IP overblik: juli 2020

Er du opdateret på afgørelser og nyheder inden for varemærke-, markedsførings- og ophavsretten? I denne nyhed giver vi dig overblik over udvalgte sager fra perioden den 15. april 2020 til 30. juni 2020. Læs blandt andet om, hvorvidt bladet Feminas brug af SIG DET MED BLOMSTER krænkede Interfloras rettigheder, og om KiMs Snacks Chips kunne opnå eneret til firkantede chips med riller.

Varemærkeret

Brug af kollektivmærket SIG DET MED BLOMSTER i bladet Femina var tilladt

Den 16. april 2020 afsagde Østre Landsret dom i sagen mellem chefredaktøren for bladet Femina ("Chefredaktøren") og Interflora-Danmark A/S samt Foreningen Interflora-Danmark (samlet "Interflora"). Sagen omhandlede, hvorvidt Chefredaktøren havde krænket Interfloras kollektivmærke SIG DET MED BLOMSTER, registreret i Danmark i 1937 i 16 klasser, ved at anvende det i bladet Femina. Kollektivmærket var anvendt i forbindelse med visning og omtale af forskellige produkter, hvor producenten af og prisen på produkterne var angivet. 

Chefredaktøren nedlagde påstand om, at registreringen af kollektivmærket SIG DET MED BLOMSTER skulle ophæves helt som følge af manglende særpræg, idet mærket var beskrivende, eller ophæves delvist som følge af manglende brug. Interflora gjorde gældende, at mærket  havde det fornødne særpræg og var velkendt her i landet, hvorfor mærket nød en udvidet beskyttelse. Ligeledes gjorde Interflora gældende, at Chefredaktøren ikke havde dokumenteret, at hun havde retlig interesse i at få mærket ophævet.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at kollektivmærket SIG DET MED BLOMSTER var blevet en almindelig betegnelse for de varer og tjenesteydelser, for hvilket mærket var registreret. Retten fandt desuden, at Chefredaktøren ikke havde godtgjort, at hun havde en individuel interesse af tilstrækkelig aktualitet og styrke til at få prøvet, hvorvidt mærket skulle ophæves delvist. Retten afviste derfor påstanden om den delvise ophævelse af kollektivmærket. 

Retten fandt det derimod godtgjort, at mærket var velkendt for salg og udbringning af blomster. I sin vurdering lagde retten bl.a. vægt på mærkets alder, den dokumenterede brug og en kendskabsundersøgelse, som var fremlagt. 

For så vidt angår den konkrete brug af mærket i Femina, udtalte retten, at produkterne, som var vist i forbindelse med brugen af kollektivmærket, ikke blev forhandlet af Femina, og der var heller ikke beviser for, at Femina havde modtaget vederlag for at bringe produkterne i bladet. Retten konkluderede, at den redaktionelle brug af mærket sammenholdt med karakteren af de viste produkter i konteksten ikke kunne opfattes således, at de viste produkter hidrørte fra Interflora, eller der i øvrigt var en økonomisk forbindelse mellem de angivne producenter og Interflora. Ligesom brugen heller ikke var en utilbørlig udnyttelse af kollektivmærket eller kunne anses for at skade mærkets særpræg eller renomme. Den konkrete anvendelse af kollektivmærket i bladet Femina krænkede derfor ikke Interfloras rettigheder til SIG DET MED BLOMSTER.

KiMs kunne ikke opnå varemærkeret til firkantede chips

Sø- og Handelsretten afsagde den 27. april 2020 dom i sagen mellem Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S (KiMs) og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Ankenævnet). Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt KiMs kunne opnå eneret til et tredimensionelt varemærke gengivet i form af et billede af en firkantet chips med riller af typen KiMs Snacks Chips.

Sagen blev indledt, da KiMs ansøgte om at få KiMs Snacks Chips registreret som et tredimensionelt varemærke. En indsigelse til Patent- og Varemærkestyrelsen førte dog til, at varemærket blev ophævet. Ophævelsen skete med henvisning til den dagældende varemærkelovs § 2, stk. 2 (den nuværende § 14, nr. 1-3 er en delvis videreførelse af § 2, stk. 2). Inden sagen blev indledt hos Sø- og Handelsretten, blev den indbragt for Ankenævnet, der fastholdt, at varemærket skulle forblive ophævet.

KiMs synspunkt var, at det ansøgte tredimensionelle mærke opfyldte betingelserne for registrering, herunder at varemærket havde særpræg. Ankenævnets synspunkt var, at varemærkelovens § 2, stk. 2 fandt anvendelse, uanset om det ansøgte varemærke havde særpræg eller ej. Ankenævnets synspunkt var endvidere, at udformningens, dvs. chipsens, væsentligste kendetegn var den rillede overflade. Den rillede overflade måtte antages at udføre en teknisk funktion, nemlig binde smagen til overfladen og gøre chipsen mere sprød. En opretholdelse af registreringen ville derfor, efter Ankenævnets opfattelse, formindske konkurrenternes adgang til at markedsføre chips, som havde den samme tekniske løsning. For at understøtte sin argumentation henviste Ankenævnet bl.a. til KiMs egen markedsføring, hvor det var anført, at KiMs Snack Chips havde til formål at sikre, at "(…) smagen har et godt sted at lægge sig".

