Nyhed

COVID-19: Nyt om lønkompensations­ordningen og medarbejderes tilbagevenden til arbejdspladsen

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 5. juni 2020 indgået aftale om forlængelse af den midlertidige lønkompensationsordning til den 29. august 2020, hvorefter den bortfalder. I denne nyhed ser vi nærmere på aftalen og opdaterer dig desuden på øvrige forhold forbundet med medarbejderes tilbagevenden til arbejdspladsen.

Arbejde hjemmefra - hjemearbejdsplads - telefon - kaffe - plante - stue - 3840x2160

Lønkompensationsordning udfases den 29. august 2020  

Ved aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter den 5. juni 2020 er lønkompensationsordningen blevet forlænget til den 29. august 2020. Lønkompensationsordningen var oprindeligt gældende fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020, hvorefter den har været forlænget én gang frem til den 8. juli 2020. 

Fra den 29. august 2020 ophører lønkompensationsordningen endeligt, medmindre en virksomhed er tvangslukket i henhold til en bekendtgørelse. For disse virksomheder vil lønkompensationsordningen fortsætte frem til en sådan tvangslukning ophæves. 

Læs trepartsaftalen om gradvis udfasning af lønkompensationsordningen.

Forlængelsen af lønkompensationsordningen strækker sig over industriferien. Derfor stilles der som led i aftalen om forlængelse krav om, at medarbejdere, der er omfattet af den forlængede ordning, skal afholde 3 ugers sommerferie. I de 3 uger, kan der ikke opnås lønkompensation for virksomheden. Det fremgår af aftalen, at kravet i relation til den enkelte medarbejder alene gælder, hvis medarbejderen har optjent betalt ferie efter ferieloven. Men at kravet i relation til den enkelte virksomhed medfører, at der ikke kan modtages lønkompensation for 3 uger i perioden 9. juli til 29. august 2020. Det betyder i praksis, at lønkompensationen alene reelt medfører en måneds yderligere forlængelse/lønkompensation.   

Alle øvrige vilkår for lønkompensationsordningen fastholdes, og virksomheder skal ansøge hos Erhvervsstyrelsen på ny, hvis virksomheden ønsker at forlænge lønkompensationsperioden. En virksomhed skal også i den forlængede periode opfylde kravene til at modtage lønkompensation: For at søge om lønkompensation skal virksomheden stå over for at skulle varsle afskedigelser af (i) minimum 30 % af medarbejderne eller (ii) mere end 50 medarbejdere, ligesom virksomheden ikke må have foretaget afskedigelser som følge af økonomiske årsager. Kravene er beskrevet i vores tidligere nyhed

Ifølge oplysningerne på virksomhedsguiden.dk er det systemmæssigt fortsat kun muligt at søge om lønkompensation til og med den 8. juli 2020, men så snart det vil være muligt at søge for den forlængede periode, offentliggøres dette. 

Det fremgår ligeledes af aftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte principperne for en ny arbejdsfordelingsordning som et supplement til den nuværende. 

For de virksomheder hvis drift fortsat er påvirket af COVID-19, anbefaler vi, at virksomhederne også overvejer alternativer til lønkompensationsordningen, herunder frivillige aftaler om nedgang i tid/løn, arbejdsfordeling mv. som alternativ til afskedigelser. Opmærksomheden henledes endvidere på, at Folketinget den 4. juni 2020 har vedtaget etablering af en whistleblowerordning, som omfatter de erhvervsrettede COVID-19-kompensationsordninger, som administreres af Erhvervsstyrelsen.  

Nedenfor følger relevante opdateringer til vores nyhed fra den 28. april 2020, og dermed de ansættelses- og arbejdsmiljøretlige forhold, som private arbejdsgivere også bør være opmærksomme på i forbindelse med den fortsatte genåbning af arbejdspladser. 

Opdaterede retningslinjer for ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser m.v.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i samarbejde med Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet den 14. maj 2020 udsendt en opdateret version af retningslinjerne for ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser m.v. 

Myndighederne har i forbindelse med opdateringen præciseret, at retningslinjerne er vejledende i forhold til, hvordan virksomhederne kan foretage en ansvarlig indretning. Dette er afspejlet gennem en forsigtig sproglig opblødning, således at det med større tydelighed fremgår, at der er tale om anbefalinger og forslag til arbejdsgiverne. Med afsæt i retningslinjerne er det således op til den enkelte arbejdsgiver konkret at vurdere, hvilke effektive foranstaltninger der skal træffes hos den enkelte virksomhed, for at sikre at medarbejdernes arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige (også) i forhold til risiko for smitte med COVID-19. 

