IP overblik: December 2020

Varemærkeret

MESSI ikke forvekslelig med MASSI 

Den 17.september 2020 afsagde EU-Domstolen dom i sagen mellem Lionel Messi og EUIPO og J.M.-E.V. e hijos. Sagen handlede om, hvorvidt figurmærket MESSI var forveksleligt med det tidligere registrerede ordmærke MASSI. 

I 2011 søgte Lionel Messi om at få registreret figurmærket MESSI for blandt andet sportsbeklædning og udstyr. Jaime Masferrer Coma, der senere overdrog rettighederne til J.M.-E.V. e hijos, gjorde indsigelse imod registreringen af MESSI med begrundelsen om, at figurmærket MESSI var forveksleligt med det tidligere registrerede EU-mærke MASSI. Ordmærket MASSI var blandt andet registreret for beklædning, fodtøj og cykelhjelme. 
 

EUIPO tog indsigelsen til følge og afviste registreringen af figurmærket MESSI. Lionel Messi indbragte afgørelsen til Den Europæiske Unions Ret, der fandt, at Lionel Messis omdømme modvirkede lighederne mellem mærkerne, og at afvisningen af registreringen af MESSI dermed skulle annulleres. 

Denne afgørelse ankede EUIPO og J.M.-E.V. e hijos efterfølgende til EU-Domstolen med argumentet om, at Den Europæiske Unions Ret fejlagtigt havde inddraget Lionel Messis omdømme i vurderingen om forvekslelighed. 

EU-Domstolen bemærkede, at en persons omdømme er en relevant omstændighed i forvekslelighedsvurderingen, hvis den person, der søger sit navn registreret som et varemærke, har et omdømme, der kan påvirke den relevante kundekreds' opfattelse af mærket. Personens omdømme kan derfor godt være egnet til at modvirke lighederne mellem mærkerne. EU-Domstolen stadfæstede herefter Den Europæiske Unions Rets dom, hvorefter der ikke var risiko for forveksling mellem MESSI og MASSI. 

Læs dommen (på nuværende tidspunkt kun tilgængelig på fransk og spansk). 

Ørsted vinder navnetvist i Højesteret

Den 30. november 2020 slog Højesteret fast, at Ørsted-koncernen må bruge navnet ØRSTED som varemærke, selskabsnavn og domænenævn, selv om "Ørsted" er et beskyttet efternavn.

Frank Bøggild og Nicolai Lindgreen førte sagen for Ørsted-koncernen i både Sø-og Handelsretten og Højesteret.

Du kan læse nærmere om sagen i vores nyhed fra den 2. december 2020: Ørsted vinder navnetvist i Højesteret

Falske ure krænkede Daniel Wellingtons varemærkerettigheder

Den 30. november 2020 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen mellem Daniel Wellington AB og Kulog ApS og Ole Frank Nielsen. Sagen handlede om, hvorvidt Daniel Wellington-ure, der var solgt til Matas A/S, var varemærkeforfalskede, og hvis urene ikke var varemærkeforfalskede, hvorvidt der var indtrådt konsumption af varemærkeretten.

Ole Frank Nielsen havde solgt omkring 8.300 ure til Matas A/S via selskaberne Kulog ApS og Bace Retail ApS. Da Daniel Wellington AB blev opmærksom på Matas A/S' salg af urerne, gennemførte Daniel Wellington AB en bevissikringsforretning hos Matas A/S og fik den resterende lagerbeholdning udleveret.

Daniel Wellington AB argumenterede for, at urene, som blev solgt til Matas A/S, var en varemærkeforfalskning og dermed krænkede Daniel Wellington AB's varemærke. Kulog ApS og Ole Frank Nielsen argumenterede derimod for, at Daniel Wellington AB ikke havde løftet bevisbyrden for, at urene var falske. 

