EU Green Bond Standard – et skridt nærmere

Kommissionens forslag til EU Green Bond Standard (EU GBS) er baseret på det forslag, som den tekniske ekspertgruppe, på anmodning fra Kommissionen, offentliggjorde i sin rapport i juni 2019. Den tekniske ekspertgruppe har foreslået en EU GBS, der er baseret på frivillighed. Dog forventes der, at den hurtigt vil finde anderkendelse, da udstedere og investorer naturligt vil støtte en mere robust standard for grønne obligationer. Det forventes også, at en EU GBS vil have en positiv effekt på investorernes interesse for grønne obligationer.

Læs mere om EU Taksonomien og forslaget til EU GBS i insighten: Tid til en fælles definition af "grønt".

Høringen omfatter også eventuel fremtidig udarbejdelse af en "social" EU-taksonomi.

ESMA byder forslaget velkommen

ESMA (European Securities and Markets Authority) ser en tydelig værdi i at skabe en robust standard for grønne obligationer. Ifølge ESMA vil det sikre konsistens i markedet for udstedelser, som har til formål at investere i projekter, der er tilpassede EU Taksonomien. 

ESMA vurderer, at det er afgørende, at de eksterne verificeringsvirksomheder, som vurderer EU GBS-obligationer, er underlagt bestemte krav og tilsyn. Eksterne verificeringsvirksomheder bør derfor, ifølge ESMA, underlægges registreringskrav, som er baseret på EU-regulering og en EU-tilsynsfunktion. ESMA mener dog også, at det er vigtigt, at den endelige vedtagelse af lovgivningen sker efter en grundig konsekvensanalyse. 

Fremtidig regulering bør sikre, at der ikke sker en høj markedskoncentration af eksterne verificeringsvirksomheder, som risikerer at medføre øgede omkostninger for udstedere. EU GBS-lovgivningen må ikke blive problematisk for mindre verificeringsvirksomheder, som kan støtte den bæredygtige transformation af små og mellemstore virksomheder (SMEs.)

ESMA støtter også forslaget til udarbejdelse af en "social" EU taksonomi.

ICMA påpeger en række udfordringer ved forslaget

DNSH-princip

ICMA (International Capital Markets Association) er enig i, at forslaget til EU GBS adresserer nogle af hindringerne for det grønne obligationsmarked. ICMA er dog blandt andet betænkelig ved det introducerede "do not siginficant harm"-princip (DNSH). DNSH-princippet medfører krav om, at miljømæssigt bæredygtige aktiviteter skal bidrage væsentligt til mindst et af de seks miljømæssige mål under EU Taksonomien, mens de samtidig ikke må skade nogen af de andre mål alvorligt. 

ICMA ser specielt udfordringer i relation til finansiering af SME og retailsektorerne. Her vil blandt andet krav til kontrol af sociale minimumskrav (f.eks. OECD Guidelines on Multinational Enterprises og the UN Guiding Principles on Business and Human Rights) medføre yderligere omkostninger og være afhængig af tilgængelige IT-systemer og data. Kravene under DNSH-princippet vil også være vanskelige at opfylde for finansiering af projekter udenfor EU, hvor disse sociale minimumskrav ikke er implementeret. 

Udfordringer med tekniske screeningkriterier og ønske om fleksibilitet

Forslaget til EU GBS indeholder tekniske screeningskriterier for EU GBS-aktiviteter. Udstedere foreslås at skulle rapportere baseret på kvantitative matrixer og tærskelværdier, som udarbejdes på baggrund af de tekniske screeningkriterier i EU Taksonomien. 

I sit høringssvar påpeger ICMA, at disse tekniske screeningkriterier ikke nødvendigvis svarer til, hvad udstedere mener, er den primære miljømæssige fordel ved investeringen.

Rapporteringen af en grøn investerings virkninger ses ofte som en meget omkostningsfuld og tidskrævende proces, og kun få store udstedere har udviklet en IT-infrastruktur, som kan opfylde rapporteringskravene.

ICMA efterlyser også fleksibilitet i forhold til kravene under EU GBS. ICMA vurderer eksempelvis, at det vil være tilstrækkeligt for grønne investorer, hvis udstedere forklarer, på hvilken måde deres grønne projekt svarer til de grundlæggende principper under EU Taksonomien samt får dette bekræftet af en ekstern verificeringsvirksomhed.

ICMA foreslår således en større mulighed for at fravige fra de tekniske screeningkriterier og for at anlægge en mere holistisk vurdering på projektniveau – især indtil EU Taksonomien er færdigudviklet. Som eksempel nævner ICMA finansieringen af grønne bygninger, hvor der, ifølge ICMA, er mange projekter, der kan kvalificeres som grønne, men som ikke opfylder kravene i EU Taksonomien.

I forhold til grønne bygninger nævner ICMA, at det er vigtigt at fokusere på forskellige aspekter, som eksempelvis grunden, byggematerialer, samt energi- og vandforbrug, mv. I sin nuværende form baserer EU Taksonomien kun de tekniske screeningkriterier på energieffektivitet. Det ville derfor være bedre at bruge veletablerede bygningscertificeringer og kræve høje certificeringniveauer. ICMA henviser i den forbindelse til det mere holistiske udgangspunkt, som ligger til grund for ICMA's Green Bond Principles.

Omkostninger og finansielle incitamenter

ICMA påpeger, at der en risiko for, at EU GBS vi generere højere omkostninger for verificering og rapportering. ICMA forudser, at omkostningerne vil være højere gennem de første år efter implementeringen af EU GBS, og at de derefter vil udlignes, når der er bedre kendskab til reguleringen. ICMA mener dog, at standardisering og klarhed grundet EU GBS med tiden vil kunne modvirke øgede omkostninger. 

ICMA foreslår, at de øgede omkostninger for EU GBS compliant obligationer midlertidigt løses gennem et offentligt tilskudsprogram. Ifølge ICMA vil det give mulighed for, at best practice og konkurrence bedre kan udvikle sig.

I sit høringssvar nævner ICMA også, at virksomheders incitament til at udstede EU GBS-obligationer kan øges, hvis virksomhederne får mulighed for mere fordelagtige afskrivninger på grønne projekter, der finansieres med EU GBS-obligationer. Efterspørgslen fra investorer kunne samtidig øges med en mere fordelagtig beskatning for grønne EU GBS-obligationer.

Social Bonds

ICMA ser positivt på en fremtidig "social" taksonomi, men forudser dog at en taksonomi på det sociale område bliver mere udfordrende end på det miljømæssige. ICMA mener, at selv om initiativet kan blive udfordrende, vil EU-retningslinjer for sociale projektkategorier og målpopulationer være en fordel for markedet.

Næste skridt 

Konsultationsperioden udløb den 2. oktober 2020. På baggrund af den afsluttende høring vil Kommissionen nu endeligt beslutte, hvordan og i hvilken juridisk form EU GBS skal implementeres. 

Vores rådgivning

Kromann Reumert følger den regulatoriske udvikling nøje og rådgiver om detaljerne i den kommende regulering, som medfører nye krav – ikke kun til det grønne kapitalmarked, men også for mange aktører på kapitalmarkedet generelt.