Bedre vilkår i sigte: Ny ordning for medarbejderaktier

I 2019 vedtog Folketinget en gunstig medarbejderaktieordning, som nye mindre virksomheder kan benytte sig af i forbindelse med aflønningen af ansatte. Da ordningen indeholdt elementer af statsstøtte, skulle den godkendes af EU-Kommissionen, før den kunne træde i kraft.

Den 7. oktober 2020 godkendte EU-Kommissionen ordningen under forudsætning af, at der blev indført yderligere fire betingelser for, at ordningen kunne anvendes. Regeringen har efterfølgende inkorporeret EU-Kommissionens bemærkninger og fremsat et lovforslag om ordningens ikrafttræden, hvorved aftaler, der indgås fra og med den 1. januar 2021, vil være omfattet. 

Lovforslaget blev vedtaget den 21. december 2020.

De nuværende ordninger

Efter de særlige regler i ligningslovens § 7 P  kan ansatte modtage aktier, køberetter og tegningsretter til aktier som led i et ansættelsesforhold, uden at det beskattes som lønindkomst. I stedet beskattes fortjenesten som aktieindkomst på afståelsestidspunktet.

Fordelen ved ordningerne er blandt andet, at aktieindkomst kun beskattes med op til 42 %, hvorimod lønindkomst beskattes med op til ca. 56 %.  Efter de nuværende ordninger kan værdien af de tildelte aktier/tegningsretter højst udgøre 10 % af den ansattes årsløn, dog 20 % hvis ordningen gælder på lige vilkår for mindst 80 % af selskabets ansatte.

Den nye ordning

Den nye ordning indebærer, at visse virksomheder kan tildele aktier, køberetter og tegningsretter svarende til op mod 50 % af den ansattes årsløn på aftaletidspunkt, uden at det beskattes som lønindkomst. 

Formålet med ordningen er at forbedre nye mindre virksomheders muligheder for at anvende aktieløn til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af selskabet med deres medarbejdere.

Der er imidlertid opstillet en række betingelser for at anvende ordningen:

1. På aftaletidspunktet har selskabet ikke haft mere end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber.
2. Selskabets nettoomsætning eller balancesum har ikke oversteget 15 mio. i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber.
3. Selskabet har været aktivt på et marked i mindre end fem år før kalenderåret, hvor aftalen indgås.
4. På aftaletidspunktet skal selskabet være et aktivt driftsselskab. Det betyder, at selskabet ikke i overvejende grad kan bestå af passiv kapitalanbringelse og være en pengetank.
5. Selskabet er ikke kriseramt. 

De fire yderligere betingelser, som EU-Kommissionen har fastsat, er følgende:

1. Selskabet må ikke have modtaget ulovlig statsstøtte, som ikke er tilbagebetalt.
2. Ordningen kan ikke anvendes af ansatte, som på aftaletidspunktet ejer mere end 25 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne. Hvis den ansattes nærtstående har aktier, skal disse medregnes.
3. Selskabet må ikke være børsnoteret eller på anden måde optaget til handel på et reguleret marked.
4. Selskaber, der anvender ordningen og derved opnår indirekte statsstøtte, skal opgøre og indberette støttebeløbet, hvis den samlede støtte fra ordningen i samme kalenderår overstiger 500.000 euro.