Sø- og Handelsretten udtalte, at Ankenævnets afgørelse var truffet inden for en korrekt retlig ramme og under inddragelse af de relevante og nødvendige oplysninger. Retten udtalte, at der ikke var fornødent grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets angivelse af, at udformningens væsentligste kendetegn var den rillede overflade. Rillerne måtte antages at udgøre en teknisk funktion, hvorfor KiMs Snacks Chips ikke kunne registreres som et tredimensionelt varemærke. Særligt fremhævede retten, at der i sagen ikke var iværksat syn og skøn eller en anden uvildig sagkyndig bevisførelse, som kunne danne grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse. 

Læs dommen

Blomsterhandler kunne ikke pålægges at tilføje INTERFLORA som negativt søgeord på Google

Sø- og Handelsretten afsagde den 25. juni 2020 kendelse i sag mellem Interflora Danmark A/S (Interflora) og Abella Blomster (Abella). Sagen omhandlede, hvorvidt Abella gjorde indirekte brug af INTERFLORA, ved at Abellas annonce blev vist på Google, når der blev søgt på INTERFLORA sammen med forskellige søgeord, som Abella havde registreret.

Der var mellem parterne enighed om, at Abella ikke havde registreret INTERFLORA som søgeord i Google Ads. Interflora nedlagde dog påstand om, at Abella skulle påbydes at angive INTERFLORA som negativt søgeord i Google Ads. Dette for at forhindre, at Abellas annoncer blev vist på Google, når der blev søgt på INTERFLORA sammen med generiske søgeord som "send blomster", som Abella havde registreret. 

Det var Sø- og Handelsrettens opfattelse, at Abella ikke havde anvendt INTERFLORA som søgeord på Google Ads, hvorfor der heller ikke var sket brug af INTERFLORA som varemærke. At Abellas blomster dukkede op, skyldtes måden, hvorpå Google fungerede. Abella havde derfor ikke krænket Interfloras rettigheder til INTERFLORA. Retten udtalte, at den omstændighed, at Abella havde mulighed for at forhindre, at Abellas annoncer blev vist  dette ved at tilføje INTERFLORA som negativt søgeord  ikke kunne føre til et andet resultat. Der var derfor ikke grundlag for at pålægge Abella at tilføje INTERFLORA som negativt søgeord. 

Læs kendelsen 

Ophavs- og markedsføringsret 

Regnjakker var ikke ophavsretligt beskyttet

Sø- og Handelsretten afsagde den 15. maj 2020 deldom i sag mellem Rains ApS (Rains) og Fashion Retail, S.A. samt Zara Danmark A/S (samlet "Zara"). Sagen omhandlede, hvorvidt Zaras markedsføring og salg af tre regnjakker krænkede Rains' rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven til to regnjakker; model Long Jacket og Parka Coat. Spørgsmålet om betaling af erstatning er udskudt til senere behandling og afgørelse.

Rains havde i sagen nedlagt påstand om, at Zara skulle forbydes at markedsføre, sælge samt importere regnjakkerne. Zaras synspunkt var først og fremmest, at påstanden måtte afvises, idet den ikke var aktuel, men derimod hypotetisk, idet to af Zaras regnjakkemodeller hverken blev markedsført eller solgt på tidspunktet for sagens anlæg, og idet én af regnjakkemodellerne ikke havde været udbudt på det danske marked. Zaras synspunkt var dernæst, at Rains' to regnjakkemodeller ikke var beskyttet efter de påberåbte regelsæt, og at ingen af Zaras tre regnjakkemodeller krænkede Rains' regnjakker.

Retten bemærkede i sine præmisser, at de omhandlede regnjakkemodeller er funktionsbestemte produkter, som er skabt ved anvendelse af enkelte og velkendte designelementer, der i vidt omfang varetager funktioner i relation til produkternes brug. Retten fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Rains' Long Jacket og Parka Coat nød ophavsretlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 1. Imidlertid fandt retten, at resultatet af frembringelsesprocessen for begge regnjakker med anvendelsen af designelementer og det anvendte materiale, er regnjakkeprodukter med udtryksmæssigt særpræg og kommerciel adskillelsesevne, der nød markedsføringsretlig beskyttelse. Retten bemærkede, at den dokumentation, Zara havde fremlagt for en række regnjakker fra andre producenter, der var på markedet i Danmark i tiden før og efter lanceringen af Rains' regnjakker, ikke fandtes at kunne føre til anden vurdering. Retten bemærkede i samme forbindelse, at Rains' Long Jacket måtte anses at have en stærk markedsmæssig identitet.

