Nyhed

Vores medarbejdere skal have et digitalt mindset

Digitalisering var i 2019 et afgørende fokusområde for os. Nye indsatser skal være med til at skabe en digital kulturforandring, ikke bare i Kromann Reumert men i branchen som helhed. Det er nødvendigt, hvis vi også i fremtiden vil være relevante for vores klienter.

Vi vil sætte standarden. Ikke kun på den juridiske rådgivning, men også på den teknologiske udvikling. I Kromann Reumert vil vi sætte vores aftryk på den generelle udvikling og vise vejen i branchen. Det kræver, at vores medarbejdere har et digitalt mindset, og at alle bidrager med deres viden.

Hvis vi fortsat skal være relevante for vores klienter i fremtiden, kræver det, at vores jurister – udover den juridiske viden – også har en teknisk forståelse for de temaer, som er relevante for vores klienter. Hvad enten der er tale om blockchain, programmering, GDPR eller cybersikkerhed, skal vi kunne rådgive om de juridiske konsekvenser af vores klienters beslutninger.

"Ambitionen er at skabe en digital kulturforandring i Kromann Reumert, hvor alle skal have viden til at spotte de digitale muligheder, der rammer os. Med viden og indsigt kan vi nemlig også være med til at påvirke udviklingen og sætte yderlige turbo på vores digitale fremdrift ‒ både internt og i forhold til optimal servicering af vores klienter," fortæller IT-chef Jacob Brønnum-Schou, og fortsætter:

"I 2019 har vi udviklet en række nye digitale løsninger, herunder vores LegalTech HUB, der giver vores medarbejdere mulighed for at prøve kræfter med innovation og udvikling af nye løsninger på baggrund af deres erfaringer fra den daglige rådgivning af vores klienter," fortæller Jacob.

I 2019 tilbød vi vores jurister efteruddannelse i blandt andet programmering og kodning, ligesom en lang række projekter havde fokus på effektivisering af vores interne processer og på at styrke vores medarbejderes digitale mindset.

Det er et fortsat mål systematisk at inddrage vores klienter i den løbende udvikling af vores digitale services:

"Troværdighed er afgørende for vores virke som advokater. Derfor er et vigtigt mål for vores fokus på vores klientrettede digitale services at skabe endnu større transparens, så klienten kan følge med," fortæller Jacob.

Legal tech-løsninger

I de seneste år har vi udviklet en række legal tech-løsninger til gavn for både klienter og medarbejdere i Kromann Reumert. Løsningerne tager udgangspunkt i vores juridiske rådgivning og hjælper vores klienter med alt fra kontrakthåndtering til kortlægning af juridiske risici og er med til at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem vores klienter og medarbejdere.

Se en oversigt over vores legal tech-løsninger.

Årsberetning 2019

Artiklen er en del af vores årsberetning. I vores årsberetning giver vi dig et indblik i det forgangne år i Danmarks førende advokatvirksomhed. Du får blandt andet et indblik i nogle af vores mest markante sager, i vores medarbejderes dagligdag og bedrifter, i hvordan vi arbejder med viden og i vores arbejde med CSR, Verdensmål og børn, unge og uddannelse.

Læs årsberetningen.

 

Juridiske specialer

Kontakt

Jacob Brønnum-Schou
Head of IT (København)
Dir. +45 70 12 12 11
Anders Stubbe Arndal
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 05
Mob. +45 20 44 21 92