Ny lov på vej om adgang til dawn raid i dual-use- og EU-sanktionssager

Erhvervsministeren har den 7. oktober 2020 fremsat forslag til en ny lov, som skal give Erhvervsstyrelsen adgang til kontrolbesøg – såkaldte dawn raids – i sager om overholdelse af dual-use-regler og EU-sanktioner mod tredjelande. Samtidig foreslås der indført hjemmel til straf for virksomheder, som undlader at hjælpe og bistå Erhvervsstyrelsen med at gennemføre kontrollen. Lovforslaget, som efter planen bliver 2. og 3. behandlet i november, er – i hvert fald på papiret – udtryk for en markant skærpelse af den administrative håndhævelse på området og indebærer, at eksport- og transportvirksomheder bør overveje, hvorvidt de har den fornødne governance på plads i forhold til kontrollen. I denne nyhed kan du læse mere om lovforslaget, der er sat til at træde i kraft allerede den 1. januar 2021.

Formål og baggrund

Lovforslaget har baggrund i en række mediesager om overholdelse af dual-use-regler og EU-sanktioner, som har fået stor politisk opmærksomhed. I det lys har regeringen ønsket at styrke Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Forslaget lægger nemlig op til, at styrelsen skal kunne foretage dawn raids hos de berørte virksomheder og kræve alle nødvendige oplysninger til brug for kontrolbesøget. Såfremt der opstår mistanke om overtrædelse af reglerne, vil politiet skulle involveres.  

Hvilke virksomheder er omfattet?

De virksomheder, som er omfattet af forslaget, er primært danske eksport- og transportvirksomheder. Andre virksomheder kan dog efter omstændighederne også blive berørt. Finansielle virksomheder falder som udgangspunkt uden for lovforslagets anvendelsesområde, da de fortsat primært kontrolleres af Finanstilsynet, jf. § 47 i hvidvaskloven. 

Ingen retskendelse  

Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at foretage uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse. I praksis betyder det, at Erhvervsstyrelsen selv – eller i samråd med andre myndigheder, f.eks. politiets efterretningstjeneste eller SØIK – træffer beslutning om at foretage det uvarslede kontrolbesøg. Hjemlen til dawn raid omfatter virksomhedslokaler og transportmidler, men giver ikke adgang til rent private hjem. Et dawn raid kan altså ikke foretages på bopælen hos virksomhedens ansatte. Hvis Erhvervsstyrelsen ønsker adgang hertil, må styrelsen overgive sagen til politiet, der herefter vil kunne indhente ransagningskendelse i medfør af retsplejeloven.  

Hvilke oplysninger kan styrelsen kræve at få udleveret?

I lovforslaget står der, at Erhvervsstyrelsen, i forbindelse med sin kontrol, kan kræve "alle nødvendige oplysninger, herunder handelsdokumenter, kunderegistre, varefortegnelser m.v.". I bemærkningerne til forslaget anføres videre, at Erhvervsstyrelsen også kan kræve "alle relevante dokumenter udleveret, uanset om de er i papirform eller lagret som elektroniske oplysninger. Oplysningerne vil skulle udleveres på en måde og i et format, der er læsbart for styrelsen. Erhvervsstyrelsen vil herunder også kunne bede om udtræk fra databaser til f.eks. at belyse en eksportørs produkter, kundeforbindelser m.v.".

Loven indeholder dermed kun få begrænsninger af, hvad styrelsen kan kræve at få udleveret. Det vil være Erhvervsstyrelsen som i første række afgør, hvilke oplysninger, som er nødvendige for kontrollen. I sidste ende vil spørgsmålet kunne indbringes for domstolene.    

Legal privilege

Lovforslaget er tavst, hvad angår spørgsmålet om beskyttelse af "legal privilege", altså korrespondance og notater omfattet af advokat-klient-fortrolighed. Vi antager, at sådanne oplysninger vil blive undtaget fra bestemmelsens anvendelsesområde, og at oplysninger mv. omfattet heraf vil kunne nægtes udleveret. Spørgsmålet bør være et opmærksomhedspunkt for de virksomheder, som bliver udsat for et dawn raid. Det må forventes, at Erhvervsstyrelsen vil sikre sig, at oplysningerne er omfattet af legal privilege, hvis virksomheden påberåber sig dette forsvar. 

Straf for ikke at hjælpe

Som et nyt, skærpende element indeholder lovforslaget hjemmel til bødestraf for den, som forsætligt eller groft uagtsomt undlader at hjælpe og bistå Erhvervsstyrelsen med at gennemføre kontrollen. Det kan altså være forbundet med strafansvar, hvis virksomheden nægter at udlevere oplysninger eller modsætter sig at bistå Erhvervsstyrelsen med et kontrolbesøg. Sidstnævnte fremstår som en nydannelse, som dog formentlig får begrænset betydning. 

Vores bemærkninger

Forslaget er udtryk for en markant skærpelse af den administrative håndhævelse i forhold til dual-use- og EU-sanktionssager, hvor håndhævelsen indtil nu helt overvejende har været baseret på skrivebordskontrol. 

I bemærkningerne til lovforslaget står der, at Erhvervsstyrelsen forventer at foretage ca. ti kontrolbesøg om året. Ud af disse vil formentlig kun en mindre del blive gennemført som uvarslede dawn raids. 

Kontrolbesøg uden retskendelse rejser nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Af lovforlaget kan ses, at Erhvervsministeren er opmærksom herpå. Loven indeholder således i bemærkningerne en klar og tydelig henvisning til, at dawn raids ikke må gennemføres af Erhvervsstyrelsen, dersom styrelsen har mistanke om, at der er sket en overtrædelse af reglerne. I disse tilfælde skal politiet involveres. I bemærkningerne til lovforlaget er der også en henvisning til retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, om, at Erhvervsstyrelsen, såfremt der foreligger en mistanke om lovovertrædelser, vil være forpligtet til at vejlede om risikoen for selvinkriminering. 

Som nævnt vil Erhvervsstyrelsens nye kontrolbeføjelser også gælde i forhold til EU-sanktionssager. EU-sanktionssager hører til blandt de alvorligste erhvervsstraffesager, hvor der er hjemmel til fængselsstraf på op tilfire år, jf. straffelovens § 110 c, og hvor politiet har adgang til at foretage telefonaflytning. Overtrædelse af EU-sanktioner kan efter dansk ret ske både forsætligt og uagtsomt. Der er derfor god grund til, at man som virksomhed som minimum sørger for at få et passende dawn raid beredskab på plads i forhold til disse sager.  

De nye regler betyder, at berørte virksomheder bør overveje, hvorvidt de har det fornødne beredskab til at bistå Erhvervsstyrelsen i forbindelse med de beskrevne dawn raids. 

Kromann Reumert etablerede i 2013 sin erhvervsstrafferetspraksis og har i dag omfattende erfaring med alle typer myndighedsundersøgelser, herunder politiets ransagninger af virksomheder. Vi bistår danske og udenlandske virksomheder med alle strafferetlige spørgsmål og med repræsentation i retten. Derudover foretager vi hver år et stort antal fortrolige interne undersøgelser som led i rådgivningen af vores klienter.

Læs lovforslaget.