Derudover indebærer de opdaterede retningslinjer blandt andet følgende:

  • Medarbejdere, der kan varetage arbejdet hjemmefra uden større produktivitetstab, anbefales som hovedregel fortsat at arbejde hjemme. 
  • Afstandskravet lempes som udgangspunkt til 1 meters afstand mellem medarbejderne på arbejdspladsen, men der skal foretages en konkret risikovurdering med afsæt i arbejdets art og arbejdspladsens indretning, ligesom medarbejdere med øget risiko ved smitte med COVID-19 fortsat skal sikres mulighed for 2 meters afstand, ligesom særlige forholdsregler bør tages i forbindelse med adgang til storrum, kantinefaciliteter mv. 
  • Medarbejdere bør ikke møde på arbejde, hvis de har symptomer på COVID-19. Medarbejderne bør først møde på arbejde igen 48 timer efter symptomerne er ophørt, ligesom Sundhedsstyrelsens retningslinjer om COVID-19-test med henblik på hurtig raskmelding bør følges. 
  • Medarbejderne (repræsenteret ved arbejdsmiljøorganisationen, hvis der er en sådan på virksomheden) opfordres til at blive inddraget i planlægningen af konkrete tiltag på arbejdspladsen i forbindelse med COVID-19.
    Læs Arbejdstilsynets informationsmateriale om inddragelse af medarbejdere i at forebygge coronasmitte.

Det er vores anbefaling, at arbejdsgivere i retningslinjer/instrukser forpligter medarbejdere til at oplyse om medarbejderens eventuelle positive COVID-19-test, da information herom har betydning for arbejdsgiverens mulighed for at beskytte øvrige medarbejdere og derved opfylde sine arbejdsmiljømæssige forpligtelser. Det bør ligeledes udtrykkeligt fremgå af retningslinjerne/instrukserne, at overtrædelse af disse kan få ansættelsesretlige konsekvenser, herunder opsigelse og efter omstændighederne bortvisning. Såfremt arbejdsgivere selv påtænker at iværksætte tests over for medarbejdere, skal arbejdsgivere være opmærksomme på de særlige forskrifter, der følger af både helbredsoplysningsloven, GDPR og eventuelt gældende kollektive aftaler. 

Det er ligeledes vores anbefaling, at arbejdsgivere genbesøger deres rejsepolitikker i forbindelse med COVID-19, således at disse er i overensstemmelse med myndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger, og således at der er klarhed herom for medarbejderne, inden sommerferieperioden påbegyndes. Herunder karantæneregler og/eller perioder uden løn, såfremt en medarbejder selvforskyldt smittes med COVID-19 eller ikke kan arbejde hjemmefra under karantænen. 

Læs de opdaterede retningslinjer.   

Hjemmearbejdspladsen - hvornår er den ikke længere "midlertidig"?

Som beskrevet i vores tidligere nyhed, gælder arbejdsgivers pligt til at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt som udgangspunkt også hjemmearbejdspladsen. Dette gælder også i forbindelse med COVID-19, men som følge af at hjemmearbejde for mange medarbejderes vedkommende forventes at være midlertidigt, har Arbejdstilsynet opfordret til et pragmatisk samarbejde mellem medarbejder og arbejdsgiver om at finde gode, midlertidige løsninger. 

I takt med at arbejdspladsen genåbner og mange virksomheder vender tilbage til mere normale forhold, skal man som arbejdsgiver dog være opmærksom på, at hjemmearbejdspladsens midlertidige karakter kan begynde at skifte mod en mere permanent karakter, hvis hjemmearbejde ikke længere er påkrævet grundet risiko for smitte med COVID-19. 

Såfremt hjemmearbejdet har været en god oplevelse og erfaring, som virksomheden ønsker at fortsætte med på mere permanent basis, skal virksomheden være opmærksom på de arbejdsmiljømæssige krav til hjemmearbejdspladsen. Herunder at virksomhedens arbejdspladsvurdering også skal omfatte hjemmearbejdspladser. Derudover bør arbejdsgivere overveje eventuelle relevante tillæg til ansættelsesaftaler, der reflekterer en aftale om (delvis) hjemmearbejde. En mulighed er selvsagt også at gøre tiltaget mere midlertidigt med mulighed for behørig evaluering, da langtidseffekterne endnu for de fleste er vanskelige at spå om. 

