Lovændring med øget fokus på fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi

Folketinget vedtog den 26. maj 2020 et lovforslag om ændring af lov om vedvarende energi (VE-loven). Ændringerne trådte i kraft den 1. juni 2020 og medfører blandt andet nye regler for nabokompensation ved indførelse af en salgsoption, erstatter den tidligere købsretsordning med en bonusordning til naboer samt et engangsbeløb til kommuner. Samtidig flyttes tidspunktet for vurderingen af værditabet til efter VE-anlægget er opstillet og har produceret sin første KWh.

Revisionen af naboordningen i VE-loven udspringer af Energiaftalen fra 2018, og skal samtidig understøtte målsætningen om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030. 

Landvindmøller og solcelleanlæg er den billigste form for vedvarende energi, der produceres i Danmark, og derfor er det vigtigt at sikre, at naboerne til disse er positivt stemt og støtter etableringen af sådanne anlæg.

Formålet med lovændringen er derfor at sikre forbedrede vilkår for naboer til fremtidige energianlæg samt bedre forhold for kommuner, der medvirker til opstilling af energianlæg ved: 


  • ændring af værditabsordningen om omfattede opstillere og vurderingstidspunktet
  • indførelse af en salgsoptionsordning
  • indførelse af VE-Bonus til nære naboer, som erstatter den tidligere køberetsordning
  • indførelse af en grøn puljeordning til kommuner med midler til lokalsamfundet.

Ændring af værditabsordning ‒ omfattede opstillere og vurderingstidspunkt

Med lovændringen udvides kredsen af hvilke opstillere, som omfattes. Ligeledes ændres tidspunktet for, hvornår vurderingen af værditab skal foretages. Herudover foretages der nogle mindre administrative ændringer, ligesom der indføres en sanktionsmulighed, hvis opstillere ikke gennemfører værditabsordningen. 

Tidligere var alene opstillere af vindmøller over 25 meter og tilknyttede lysmarkeringsmaster samt opstillere af solcelleanlæg, der havde vundet ret til pristillæg, omfattet. Med ændringen af VE-loven omfattes opstillere af følgende anlæg: 

 

  • Landvindmøller over 25 meter
  • Åben dør-havvindmøller uden for udbud
  • Kystnære havvindmøller efter udbud
  • Større solcelleanlæg uanset modtagelsen af pristillæg. Større solcelleanlæg omfatter: 
    (1) solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover
    (2) solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW
    (3) solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller
  • Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg
  • Bølgekraftværker, der har vundet ret til pristillæg
  • Hybridanlæg.


Forsøgsmodeller indenfor testcentre omfattes ikke, hvilket er en fravigelse af den første udgave af lovforslaget. 

Med ændringerne til VE-loven skal vurderingen af værditab nu foretages på tidspunktet, hvor det opstillede anlæg har produceret den første KWh strøm. Vurderingen skal dermed foretages på tidspunktet, hvor anlægget er endeligt opført. Dette modsat tidligere, hvor vurdering blev foretaget på baggrund af opstillers visualisering af anlæggets påvirkning af den enkelte ejendom. 

Ændringen af vurderingstidspunktet medfører, at opstiller må forvente, at der går længere tid før de faktiske omkostninger ved værditabsordningen kendes, og naboer må vente længere tid på at få afklaret, om der kan tilkendes værditab på deres beboelsesejendom. Til gengæld må det forventes at man undgår en del af de tvister, der har været om værditabserstatningen, da disse ofte har været begrundet i forskelle mellem grundlaget for taksationsmyndighedens grundlag for vurderingen (visualiseringen) og de faktiske omstændigheder, når vindmøllerne er stillet op.

Da vurderingstidspunktet ændres, ændres tidspunktet for udbetalingen til 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse om værditab.

Salgsoptionsordning 

Den nye salgsoptionsordningen indebærer, at opstilleren af omfattede anlæg skal tilbyde at købe en beboelsesejendom, hvis der skal betales værditab efter værditabsordningen til ejeren af beboelsesejendommen, og hvis beboelsesejendomme er beliggende: 

 

  1. inden for 6 gange møllehøjde fra vindmøller
  2. 200 meter fra et solcelleanlæg, bølgekraftværk eller vandkraftværk.


Salgsoptionen skal tilbydes, når værditabet overstiger 1 % af beboelsesejendommens værdi. Muligheden for en salgsoption er dermed knyttet til muligheden for værditabserstatning og omfatter dermed opstillere, som er forpligtede i henhold til værditabsordningen. 


Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om salgsoptionens størrelse samtidig med afgørelsen om værditab. Ejer og opstiller kan også indgå aftale om salgsoptionens størrelse uden at afvente Taksationsmyndighedens afgørelse. 

Hvis en ejer af en beboelsesejendom vælger at benytte salgsoptionen, vil ejer og opstiller selv skulle aftale tidspunkt og vilkår for indfrielsen af salgsoptionen. Er der allerede udbetalt værditabserstatning, vil denne skulle fraregnes ved indfrielsen af salgsoptionen. 

Køberetsordning erstattes af VE-bonusordning til nære naboer

Den tidligere køberetsordning nedlægges og erstattes af VE-bonusordningen. 

VE-bonusordningen indebærer, at opstillere af energianlæg skal tilbyde naboer en årlig skattefri udbetaling svarende til en del af energianlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid. 

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte de nærmere regler for berettigede modtagere og beregningsgrundlaget, forventeligt ved udstedelse af en bekendtgørelse om VE-Bonus. 

Det forventes, at VE-bonusordningen vil gælde for beboere i hustande, der er helt eller delvist beliggende: 

 

  • inden for 8 gange møllehøjden fra vindmøller på over 25 meter uanset pristillæg
  • inden for 200 meter fra større solcelleanlæg uanset pristillæg
  • inden for 200 meter fra bølgekraftanlæg, som får pristillæg
  • inden for 200 meter fra vandkraftværker, som får pristillæg.


VE-bonusordningen er kun gældende for husstande i beboelsesejendomme, som allerede er opført ‒ eller som er byggeprojekter med gyldig byggetilladelse ‒ på tidspunktet for det offentlige møde, som opstiller skal afholde. 

VE-bonussen vil variere fra år til år afhængigt af både produktion og elpris. Det forventes, at den gennemsnitlige årlige udbetaling vil være omkring 5.000 kroner pr. husstand for en vindmølle og 2.000 kroner pr. husstand for et solcelleanlæg. Betalingerne skal ske bagudrettet i anlæggets levetid. 

Det forventes, at opstillerens investering i et landvindmølleprojekt kan blive forringet med en nutidsværdi på op til ca. 60.000 kroner pr. bonusmodtager, og at omkostningerne for et gennemsnitligt landmølleprojekt (30 MW) vil være ca. 1.200.000 kroner årligt. 

Ministeriet forventer derfor, at der indføres et loft på 1,5 % af produktionen fra projekter med mange husstande inden for den pågældende afstandszone, således at omkostningerne til VE-bonus for opstilleren ikke bliver så store, at projektet opgives. Ved et loft på 1,5 % af produktionen forventer Ministeriet, at de maksimale årlige omkostninger for et gennemsnitligt landvindmølleprojekt (30 MW) vil være 3.400.000. kroner. 

Grøn pulje til kommuner 

Den grønne puljeordning forpligter opstillere af:

  • landvindmøller over 25 meter uanset pristillæg
  • åben dør-havvindmøller uden for udbud
  • kystnære havvindmøller efter udbud
  • større solcelleanlæg uanset pristillæg
  • vandkraftværker, der får pristillæg
  • hybridanlæg 

til at betale et engangsbeløb til en grøn pulje i den kommune, hvor energianlægget opstilles. 

Det beløb, der skal betales til kommunen, vil være forskelligt for anlægstyperne, idet fuldlasttimerne, dvs. antallet af timer på et år, hvor produktionskapaciteten producerer ved maksimal effekt, er forskellige. Opstillere skal betale et beløb svarende til: 


  • 88.000 kroner pr. MW ved landvindmøller (3.400 fuldlasttimer) 
  • 115.000 kroner pr. MW ved havvindmøller etableret uden for udbud (4.500 fuldlasttimer)
  • 30.000 kroner pr. MW ved solcelleanlæg (1.150 fuldlasttimer) 
  • 67.000 kroner pr. MW ved vandkraftværker (2.600 fuldlasttimer). 


Midlerne skal fortrinsvist benyttes til grønne tiltag i nærområdet for energianlægget. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 3 år allokeret midlerne i grøn pulje, skal det indbetalte beløb overføres til statskassen. Dette er en ændring i forhold til første udgave af lovforslaget, hvor udgangspunktet var, at beløbet skulle tilbagebetales til opstiller. 

Lovændringen trådte i kraft den 1. juni 2020.


Læs det vedtagne lovforslag.