Tilbud uden for pointskiven?

Klagenævnet for Udbuds kendelse den 19. juni 2020: Sweco Danmark A/S mod Faaborg-Midtfyn Kommune, Vej og Trafik og FFV Spildevand A/S

Faaborg-Midtfyn Kommune og FFV Spildevand A/S udbød sammen en totalrådgivningskontrakt vedrørende et projekt kaldet "opførelse af Fremtidens Forstad | Årslev – BYMIDTEN". Udbuddet blev afholdt som et udbud med forhandling efter udbudsloven. Tildelingskriteriet var det bedste forhold mellem pris og kvalitet, med underkriterierne "pris", "organisation og erfaring" samt "procesbeskrivelse".

Underkriteriet pris blev tildelt point efter en retlinet interpolation mellem yderpunkterne, der blev udgjort af laveste pris og laveste pris + 150 %. Laveste pris ville opnå 10 point og laveste pris + 150 % ville opnå 0 point. Der var ikke fastsat en alternativ model.

På baggrund af de indleverede tilbud vurderede kommunen og FFV, at Rambøll var den økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver med en samlet score på 7,83, mens Sweco havde opnået en samlet score på 7,55. Sweco havde tilbudt den laveste tilbudssum på omkring 2,6 mio. DKK, mens den højstbydende tilbudsgiver havde tilbudt omkring 8,2 mio. DKK. Denne tilbudsgivers tilbud kunne ikke rummes inden for det fastsatte spænd, hvorfor tilbuddet fik -4,1 point for underkriteriet pris.

Sweco indgav herefter en klage til Klagenævnet for Udbud blandt andet med påstand om, at evalueringsmetoden ikke havde været egnet til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud, da pointmodellen ikke var repræsentativ for de faktisk tilbudte priser.

Klagenævnets kendelse

I forhold til evalueringsmodellen og underkriteriet pris fandt klagenævnet imidlertid ikke, at evalueringsmodellen konkret var uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Nævnet nåede frem til denne konklusion på trods af, at det var uomtvisteligt, at ikke alle de tilbudte priser kunne holdes inden for de oplyste yderpunkter i evalueringsmodellen, således at et af tilbuddene endte med den negative score. Klagenævnet bemærkede desuden, at modellen ikke gav kommunen og FFV et frit valg ved evalueringen af de indkomne tilbud.

Kromann Reumerts bemærkninger

Situationen omkring evalueringen af underkriteriet pris er interessant. I det konkrete udbud kunne priserne således ikke holdes inden for det af ordregiver på forhånd fastlagte og oplyste spænd, og dermed endte udbuddet reelt med evalueringen af pris efter en anden model end den oplyste.

Modellen var ikke konkret uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvilket (formentlig) skyldes, at udfaldet ville have været det samme, hvis der fandtes en alternativ model, der 'forlængede' spændet og fordelte point til alle tilbudsgiverene på det grundlag. Dermed har klagenævnet heller ikke blåstemplet, at modellen ikke kan være uegnet i nogle tilfælde.

For at sikre at der i hvert fald ikke er tilbud, der "falder uden for rammen", kan ordregiver fastlægge subsidiære eller tertiære modeller, som finder anvendelse i nærmere beskrevne tilfælde, når tilbuddene ikke kan rummes inden for den primære evalueringsmodel. Dette kunne eksempelvis være ved at udvide spændet med ti procent, indtil alle tilbud kan indeholdes i modellen. Metoden med at udvide spændet kan dog risikere at påvirke betydning af underkriteriet, hvis der er et enkelt tilbud, som ligger langt fra de øvrige tilbud i hver sin retning. Dermed kan udvidelsen også føre til, at modellen ikke er egnet til at finde tilbuddet med det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Fastlæggelsen af hvilken evalueringsmodel for underkriteriet pris, som ordregiver tænker at anvende, bør således altid overvejes grundigt forud for igangsættelsen af ethvert udbud. Valget af evalueringsmodellen kan have afgørende betydning for resultatet af udbuddet. Derfor bør modellen også fastlægges efter de konkret forventede forhold ved de indkomne tilbud, hvilket beror på ordregivers – og ordregivers eventuelle rådgivers – kendskab til markedsforholdene.