Kravet til advokaters uafhængighed efter EU-retten

EU-Domstolens dom af 4. februar 2020 i de forenede sager C-515/17P og C-561/17 P, Uniwersytet Wroclawski

Baggrund

Sagen omhandlede Wroclaw Universitet i Polen, som i forbindelse med et forskningsprogram indgik en tilskudsaftale med Forvaltningsorganet for Forskning (REA). REA ophævede efterfølgende tilskudsaftalen og sendte universitetet tre debetnotaer, da universitetet ikke havde overholdt vilkårene i aftalen. Universitetet anlagde sag med påstand om annullation af ophævelsen af tilskudsaftalen og tilbagebetalingspligten.

Retten afviste at behandle sagen, idet den repræsentant (som i henhold til polsk lovgivning ikke var advokat, men såkaldt "juridisk rådgiver"), som repræsenterede Universitetet, var tilknyttet dette som underviser. Retten mente således, at repræsentanten ikke var uafhængig i medfør af statutten for Den Europæiske Unions Domstols artikel 19 (som også finder anvendelse på sager ved Retten), fordi vedkommende havde en tilknytning til Universitetet som underviser.

EU-Domstolens afgørelse

Domstolen fastslog generelt, at formålet med en advokats repræsentationsopgave især består i på bedste vis at beskytte og forsvare klientens interesser i fuld uafhængighed og under overholdelse af loven og de faglige og etiske regler. Domstolen understregede, at advokatens uafhængighed ikke kun defineres negativt ‒ altså ikke kun med henvisning til, at der ikke foreligger et ansættelsesforhold ‒ men også positivt med henvisning til de faglige forpligtigelser. Pligten til uafhængighed skal derfor ikke forstås som, at der ikke må foreligge en forbindelse mellem advokaten og klienten. Det skal derimod forstås som et krav om, at der ikke må foreligge forbindelser, der åbenlyst er til skade for advokatens evne til at udføre sin opgave, der består i at tjene klientens interesser på bedste vis.

Domstolen anførte videre, at en advokat ikke i tilstrækkelig grad er uafhængig i forhold til klienten, hvis advokaten har væsentlige administrative og finansielle beføjelser inden for den pågældende juridiske person, som indplacerer advokaten på et højt ledelsesniveau. Som eksempel anførte Domstolen, at en advokat ikke vil være uafhængig, hvis advokaten udøver lederfunktioner inden for den juridiske person, f.eks. som bestyrelsesformand, eller hvis advokaten har aktier i den pågældende juridiske person.

Domstolen fandt ikke, at repræsentantens tilknytningsforhold havde en sådan karakter, at det åbenlyst var til skade for evnen til på bedste vis og i fuld uafhængighed at forsvare klientens interesser. Domstolen ophævede derfor Rettens afgørelse og hjemviste sagen.

Konklusion: En konkret vurdering

Dommen ændrer ikke på, at det altid vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en advokat kan repræsentere en virksomhed i en sag for Retten og/eller EU-Domstolen. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at uafhængighedskravet altid skal være opfyldt. Domstolens dom synes at være et udtryk for en pragmatisk og således mindre formalistisk tilgang til vurderingen.

Læs dommen.