Nyhed

Datatilsynets standarddatabehandler­aftale anerkendes i Norge og Sverige

Tilsynsmyndighederne i Norge og Sverige har anerkendt den danske standarddatabehandleraftale, som det danske datatilsyn har stået for at udarbejde.

Flag Sverige - 3840x2160

I februar 2018 offentliggjorde det danske datatilsyn en skabelon til en standarddata-behandleraftale, som sidenhen er blevet anerkendt som standardkontraktbestemmelser af det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB). EDPB har således formelt anerkendt, at standardbehandleraftalen opfylder databeskyttelsesforordningens mindstekrav efter databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, og skabelonen som standardkontraktbestemmelser har fået en særlig juridisk bindende karakter. 

I kølvandet af EDPB's formelle anerkendelse har tilsynsmyndighederne i Norge og Sverige meldt ud, at de danske standardkontraktbestemmelser også kan bruges af dataansvarlige og databehandlere i henholdsvis Norge og Sverige. 

Idet der er tale om en standardskabelon, bør standardkontraktbestemmelserne dog fortsat tilpasses det konkrete aftaleforhold og den ydelse, der leveres af databehandleren, samtidigt med at overholdelse af de juridiske minimumskrav sikres.

Læs Datatilsynets nyhed herom her

Juridiske specialer

Kontakt

Kristian Storgaard
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 70
Mob. +45 20 19 74 10
Daiga Grunte-Sonne
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 41 18
Mob. +45 61 20 99 95