EU-Domstolen: TV2 skal betale ulovligheds­renter for statsstøtte

EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i sag C-445/19, TV2

Baggrund

I 2004 afgjorde Europa-Kommissionen, at TV2 havde modtaget ulovlig statsstøtte fra 1995 til 2002. Europa-Kommissionens afgørelse blev annulleret af Retten i 2008, men på det tidspunkt havde TV2 allerede modtaget rekapitaliseringsstøtte fra den danske stat i form af kapitaltilførsel og et statslån; begge for at TV2 kunne betale den tidligere statsstøtte tilbage.

I en ny afgørelse i 2011 kom Europa-Kommissionen frem til, at rekapitaliseringsstøtten udgjorde statsstøtte, men at denne støtte var forenelig med statsstøttereglerne, fordi den var nødvendig, proportionel og ydet i kontekst af, at TV2 bedriver virksomhed, som varetager opgaver af almen økonomisk interesse. Støtten var derfor forenelig med statsstøttereglerne, idet betingelserne i TEUF artikel 106(2) var opfyldte.

Afgørelsen fra 2011 blev indbragt for Retten i fire forskellige søgsmål af Europa-Kommissionen, TV2 og Viasat. Retten opretholdt dog i altovervejende grad Europa-Kommissionens afgørelse.

Herefter blev de fire søgsmål indbragt for EU-Domstolen, som afsagde domme i 2017 ad to omgange. Konsekvensen af disse domme blev, at Europa-Kommissionens afgørelse fra 2011 stod ved magt.

Som beskrevet i vores nyhed fra den 4. september 2020 udtalte Generaladvokat Kokott i sit forslag til afgørelse i sagen, at der ikke gælder nogen undtagelser til reglen om betaling af ulovlighedsrenter ved manglende anmeldelse og godkendelse af statsstøtte. Kokott argumenterede således for, at der heller ikke gælder en undtagelse til denne regel, selv om støtten er ydet til at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og efterfølgende erklæret forenelig efter TEUF artikel 106(2), og hvor støtten altså således var relateret til en public service-opgave.

Kokott lagde vægt på, at vurderingen af en statsstøtteforanstaltnings forenelighed med statsstøttereglerne og vurderingen af procedurefejl er to forskellige vurderinger. Udfaldet af forenelighedsvurderingen kan derfor ikke påvirke den formelle ulovlighedsvurdering.

Det skulle EU-Domstolen tage stilling til

Den 24. november 2020 besvarede EU-Domstolen de tre præjudicielle spørgsmål, som Østre Landsret forelagde den 29. maj 2019. Her blev generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse overordnet set fulgt.

Spørgsmålene handlede alle om, hvorvidt kravet om tilbagebetaling af ulovlighedsrenter også gælder i den situation, hvor støtten blev givet som led i public service-kompensation. Derudover handler det første spørgsmål også om, hvorvidt det forhold, at støtten senere blev vurderet forenelig, har betydning for, om der skal betales ulovlighedsrenter.

Hvad viser EU-Domstolens afgørelse?

I sin præjudicielle afgørelse fastslår EU-Domstolen, at TEUF artikel 108(3) skal fortolkes sådan, at de nationale domstole er forpligtede til at pålægge ulovlighedsrenter, når der tildeles statsstøtte, der ikke anmeldes og godkendes forinden. Dette gælder, uanset om statsstøtten senere vurderes at være forenelig. Selv om støtten i denne situation udgjorde public service-kompensation, der efterfølgende blev fundet forenelig efter TEUF artikel 106(2), skal der uanset pålægges ulovlighedsrenter, alene fordi støtten ikke var blevet anmeldt.

EU-Domstolen fastslår også, at forpligtelsen til at pålægge ulovlighedsrenter også gælder, selv om:

• statsstøttemidlerne er overført til tilknyttede virksomheder i henhold til en offentligretlig forpligtelse
• støtten er modtaget fra en offentligt kontrolleret virksomhed, hvis midler delvist hidrører fra salg af støttemodtagerens ydelser.

EU-Domstolens besvarelse bekræfter, at der fortsat ikke gælder nogen undtagelser til kravet om, at nationale domstole er forpligtede til at pålægge ulovlighedsrenter til statsstøttemodtageren, når statsstøtten ikke er anmeldt og godkendt som påkrævet. Dette afgøres altså ud fra en formel vurdering.

Det er derfor afgørende, at man som statsstøtteyder og statsstøttemodtager er opmærksom på EU-statsstøttereglerne og anmeldelseskravet.