Vedtagelse af lovforslag om whistleblowerordning ‒ indberetning af mistanke om COVID-19-relateret svindel
Den 4. juni 2020 blev der vedtaget et lovforslag om etablering af en whistleblowerordning, der skal forebygge og afdække svindel med midler fra Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger, der er oprettet i forbindelse med COVID-19-krisen.
Ordningen bliver etableret af Erhvervsstyrelsen og skal dække de fem erhvervsrettede kompensationsordninger, som Erhvervsstyrelsen administrerer. Ordningen giver medarbejdere og andre mulighed for at indberette mistanke om svindel med midler fra kompensationsordningerne til Erhvervsstyrelsen.
Indberetninger sker ved brug af NemID, og de er derfor ikke anonyme over for Erhvervsstyrelsen. Der er dog indført særlige tiltag for at sikre beskyttelse af whistleblowerens identitet, herunder en særlig tavshedspligt for Erhvervsstyrelsens medarbejdere og fravigelse af blandt andet databeskyttelsesreglerne i forhold til oplysningspligt og indsigtsret.
Erhvervsstyrelsen opfordrer til, at virksomheder m.fl. ikke anmelder hinanden anonymt. Erhvervsstyrelsen har dog pligt til at behandle alle anmeldelser, uanset om de er anonyme eller kommer fra navngivne personer.
Loven indeholder et forbud mod, at virksomheder efterfølgende kan sanktionere en medarbejder, der har foretaget en indberetning til Erhvervsstyrelsen om virksomhedens (potentielle) overtrædelse af reglerne for lønkompensationsordninger. En virksomhed må således ikke udsætte en whisteblower, som er ansat eller tidligere har været ansat hos virksomheden, for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, såsom afskedigelse, degradering, forflyttelse, chikane eller lignende. Hvis dette alligevel sker, vil medarbejderen være berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler. En godtgørelse skal fastsættes under hensyntagen til den pågældendes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Loven træder i kraft, når den er blevet bekendtgjort i Lovtidende.
Kromann Reumerts kommentarer
I Danmark ser vi en stigende tendens til arbejdsgiveres brug af whistleblowerordninger. Det gælder for arbejdsgivere inden for såvel den private sektor som den offentlige sektor. Den 7. oktober 2019 vedtog EU et whistleblowerdirektiv, der forpligter arbejdsgivere med minimum 50 ansatte og alle juridiske enheder i den offentlige sektor med undtagelse af mindre kommuner til at etablere en whistleblowerordning. Det følger af direktivet, at en national whistleblowerlov skal vedtages senest i løbet af december 2021. Læs mere om dette i vores artikel fra den 8. oktober 2019.
Det interessante ved den nye lovændring er, at der etableres en ordning, hvor en indberetning indgår til en ekstern offentlig myndighed, nemlig Erhvervsstyrelsen, specifikt i forhold til erhvervsrettede kompensationsordninger ‒ og ikke til en intern whistleblowerordning hos virksomheden ved mistanke om lovovertrædelser. Formålet med ordningen er at styrke Erhvervsstyrelsens kontrol med udbetalingerne fra COVID-19-kompensationsordningerne, og denne kontrolmulighed vil formentlig blive styrket ved ekstern løsning.
Læs desuden vores artikel om Folketingets ændringer til straffeloven i forbindelse med "hjælpepakkesvig".
Kontakt
