Konflikthåndtering i bygge- og anlægsbranchen

Fælles tvisteregler

AB-reglerne fra 2018 er harmoniserede i den forstand, at begreber og opbygning i AB, ABT og ABR nu er ensrettet. ABR anvendes ved aftaler om teknisk rådgivning i byggesager, og det er en historisk begivenhed, at disse regler nu er afstemt med de to øvrige regelsæt, AB og ABT, som anvendes på entreprisekontrakter. 

De tidligere ABR 89-regler blev udarbejdet inden AB 92 og ABT 93 blev udgivet. ABR 89 var derfor baseret på de tidligere AB 72-regler (fra 1972). De seneste 25 år forud for opdateringen af AB-systemet i 2018 har rådgiveraftaler og entreprisekontrakter derfor ikke baseret sig på standardvilkår, som var internt afstemt med hinanden. 

Reglernes harmonisering indebærer en række fordele, da fælles terminologi og systematik øger den fælles forståelse mellem de aktører, der bidrager til en typisk byggesag. Denne harmonisering er også en fordel i de tilfælde, hvor parterne ender i voldgift, da kumulation (sammenlægning) af flere forskellige parter i en og samme voldgiftssag ikke er en sjældenhed. En og samme voldgiftssag vil derfor ofte involvere både bygherre, rådgiver og entreprenør samt i visse tilfælde tillige underrådgivere og underentreprenører.

Oversigt over tvisteløsningsredskaber

 Det er overvejende de samme redskaber en part kan bringe i spil efter AB, ABT og ABR-reglerne. Dog findes "Beslutning om stillet sikkerhed" (sagkyndig beslutning) ikke i ABR, da de tekniske rådgivere ikke stiller sikkerhed efter ABR.

I oversigtsform ser strukturen og rækkefølgen i tvisteløsningssystemet sådan ud

1	EGNE FORHANDLINGER Forhandling mellem "projektledere" (AB § 64, stk. 1) Forhandling mellem "ledelsesrepræsentanterne" (AB § 64, stk. 2)
2	FORLIGSMÆSSIG LØSNING Meditation/mægling (AB § 65) Syn og skøn (AB § 66)
3	AFGØRELSE VED VOLDGIFTSNÆVNET Beslutning om stillet sikkerhed ("Sagkyndig beslutning") (AB § 67) Hurtig afgørelse (AB § 68) Voldgift (AB § 69)

Sagkyndig beslutning, hurtig afgørelse og voldgift vil som udgangspunkt alle være omfattet af den danske voldgiftslov, og sager behandles efter procedurereglerne fastsat af Voldgiftsnævnet. 

Det er AB-udvalgets intention med reglerne, at de ‒ med forbehold for de konkrete omstændigheder ‒ skal bringes gradvist i spil ud fra ovenstående struktur, hvor konfliktløsning starter med parternes egne forhandlinger. 

Egne forhandlinger 

Kan konflikten ikke løses ved parternes egne forhandlinger mellem de udpegede projektledere, der typisk vil være direkte og intenst involveret i byggesagen, så skal forhandlingerne i stedet hæves et niveau højere op til ledelsesrepræsentanterne. Det tager ofte toppen af en konflikt, at forhandlingerne overdrages til to parter, der ikke er lige så personligt involveret, som parterne på byggepladsen kan være det. 

Kan parterne ikke forhandle sig frem til en løsning, opfordres de til at hjælpe en forligsmæssig løsning på vej ved brug af mediation/mægling eller syn og skøn. 

Mediation/mægling

Mediation er baseret på frivillighed i den forstand, at det principielt er en almindelig forhandling, der dog ledes af en upartisk og neutral mediator, men tvangsmæssigt i den forstand, at processen iværksættes på begæring af en part med den virkning, at der "blokeres" for voldgift, indtil mediationsprocessen er gennemført. Dette "tvangselement" er unikt for AB-systemet.

Både en mediator og en mægler har til opgave at lede og bistå parterne med dialog. Mediator skal dog alene hjælpe parterne med at klarlægge uenigheder, holdninger og interesser med henblik på at finde grundlag for et samarbejde eller løsning, mens mægler også kan fremsætte forligsforslag og vejlede parterne om det sandsynlige udfald, hvis sagen ender i voldgift.

Syn og skøn

Syn og skøn er teknisk set et redskab til bevissikring eller uafhængig teknisk vurdering af et givent spørgsmål, men mange sager løses forligsmæssigt, når først der foreligger en skønserklæring med en nærmere vurdering af sagens faktum.

Voldgiftsafgørelser 

Er tvisten stadig uløselig, kan man gå videre til de "bindende" afgørelser ved Voldgiftsnævnet i form af sagkyndig beslutning, hurtig afgørelse eller voldgift (evt. forenklet). "Bindende" er sat i anførselstegn, da en sagkyndig beslutning og en hurtig afgørelse begge kan indbringes for voldgift. Afgørelserne bliver dog endelige, hvis de ikke indbringes for voldgift inden for 8 uger. 

AB-udvalget, som har udarbejdet reglerne, har ønsket at fremme frivillig konfliktløsning og begrænse antallet af voldgiftssager. På den baggrund er der fastsat en række frister for konflikthåndtering. En voldgiftssag kan tidligst anlægges 4 uger fra afslutningen af parternes egne forhandlinger, og voldgiftssagen kan desuden ikke anlægges, så længe der pågår mediations- eller mæglingsproces, eller der verserer en sag om hurtig afgørelse eller sagkyndig beslutning.