Sø- og Handelsretten fandt, at Daniel Wellington AB havde tiltrækkeligt godtgjort, at de ure, som Kulog ApS havde solgt til Matas A/S, var varemærkeforfalskede. I forhold til de ure, som Bace Retail ApS havde solgt, konkluderede retten, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at disse ure var varemærkeforfalskede. Retten fandt dog, at Bace Retail ApS havde krænket Daniel Wellington AB's varemærkerettigheder ved at sælge urene til Matas A/S, da det ikke kunne godtgøres, at urene var blevet markedsført inden for EU/EØS med Daniel Wellington AB's samtykke. Derfor kunne det heller ikke godtgøres, at der var indtrådt konsumption af varemærkeretten. 

I forhold til Ole Frank Nielsen udtalte retten, at han, i forbindelse med sit indkøb af urerne, ikke havde sikret sig dokumentation for, at urene hidrørte fra Daniel Wellington AB eller var blevet markedsført i EU/EØS med Daniel Wellingtons samtykke. Ole Frank Nielsen havde derfor medvirket til varemærkekrænkelserne. 

Patentret og erhvervshemmeligheder

Ulovlig brug af tidligere arbejdsgivers erhvervshemmeligheder

Den 14. september 2020 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen mellem Oticon A/S på den ene side og Retune DSP ApS, Ulrik Kjems og Thomas Krogh Andersen på den anden side. 

Ulrik Kjems, som tidligere var ansat hos Oticon A/S, opfandt under sin ansættelse en ny algoritme, som alle sagens parter var enige om faldt ind under §§ 5-7 i lov om arbejdstageres opfindelser, og som Oticon A/S efterfølgende havde anmodet om at få overført og dermed overtage rettighederne til.

Spørgsmålet var, om Ulrik Kjems, i overensstemmelse med lovens § 6, havde underrettet Oticon A/S om opfindelsen tidligere end fire måneder før Oticon A/S' anmodning. Havde han ikke det, var det næste spørgsmål, om Ulrik Kjems og Thomas Krogh Andersen, der også var tidligere medarbejder hos Oticon A/S, og deres nystiftede virksomhed Retune DSP ApS havde misbrugt Oticon A/S' erhvervshemmeligheder i form af viden om opfindelsen. 

Ifølge Oticon A/S skulle Retune DSP ApS og Ulrik Kjems bl.a.:

• anerkende ulovligt at have brugt Oticon A/S' erhvervshemmeligheder ved at have indleveret en international og en europæisk patentansøgning indeholdende algoritmeopfindelsen
• anerkende ulovligt at have brugt hemmelige oplysninger indeholdt i to tekniske rapporter, hvoraf den ene rapport indeholdt algoritmeopfindelsen, og en kildekode tilhørende Oticon A/S
• overføre alle patentansøgninger, der stammer fra den internationale patentansøgning, samt den europæiske patentansøgning til Oticon A/S
• anerkende, at to amerikanske patenter skulle overføres til Oticon A/S
• forbydes at fremstille eksemplarer af en nærmere beskrevet software.

Ifølge Oticon A/S skulle Thomas Krogh Andersen anerkende, at han ikke havde opfundet opfindelsen i den internationale patentansøgning. Derudover nedlagde Oticon A/S påstand om, at Retune DSP ApS, Ulrik Kjems og Thomas Krogh Andersen skulle forbydes at råde over de amerikanske patenter. 

Retune DSP ApS, Ulrik Kjems og Thomas Krogh Andersen nedlagde påstand om afvisning over for Oticon A/S' påstand om, at Retune DSP ApS og Ulrik Kjems skulle anerkende ulovlig brug af Oticon A/S' erhvervshemmeligheder, og at Thomas Krogh Andersen skulle anerkende ikke at være opfinder af den opfindelse, der var beskrevet i den internationale patentansøgning. Desuden nedlagde de påstand om frifindelse over for alle Oticon A/S' påstande.

