dominerende stilling i en udbudssituation med deraf følgende konkurrenceudsættelse og usikkerhed på det pågældende marked, og hvor der også var muligheder for parallelimport baseret på eksisterende eller kommende markedsføringstilladelser.

Dominansvurderingen blev følgeligt afgivet med dissens (3-2). Tre dommere fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Konkurrencenankenævnets afgørelse om, at CD Pharma besad en dominerende stilling på det pågældende marked i perioden 1. april 2014 til 31. marts 2016, hvorfor de tidsmæssige betingelser for statuering af dominans i konkurrencelovens § 11 og TEUF artikel 102 var opfyldt. Retten lagde i overensstemmelse med flertallets stemme til grund, at CD Pharma besad en dominerende stilling på markedet.

For så vidt angår vurderingen af misbrug fandt samtlige dommere imidlertid, at CD Pharmas prisstigning på lægemidlet Syntocinon på 945 kroner pr. pakke, svarende til en prisstigning på 2000 %, ikke stod i rimeligt forhold til varens økonomiske værdi. Det blev derfor lagt til grund, at der var tale om et misbrug af den etablerede dominerende stilling.

Sø- og Handelsretten stadfæstede herefter Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnets afgørelser, hvorefter Konkurrencerådet blev frifundet.

Læs Sø- og Handelsrettens dom.

Læs også vores tidligere nyhed om Konkurrencerådets afgørelse af 31. januar 2018.

Læs også vores tidligere nyhed om Konkurrenceankenævnets afgørelse af 29. november 2018.