Efter en helhedsvurdering fandt retten, at Zaras to regnjakker gav et fremtonings- og produktmæssigt udtryk, der i alt væsentligt svarede til Rains' regnjakker. Zaras regnjakker fandtes at udgøre en nærgående efterligning af Rains regnjakker, hvorfor Zaras markedsføring og salg udgjorde en krænkelse efter markedsføringsloven. Zara blev herefter forbudt at markedsføre, sælge og importere regnjakkerne.

Retten afviste Rains' påstand for så vidt angår Zaras tredje regnjakke, idet denne hverken havde været markedsført i Danmark, eller der var planer om en sådan markedsføring.

Sagen for Zara blev ført af Tobias Triton Frost fra Kromann Reumert. 

Læs deldommen 

Gummistøvler opfyldte ikke det ophavsretlige krav om originalitet

Den 10. juni 2020 afsagde Højesteret dom i sag mellem IJH A/S (Ilse Jacobsen) og Morsø Sko Import A/S (Morsø Sko). Sagen angik, om Ilse Jacobsens RUB1-gummistøvle var beskyttet efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven mod efterligninger. I bekræftende fald hvorvidt Morsø Skos markedsføring af en gummistøvle af mærket "VRS", som blev solgt i Bilka-butikkerne, udgjorde en krænkende efterligning af RUB1-gummistøvlen.

Du kan læse nærmere om sagen i vores nyhed fra den 15. juni 2020.

Læs dommen

Hængepotte var ophavsretligt beskyttet

Østre Landsret afsagde den 11. juni 2020 dom i sag mellem Salling Group A/S, Ronald A/S (Salling Group og Ronald) og Anne Black ApS (Anne Black). Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt tre keramikprodukter, en hængepotte, en vase og en lågkrukke, frembragt af keramikeren Anne Black, nød beskyttelse efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven. I bekræftende fald hvorvidt Ronald og Salling Group ved salg af en hængepotte, en vase og lågkrukke, alle i keramik, krænkede Anne Blacks rettigheder til keramikprodukterne. Keramikprodukterne blev solgt i Netto-butikkerne. 

Denne sag kan du også læse nærmere om i vores nyhed fra den 15. juni 2020.

 

Læs dommen

Kan cykler beskyttes efter ophavsretten?

Den 11. juni 2020 afsagde EU-Domstolen dom i sag mellem SI og Brompton Bicycle Ltd (Brompton) og Chedech/Get2Get (Get2Get). Sagen angik, hvorvidt brugsgenstanden, Brompton-Cyklen, var ophavsretligt beskyttet, selv om cyklens form var delvis nødvendig for at opnå et teknisk resultat. 

Brompton havde i sagen gjort gældende, at Brompton-Cyklen var ophavsretligt beskyttet, og at Get2Get krænkede dennes rettigheder ved at have markedsført Chedech-cyklen, der i udseende lignede Brompton-cyklen meget. Begge cykler var såkaldte "foldecykler", der kunne foldes i tre positioner. Til støtte for sin påstand gjorde Brompton gældende, at Brompton-cyklens tre positioner kunne opnås ved andre former end netop de af Brompton valgte former, hvorfor cyklen var beskyttet efter ophavsretsloven. Get2Get gjorde heroverfor gældende, at Chedech-cyklens udseende blev bestemt ud fra den ønskede tekniske løsning, de tre positioner, hvorfor Brompton-cyklen alene kunne beskyttes efter patentretten og ikke ophavsretten. 

EU-Domstolen bemærkede indledningsvis, at såfremt originalitetskravet er opfyldt, kan et produkt være ophavsretligt beskyttet, uanset at frembringelsen har været bestemt af tekniske hensyn. Dette gælder dog kun i den udstrækning, at ophavsmanden ikke har været forhindret i at udtrykke sit kreative og frie valg ved udformningen af genstanden. Det var således uden betydning for vurderingen af originalitetskravet, at 1) der eksisterede andre mulige former, der muliggjorde opnåelse af samme tekniske resultat, og 2) at den hævdede krænker havde et ønske om at nå dette tekniske resultat. 

For så vidt angik det faktum, at Brompton-cyklens patent var udløbet, fandt EU-Domstolen, at dette kunne inddrages i vurderingen alene for at klarlægge, hvilke overvejelser der blev taget i betragtning ved udformningen af genstanden. Afslutningsvis fandt EU-Domstolen, at den forelæggende ret måtte inddrage samtlige relevante momenter, der forelå på tidspunktet for udformningen af cyklen ‒ og dermed uafhængigt af eksterne faktorer opstået på et senere tidspunkt. På den baggrund konkluderede EU-Domstolen, at et produkt, hvis form delvist var nødvendig for at opnå et teknisk resultat, kunne være ophavsretligt beskyttet, såfremt produktet kunne anses som originalt og var resultatet af en intellektuel frembringelse. Det tilkom herefter den nationale domstol at efterprøve dette. 

Læs dommen