Sø- og Handelsretten fandt, at Ulrik Kjems ikke havde opfyldt sin pligt til at underrette om algoritmeopfindelsen tidligere end fire måneder før det tidspunkt, hvor Oticon A/S anmodede om at få overført opfindelsen. Opfindelsen tilhørte derfor Oticon A/S. Retten fandt ikke, at Retune DSP ApS, Ulrik Kjems og Thomas Krogh Andersen havde bevist, at den internationale patentansøgning, der indeholdt algoritmeopfindelsen, indeholdt yderligere elementer, der udgjorde opfinderiske træk. Derfor tog retten Oticon A/S' påstande om patentansøgningerne og rettighederne til følge. 

I forhold til anerkendelsespåstandene om misbrug af Oticon A/S' erhvervshemmeligheder fandt retten, at Ulrik Kjems havde overtrådt den daværende markedsføringslovs § 19, stk. 2. Det havde han gjort ved at have medtaget den tekniske rapport om opfindelsen, da han fratrådte sin stilling ved Oticon A/S, hvilken han efterfølgende havde brugt i Retune DSP ApS. Retten fandt derfor også, at Retune DSP ApS' anvendelse af opfindelsen stred mod § 19, stk. 5. 

Ifølge retten var det derimod ikke bevist, at Ulrik Kjems havde medtaget andre erhvervshemmeligheder, herunder kildekoder, tilhørende Oticon A/S. Derfor frifandt retten Ulrik Kjems of Retune DSP ApS for Oticon A/S' påstand om, at disse skulle forbydes at fremstille eksemplarer af den nærmere beskrevne software.

Novozymes A/S havde ikke ret til at overtage Danisco US Inc.'s patentansøgninger

Den 28. oktober 2020 stadfæstede Østre Landsret Sø- og Handelsrettens dom, som slog fast, at Novozymes A/S hverken var berettiget til eller skulle tilkendes som (med)opfinder eller (med)retsefterfølger af to af Danisco US Inc.'s europæiske patentansøgninger.

Nicolai Lindgreen og Nicolaj Bording førte sagen for Danisco US Inc. i både Sø- og Handelsretten og i Østre Landsret.

Du kan læse nærmere om sagen i vores nyhed fra den 2. november 2020: Landmark decision from the Eastern High Court on patent entitlement. 

Ophavsret, markedsføringsret og designret

Ingen krænkelse af vinterbadekåber

Den 6. november 2020 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen mellem Nordbaek ApS og Detail-service v/Dorthe Kirchner og Detail-service ApS (samlet "Detail-service").

Sagen handlede om, hvorvidt Detail-services produktion, salg og markedsføring af vinterbadekåben HAVET var en krænkelse af Nordbaek ApS' rettigheder til vinterbadekåberne DELUXE og SHORTY.

Nordbaek ApS argumenterede for, at begge deres badekåber nød beskyttelse efter markedsføringsloven og som ikke-registrerede EU-designs. Ifølge Nordbaek ApS efterlod badekåben HAVET ikke et andet helhedsindtryk end badekåberne DELUXE og SHORTY. HAVET fremstod derfor som en produktefterligning. 

Detail-service synspunkt var, at der ved udformningen af badekåber er en meget begrænset grad af designmæssig frihed, og at Nordbaek ApS' badekåber var en sammensætning af designelementer, som ikke var særprægede. Beskyttelsesomfanget af kåberne var derfor kun begrænset til slaviske kopier eller meget nærgående efterligninger. 

Sø- og Handelsretten bemærkede indledningsvis, at DELUXE, den første badekåbe Nordbaek ApS havde introduceret, havde en ny og individuel karakter, og at den derfor var beskyttet som ikke-registreret EU-design i tre år. Badekåben SHORTY havde derimod en række overlappende designelementer med badekåben DELUXE og opfyldte derfor ikke betingelserne for designbeskyttelse. Retten fandt også, at begge produkter besad en sådan kommerciel adskillelsesevne, at de var markedsføringsretligt beskyttet, men kun mod slaviske efterligninger, og hvad der må sidestilles hermed.