Hurtige afgørelser

Hurtige afgørelser er en nyskabelse i AB-reglerne fra 2018, som er indført for at skabe en forenklet procedure, hvor parterne kan opnå hurtigere og billigere afgørelser end voldgift. Det er stadig for tidligt at afgøre, om systemet virker efter hensigten, herunder om afgørelserne rent faktisk også ER hurtige, og at parterne respekterer afgørelserne, dvs. undlader at indbringe disse afgørelser for voldgiftsretten. 

Vi har ved telefonisk kontakt til Voldgiftsnævnet i maj måned 2020 fået oplyst, at der indtil videre kun er gennemført to sager om hurtige afgørelser, mens der dog er ca. ni verserende sager. Det må antages, at de aktuelt verserende sager er anlagt i 2020, da hurtige afgørelser ideelt skal være gennemført i løbet af maksimalt to måneder. Det er svært at lave statistik baseret på så lave tal, men fordelingen mellem gennemførte og verserende sager kunne indikere, at de første byggesager udbudt efter AB18-reglerne nu er ved at nå dertil, hvor de første uenigheder opstår, og hurtige afgørelser tages i brug. 

Ifølge vores oplysninger agter Voldgiftsnævnet at håndhæve fristerne for partsindlæg og opmandens afgørelse relativt strengt, hvilket understøtter formålet med at have adgang til hurtige afgørelser. Dette er også i overensstemmelse med AB-udvalgets intention. De hurtige afgørelser offentliggøres som udgangspunkt ikke, og værdien heraf ville også være begrænset, da afgørelserne netop træffes hurtigt og uden samme grad af bevismæssige øvelser og juridiske analyser som ved voldgift. 

Der er visse formaliteter, man skal have styr på, inden man anlægger sag om hurtig afgørelse. Sagen kan f.eks. blive afvist af Voldgiftsnævnet, hvis det ikke kan dokumenteres, at parterne har forhandlet selvstændigt i overensstemmelse med reglerne herom. Sagen kan også blive afvist, hvis AB-reglerne fra 2018 ikke er vedtaget. Hurtige afgørelser findes ikke som tvisteløsningsredskab i AB 92. Det er ‒ også af denne årsag ‒ vigtigt, at bygherre ikke indgår aftaler med forskellige medkontrahenter baseret på forskellige regelversioner (f.eks. rådgiveraftale efter ABR 89 og entreprisekontrakt efter AB18). 

Forebyggelse før uenigheden opstår

Der kan være stor værdi i tidlig tvistløsning og i at opnå et givent resultat ved aftale frem for ved en voldgiftssag. Voldgift er bekosteligt og lægger (stort) beslag på interne ressourcer. 

AB-udvalget har skræddersyet AB-reglerne fra 2018 ud fra en ambition om at mindske antallet af tvister. I flæng kan nævnes, at reglerne er udbygget for så vidt angår tidsplaner, projektgennemgang, projektgranskning, kvalitetssikring osv. Tanken er, at en grundigere planlægning og forudgående forventningsafstemning skal mindske uforudsete hændelser og udfordringer og dermed nedbringe antallet af tvister.

Vores erfaringer 

Arbejdet med tvister er sjældent værdiskabende for kommercielle parter, og Kromann Reumert bifalder derfor de intentioner, som AB-reglernes tvistmekanismer er bygget på. Vi opfordrer generelt (og på sagsniveau) byggeriets parter til at afsøge mulighederne for at løse deres uenigheder i mindelighed (naturligvis med øje for parternes respektive positioner). Af forskellige årsager er det ikke altid en mulighed, men i så fald er der meget at vinde ved at få en hurtig afklaring ‒ om ikke andet kan en hurtig afklaring (måske) give en indikation af, hvordan voldgiftsretten vil anskue parternes uenighed, og således udvide parternes grundlag for at træffe beslutning om at indlede en voldgift og tilrettelægge den hensigtsmæssigt.

Herfra skal lyde et par overordnede opfordringer og tips og tricks til håndtering af kommercielle tvister:

1. Kontakt eventuelle forsikringsselskaber, så snart tvisten opstår.
2. Overvej, om der er behov for at inddrage andre interessenter end tvistens direkte parter.
3. Afsøg hurtigt mulighederne for at løse sagen i mindelighed.
4. Vær sikker på, at dem, der forhandler eller deltager i mediation eller mægling, er udstyret med "fornøden bemyndigelse".
5. Tag en rådgiver med på sidelinjen ‒ værdien af et forlig skal ses i lyset af parternes juridiske positioner og risici forbundet med at gennemføre en voldgift.
6. Sørg for at sikre dokumentation undervejs i byggeriet og, når tvisten er opstået, få protokolleret forløbet af forligsforhandlinger, herunder mediation.
7. Systematisér og strukturér interne processer, herunder dokumenthåndtering, og indret et system til opbevaring. Det er essentielt, at man kan dokumentere sagens faktum, hvis det kommer til en voldgift. 
8. Alloker interne og eksterne ressourcer ‒ det kan være en "tung" proces. 

Kontakt os gerne, hvis du ønsker råd og vejledning om tvistløsning.  

Nyt netværk: Byggeri & entrepriseret

Kromann Reumerts erfarne advokater inden for bygge- og entrepriseret er initiativtagere til netværket "Byggeri & entrepriseret".

Netværkets formål er at skabe bånd mellem aktører i byggebranchen og højne videndelingen via netværk, debat, faglige indlæg m.v.

Bliv medlem, og få fremover nyheder, artikler, opdateringer på rets- og voldgiftspraksis m.v. samt forhåndsmeddelelse ved invitationer til netværksevents og faglige oplæg (digitalt og fysisk).

Netværkets primære målgruppe er bygherrer, tekniske rådgivere og lignende.

Søg medlemskab.