Ny bekendtgørelse forlænger og præciserer kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger

Erhvervsministeriet har offentliggjort en ny bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger for virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19-pandemien. Den nye bekendtgørelse erstatter den tidligere og udgør lovgrundlaget for den forlængelse og præcisering af kompensationsordningen, som blev aftalt mellem regeringen og alle Folketingets partier den 18. april 2020. I denne nyhed sammenfatter vi de væsentligste ændringer.

Forlængelse af kompensationsperioden 

Den nye bekendtgørelse forlænger kompensationsperioden med én måned til og med den 8. juli 2020. Det er dermed nu muligt at søge om kompensation for faste omkostninger i perioden fra og med den 9. marts til og med den 8. juli 2020. 

Ansøgning om kompensation for faste omkostninger skal omfatte en kompensationsperiode på tre eller fire måneder, og virksomheden kan fortsat kun få kompensation udbetalt én gang. Virksomheder, der har forbud mod at holde åbent, kan dog som hidtil særskilt ansøge om kompensation på 100 % for (den kortere) periode, hvor virksomheden har forbud mod at holde åbent. 

Virksomheder, der allerede har søgt kompensation for tre måneder, kan søge om forlængelse af kompensationsperioden til fire måneder. 

Omsætningsnedgang på 35 % giver nu adgang til kompensation 

I henhold til den nye bekendtgørelse udbetales kompensationsbeløbet fortsat efter en skala afhængig af omsætningsnedgangen. Dog med den ændring at virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på mindst 35 %, nu også er omfattede af kompensationsordningen (hidtil skulle omsætningsnedgangen være på minimum 40 %). Den opdaterede skala ser dermed således ud: 
 


Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kompenseres fortsat 100 % af virksomhedens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende. Det er fortsat vigtigt at notere, at det forudsætter, at virksomheden slet ikke har haft nogen omsætning i den pågældende periode.

Kompensationen kan som hidtil ikke overstige den nominelle nedgang i omsætningen fra referenceperioden til selve kompensationsperioden.

For at overholde EU-statsstøttereglerne nedsættes kompensationen fortsat forholdsmæssigt med et eventuelt negativt "seneste resultat". Det betyder eksempelvis, at den samlede kompensation nedsættes med en tredjedel af det negative "seneste resultat" (svarende til en kompensationsperiode på fire måneder ‒ hvis det er, hvad der ansøges om) ganget med den kompensationssats virksomheden er berettiget til. Har virksomheden haft et negativt "seneste resultat" på 100.000 kr., og har virksomheden ret til at få dækket 80 % af sine faste omkostninger, vil den samlede kompensation blive reduceret med (100.000 kr. / 3 ) x 80 % = DKK 26.000.

Den nye bekendtgørelse introducerer imidlertid to undtagelser, der indebærer, at virksomheder kan sikres en kompensation af en vis størrelse ‒ på trods af negativt "seneste resultat". 

For det første kan Erhvervsstyrelsen, efter en konkret vurdering af virksomhedens forventede negative resultat og variable omkostninger i kompensationsperioden, fastholde en udbetaling på 50 % af kompensationsbeløbet i tilfælde hvor reduktionen i kompensationsbeløbet, som følge af et eventuelt negativt "seneste resultat", ellers ville udgøre mere end 50 %.For det andet vil kompensationen ikke blive reduceret, hvis virksomhedens seneste resultat er negativt på grund af ekstraordinære omstændigheder. Bekendtgørelsen angiver disse som tilfælde, hvor virksomhedens resultat for de tre regnskabsår med balancedag i henholdsvis 2017, 2018 og 2019 samlet set er positivt, eller virksomhedens resultat er positivt for hvert af de tre regnskabsår med balancedag i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. Og virksomheden kan dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Det fremgår af den nye bekendtgørelse, at der er udarbejdet en særskilt vejledning om ansøgning til ordningen, herunder om dokumentation af ekstraordinære omstændigheder. Vejledningen er endnu ikke offentliggjort, men vil, når den foreligger, kunne findes på virksomhedsguiden.dk

Forhøjelse af loftet for maksimal kompensation

Den nye bekendtgørelse forhøjer loftet for den maksimale kompensation, virksomheder kan opnå. Det er dermed nu muligt at modtage kompensation på op til 110 mio. kr., hvis der anvendes en kompensationsperiode på fire måneder og 82,5 mio. kr., hvis der anvendes en kompensationsperiode på tre måneder. Hidtil kunne virksomheder maksimalt modtage 60 mio. kr. i kompensation for en tremåneders periode. 

Virksomheder, der allerede har søgt kompensation for det hidtidige maksimalbeløb på 60 mio. kr., kan søge om yderligere kompensation, hvis de efter de nye regler er berettiget til yderligere kompensation. 

Ønsker en virksomhed at modtage kompensation på mere end 60 mio. kr., er det dog en betingelse, at virksomheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021. En undtagelse gælder dog, hvis aktietilbagekøbet sker som følge af en individuel aftale med medarbejdere i virksomheden, virksomhedens datterselskab eller virksomhedens bestyrelsesmedlemmer, der er indgået før den 9. marts 2020. 

Virksomheder, der har fået udbetalt mere end 60 mio. kr. i kompensation, kan vælge at tilbagebetale den del af kompensationen, der overstiger 60 mio. kr., for derved at blive undtaget fra forbuddet mod kapitalafgang.

 

Lavere minimumsbeløb for faste omkostninger

Den nye bekendtgørelse har halveret minimumsbeløbet for faste omkostninger. Dermed kan virksomheder, der har faste omkostninger for mindst 12.500 kr. i en tremåneders periode eller 16.666 kr. i en firemåneders periode nu søge om kompensation. 

Virksomheder i skattely undtaget fra kompensationsordningen

 
For at kunne opnå kompensation er det en betingelse, at virksomheden har betalt og for indkomståret 2020 vil betale den skat, som virksomheden er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Virksomheden der søger om kompensation vil skulle afgive en erklæring herom på tro og love.

Ifølge den nye bekendtgørelse indebærer dette, at retten til kompensation er betinget af, at virksomheden selv eller en legal ejer, der har kontrol over virksomheden ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over lande med skattely. Bekendtgørelsen nævner ikke de konkrete lande, men med formuleringen menes sandsynligvis de lande, der optræder på EU's "sorte" liste over skattelylande, der p.t. omfatter følgende: Amerikansk Samoa, Cayman-øerne, Fiji, Guam, Oman, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer, Vanuatu samt Seychellerne.

Hvordan ansøges der om kompensation?

Ansøgningsproceduren er uændret og foretages fortsat digitalt via virk.dk. Den nye bekendtgørelse forlænger dog fristen for ansøgning til den 31. august 2020.

Du kan få yderligere information om ordningen på virksomhedsguiden.dk, herunder Erhvervsstyrelsens vejledning om ansøgning.

Den nye bekendtgørelse er offentliggjort på retsinformation.dk.