Er blockchain død?

Som det fremgår af Gartners Hype Cycle for Blockchain for 2019 (nedenfor), forventer Gartner, at blockchain udbredes til mange forskellige områder og brancher inden for de næste 5-10 år, herunder detailhandel, uddannelsessektoren, og medier og underholdning. Gartner ser altså stadig blockchain som en teknologi med stort ‒ endnu ikke fuldt udnyttet ‒ potentiale.

Se Gartners Hype Cycle for Blockchain for 2019:

Hvad er status på blockchain-teknologiens udbredelse?

Concordium

Et af de mest ventede projekter er Lars Seiers Concordium, der vil tilbyde Blockchain-as-a-Service (BaaS). Concordium vil levere et stykke infrastruktur, som kunder kan bygge ovenpå med brugergrænseflade mv. og på den måde gøre blockchain til en 'standardvare', der kan tilpasses kundernes behov.

Concordium har brugt de sidste par år på at udvikle deres 'next-generation' blockchain, og de kunne den 6. april 2020 annoncere, at deres offentlige testnet var live. Allerede den 30. juni 2020 var Concordium klar til at lancere deres andet offentlige testnet, der blandt andet var opdateret med en mobilapp og en demo web wallet. Concordiums plan er at gå live med deres produkt Mainnet i 2021.

Forhåbningen er, at Concordium vil gøre blockchain tilgængelig på en ny måde, så kunder kan købe 'standard'-moduler af blockchain, på samme måde som man ville købe et stykke software.

Mærsk TradeLens

Mærsk og IBM præsenterede i august 2018 deres shippingplatform, TradeLens, der blandt andet er bygget på blockchainteknologien. TradeLens er med til at optimere og digitalisere forsyningskæder samt fremme samarbejde på tværs af forsyningskæder.

Platformen er vokset betydeligt, og i december 2019 var TradeLens vokset til en størrelse, hvor der blev offentliggjort mere end to millioner events per dag.

TradeLens har planer om at oprette et TradeLens Customer Advisory Board i 2020, der kommer til at bestå af et tværsnit af deres medlemsorganisationer. TradeLens Customer Advisory Board skal være med til at påvirke TradeLens' fremtidige udvikling.

FN's fødevareprogram World Food Programme (WFP)

I 2018 blev det hidtil største blockchainprojekt inden for den humanitære sektor rullet ud i flygtningelejre i Jordan; Building Blocks, der blandt andet benytter platformen Ethereum. Platformen giver mulighed for udvikling af decentraliserede applikationer, uden indblanding eller kontakt med tredjeparter, og har sin egen kryptovaluta; Ether.

WFP har ved brug af blockchain oprettet virtuelle wallets og bankkonti for ydelsesmodtagerne (flygtninge). Ydelsesmodtagerne identificeres i supermarkedet gennem biometriske scannere (men er i øvrigt anonyme), de gør deres indkøb, mens WFP håndterer betalingen direkte til supermarkedet. På den måde har WFP været i stand til at spare bankgebyrerne, som de før blev pålagt ved at sende penge til hver af de enkelte ydelsesmodtagere. Blockchainteknologien har også givet gennemsigtighed og sikkerhed i forhold til økonomiske donationer til WFP.

Projektet bruges af 110.000 flygtninge i Jordan og skal nu rulles ud i Bangladesh og Palæstina.

Sierra Leone 

Et andet projekt, der bør nævnes, er brug af blockchain til optælling af stemmer ved præsidentvalget i Sierra Leone i foråret 2018. Som et eksperiment blev blockchainteknologien for første gang brugt i forbindelse med en officiel folkeafstemning. Blockchain blev brugt for at afprøve systemet og som instrument for valgobservatører, men i første omgang ikke til den egentlige stemmeoptælling.

Efterfølgende er Sierra Leone i samarbejde med FN gået i gang med et nyt projekt, hvor der udvikles en blockchainbaseret og decentraliseret identitetsplatform (NDIP). Dette skal gøre Sierra Leones borgere i stand til at opbygge en digital identitet inklusiv kredit/betalings-historik, som på sigt kan give borgerne adgang til finansielle låneinstrumenter.

Platformen forventes at være klar i løbet af 2020.

Beijings blockchain blueprint

I juli 2020 offentliggjorde den kinesiske regering et 'blueprint' for deres plan om at implementere en blockchainbaseret samlet ramme for regeringens drift. Dette sker som led i Beijings plan om at blive global hub for blockchainteknologi inden udgangen af 2022.

Udover at implementere blockchain i regeringens drift vil Beijing også støtte den private sektor ved at starte en fond dedikeret til at støtte blockchain start-ups og ved at oprette blockchainudviklingsparker.

Beijings blueprint fremsættes som led i Kinas 15-års plan (China Standards 2035) om et generelt teknologiskub, der blev annonceret i juni 2020.

Afsluttende kommentar

Selvom der er sket en del i løbet af de sidste par år, er det tydeligt, at blockchain stadig er en ung teknologi, der er under udvikling, men som har et uopfyldt løfte om massive ændringer af vores nuværende systemer og strukturer. På nuværende tidspunkt har vi særligt set fintechbranchen tage blockchainteknologien til sig, og her er udviklingen helt sikkert mere fremskreden end i mange andre brancher, hvor blockchain stadig kun er på use-cases-stadiet. 

I første omgang vil vi formegentlig se blockchain blive implementeret som en del af eksisterende løsninger, hvilket vil blive hjulpet på vej af Blockchain-as-a-Service (BaaS). På sigt og i takt med at teknologien modnes, vil vi se flere og flere løsninger blive bygget op omkring og med afsæt i selve blockchainteknologien.

Alt peger på at blockchainteknologien vil brede sig videre ud til andre brancher, men det er stadig uvist i hvilket tempo, det kommer til at ske. Og det må forventes, at det til dels vil afhænge af, hvor hurtigt reguleringen på området følger med. 

Så er blockchain død? Svaret er nej ‒ langt fra. Der er stadig et stykke vej endnu, men blockchain er kommet for at blive.

Læs mere om blockchain

Læs vores insight Blockchain ‒ the future is build on blocks, og få en generel introduktion til blockchain-teknologien samt de juridiske udfordringer, som teknologien giver anledning til.

Jasmina Bonabi

Jasmina arbejder med komplekse teknologi- og outsourcingprojekter, blandt andet vedrørende teknologibaseret infrastruktur og telenetværk. Jasmina rådgiver også om andre generelle forhold inden for IT-retten med særligt fokus på teknologiaftaler, herunder leveranceaftaler, driftsaftaler og licensaftaler.

Kroman Reumerts ITO-team giver i denne artikelserie løbende deres perspektiv på de mest centrale teknologier, som får eller allerede har væsentlig betydning for vores dagligdag og for danske virksomheder, herunder muligheder, begrænsninger og risici. De næste emner vi vil berøre er:

• Quantum Computing
• IoT
• Cloud computing

Artiklerne er udarbejdet af vores team af specialister, som rådgiver både danske og udenlandske virksomheder om IT-løsninger samt indkøb, udvikling og vedligeholdelse af kompleks teknologibaseret infrastruktur.

Læs de forudgående artikler

• Digital sundhed.
• Kunstig intelligens ‒ anvendelsesperspektiver og faldgruber.
• 9 bud på minimumskrav til cybersikkerhed i IT-kontrakter.
• Digitalisering: Kromann Reumert giver deres perspektiv på centrale teknologier.