Medarbejdere i særlige risikogrupper ‒ ny lovgivning vedtaget

Det har for flere arbejdsgivere været forbundet med særlig tvivl, hvordan medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb efter smitte med COVID-19 (de særlige risikogrupper) samt medarbejdere, der er pårørende til sådan en person, skal håndteres indenfor rammerne af virksomhedens behov for arbejdskraft i forbindelse med en genåbning af arbejdspladserne. Som beskrevet i vores tidligere nyhed er det fortsat Kromann Reumerts anbefaling, at arbejdsgivere går i dialog med sådanne medarbejdere med henblik på at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter.

Regeringen og Folketingets partier har i en tidligere aftale afsat en reserve på 200 mio. kr. til håndtering af en løsning for personer, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de tilhører en særlig risikogruppe. Den 20. maj 2020 blev denne reserve udmøntet gennem Folketingets vedtagelse af en midlertidig ændring af sygedagpengeloven, der foreløbigt gælder fra den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2020.  

Ordningen indebærer, at medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe samt medarbejdere der er pårørende til en person i en særlig risikogruppe (dvs. deler husstand og har familiemæssig tilknytning), vil få en midlertidig ret til sygedagpenge, hvis visse betingelser er opfyldt. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, vil arbejdsgiveren kunne få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag (den såkaldte "arbejdsgiverperiode" gælder derfor ikke). Det er en betingelse, at den pågældende medarbejder i øvrigt opfylder sygedagpengelovens betingelser, bortset fra kravet om at være uarbejdsdygtig pga. egen sygdom. Endvidere vil retten til sygedagpenge gælde, uanset om medarbejderen på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengeloven, dvs. har modtaget sygedagpenge eller løn under sygdom i 22 uger i de forudgående 9 kalendermåneder. 

Lovændringen indebærer ikke en ensidig ret for de omfattede medarbejdere til at blive hjemme fra arbejde i forbindelse med genåbningen. Anvendelse af ordningen kræver derimod en aftale med arbejdsgiveren og ændrer således ikke på, at omfattede medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe, men som ikke er sygefraværende, fortsat vil kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis de udebliver fra arbejde uden aftale. 

Det er endvidere p.t. Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer i de særlige risikogrupper som udgangspunkt ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, heller ikke selv om de dagligt har kontakt med mange mennesker. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan langt de fleste personer i de særlige risikogrupper deltage i sociale sammenhænge og gå på arbejde, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand. Den nye ordning kan således alene anvendes, hvor det ej heller ved hjemmearbejde er muligt at indrette medarbejderens arbejde, så det kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ordningen har således et forholdsvist snævert anvendelsesområde, idet den først kommer på tale, når øvrige muligheder er afdækkede. 

Sundhedsstyrelsen betragter fortsat gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. 

Arbejdstilsynet genoptager normal tilsynsindsats fra mandag den 8. juni 2020

I forbindelse med genåbningen af Danmark har Arbejdstilsynet siden den 14. april 2020 gradvist øget sit tilsyn til at omfatte et målrettet tilsyn med fokus på forebyggelse af smitterisiko og ulykker. 

Fra den 8. juni 2020 vil alle Arbejdstilsynets tilsynsførende igen føre tilsyn med arbejdspladserne i alle brancher. Det indebærer, at der igen vil blive ført tilsyn med alle typer af arbejdsmiljøproblemer. Der vil på alle tilsyn være fokus på forebyggelse af coronasmitte.  

Som beskrevet i vores tidligere nyhed, fører Arbejdstilsynet som udgangspunkt ikke tilsyn i medarbejderes private hjem. Som beskrevet ovenfor, er det dog vigtigt at være opmærksom på iagttagelse af den arbejdsmiljøretlige regulering af hjemmearbejdspladser. 

Læs Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse

Vores rådgivning

Vores team af specialister står klar til at yde rådgivning om overvejelser relateret til fortsat brug af lønkompensationsordningen samt de øvrige ansættelses- og arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som de aktuelle forhold relateret til CO-VID-19 giver anledning til.

Juridiske specialer

Kontakt

Marianne Granhøj
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 80
Mob. +45 24 27 48 20
Maria Bekke Eiersted
Partner (København)
Dir. +45 38 77 53 22
Mob. +45 24 86 00 62