Undgå uenighed – tag stilling til entreprisesummens indeksregulering
AB 18 §§ 34 og 35 indeholder bestemmelser om regulering af entreprisesummen. Bestemmelserne stammer fra det nu ophævede 'fastpriscirkulære', som gjaldt for staten som bygherre og ofte blev aftalt mellem private parter. Men hvor parterne før aktivt skulle tilvælge bestemmelserne, skal parterne nu – hvis AB 18 er aftalt – aktivt fravælge eller supplere bestemmelserne, hvis de ikke ønskes anvendt i deres rene form. I denne nyhed kan du blive klogere på, hvordan entreprisesummen reguleres.
Fastpris de første 12 måneder – herefter indeksreguleres entreprisesummen
Entreprisesummen er fast for det arbejde, der udføres inden for de første 12 måneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden). Den del af entreprisesummen, som vedrører arbejde, der udføres efter 12 måneder, skal indeksreguleres, jf. AB 18 § 34, stk. 1.
Fastprisperiodens udløbsdato (12 måneder efter tilbudsdagen) ændres ikke, selv om entreprenøren får tidsfristforlængelse.
Hvilket indeks, der skal reguleres efter, afhænger af arbejdet. Ud over de sædvanlige bygge- eller anlægsomkostningsindeks findes en række underindeks, herunder fagindeks og bygningsdelindeks.
Har parterne ikke aftalt, hvilket indeks der reguleres efter, anvendes det indeks, som er 'relevant for arbejdet'.
Om det er fordelagtigt at indeksregulere entreprisesummen afhænger af en kommerciel vurdering af tidsrammen for arbejdet, størrelsen på et alternativt risikotillæg og om parterne har brug for at kende den præcise entreprisesum.
Vi anbefaler, at parterne i byggesager med en varighed på mere end 12 måneder fra tilbudsdagen, tager stilling til, om entreprisesummen skal indeksreguleres og i bekræftende fald efter hvilket indeks. Det er vigtigt, at parterne indgår en klart formuleret aftale, da man ellers kan have lagt kimen til en fremtidig tvist i sager, hvor forskellige indeks kan være relevante. Måtte der opstå uenighed om regulering af entreprisesummen, kan spørgsmålet afgøres ved en 'hurtig afgørelse', jf. AB 18 § 68, stk. 1, litra d.
Regulering ved 'statslige indgreb' og 'ekstraordinære prisstigninger'
Ifølge AB § 35, stk. 1, reguleres entreprisesummen også ved 'statslige indgreb' , som har medført mer- eller mindreudgifter (f.eks. stigning i sociale bidrag, omlægning af afgifter eller krav om arbejdsgiverbetaling for første ledighedsdag). Indgrebet skal være indført efter tilbuddets afgivelse, og merudgiften må ikke være dækket af anden regulering, eksempelvis indeksregulering.
Herudover får entreprenøren, ifølge AB § 35, stk. 2, godtgørelse ved 'ekstraordinære prisstigninger' på materialer, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, og brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal dog: (a) være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt indeksregulering er trådt i kraft, (b) være generelt forekommende og (c) fremgå af officielt prismateriale eller kunne dokumenteres på anden måde, jf. stk. 3.
Ofte vil mer-/mindreudgiften eller prisudsvinget være indregnet i det relevante byggeomkostningsindeks, der reguleres efter i henhold til § 34. Anvendelsesområdet for AB 18 § 35 er derfor begrænset.
Vi har kontaktet Bygningsstyrelsen, som er ressortmyndighed på området. Den medarbejder fra Bygningsstyrelsen, som vi fik kontakt til, havde ikke kendskab til tidligere byggesager, hvor styrelsen har anvendt den tidligere bestemmelse i fastpriscirkulæret, som § 35 er udarbejdet på baggrund af. Dette er en yderligere indikation på reglens begrænsede anvendelsesområde.
Kromann Reumerts rådgivning
Kromann Reumerts specialister i fast ejendom har en mangeårig og omfattende erfaring med at rådgive større danske og udenlandske ejendomsinvestorer, offentlige virksomheder og myndigheder. Den erfaring vil vi trække på, hvis din virksomhed skulle få brug for råd og vejledning om aftaleindgåelse og udarbejdelse af særlige betingelser.
Kontakt