I forhold til krænkelsesspørgsmålet fandt retten, at badekåben HAVET gav et andet helhedsindtryk end DELUXE og derfor ikke krænkede designrettighederne til DELUXE. Derudover fandt retten, at HAVET ikke fremstod som en nærgående efterligning af hverken DELUXE eller SHORTY, hvorfor der ikke forelå en krænkelse af Nordbaek ApS' rettigheder, og Detail-service blev frifundet.

Ingen krænkelse af kollagen- og bær-/grøntblandingsprodukter

Den 3. november 2020 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse i sag om midlertidigt forbud og påbud mellem Nordic Superfood AB og Tellusvitae ApS. Sagen handlede om, hvorvidt Tellusvitae ApS ved sin markedsføring og salg af kollagen- og bær-/grøntblandingsprodukter under kendetegnet VILD NORD havde overtrådt lov om forretningshemmeligheder og krænket Nordic Superfood AB's rettigheder efter markedsføringsloven.

Nordic Superfood AB argumenterede for, at Tellusvitae ApS' produkter VILD NORD havde en række ligheder, herunder logo, emballage, produktnavn, indhold og ingrediensliste, med Nordic Superfood AB's produkter. Tellusvitae ApS argumenterede derimod for, at produkterne adskilte sig væsentligt fra hinanden.

Sø- og Handelsretten fandt indledningsvis, at Nordic Superfood AB's produkter var overvejende ingrediensadskilte, hvor disse, med undtagelse af et enkelt, blev markedsført med et kollagen-produkt for sig og bær-/grøntblandingsprodukter uden kollagen for sig. Tellusvitae ApS' bær-/grøntblandingsprodukter indeholdte derimod alle kollagen. Retten udtalte, at produkternes emballage havde markante fremtoningsmæssige forskelle. Ligesom brugen af betegnelsen VILD NORD ikke krænkede Nordic Superfood AB's rettigheder.

Tellusvitae ApS havde desuden ikke gjort retsstridig brug af forretningshemmeligheder. Derfor blev Nordic Superfood AB's anmodning om midlertidigt forbud ikke fremmet.

Ingen krænkelse af plantekasser

Den 26. oktober 2020 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen mellem Ferm Living ApS og Coop Danmark A/S, Fakta A/S og Wolly & Co. A/S. Sagen handlede om, hvorvidt plantekassen PLANT BOX fra Ferm Living ApS nød ophavsretlig, designretlig og/eller markedsføringsretlig beskyttelse, og i så fald, hvorvidt Coop Danmark A/S, Fakta A/S og Wolly & Co. A/S ved produktion, markedsføring og salg af en plantekasse (herefter WOLLYS) havde krænket Ferm Living ApS' rettigheder hertil. 

Ferm Living ApS argumenterede for, at PLANT BOX nød beskyttelse efter ophavsrets- og markedsføringsloven. PLANT BOX havde desuden opnået en international designregistrering. De tre sagsøgte virksomheder argumenterede derimod bl.a. for, at PLANT BOX hverken var original eller særpræget. Ifølge de tre sagsøgte virksomheder var den beskyttelse, som Ferm Living ApS måtte have opnået til PLANT BOX, altså meget snæver og begrænset til slaviske efterligninger, hvilket WOLLYS ikke var. 

Sø- og Handelsretten fandt indledningsvis, at Ferm Living ApS' plantekasse PLANT BOX nød ophavsretlig beskyttelse. Selv om, der efter rettens opfattelse, var visse iøjnefaldende, men overordnede ligheder mellem PLANT BOX og WOLLYS, var der også en række design- og materialemæssige elementer, som adskilte produkterne fra hinanden. 

Efter en samlet vurdering fandt retten, at plantekasserne fremstod så forskellige med hensyn til både kvalitet og design, at WOLLYS ikke udgjorde en krænkelse, hverken ophavsretligt, designretligt eller markedsføringsretligt.

Nyt designnævn til tvisteløsning

Dansk Industri har annonceret, at Danmark får et designnævn. Foreningen Designnævnets bestyrelse vil nedsætte nævnet, som skal vurdere sager om krænkelse af ophavsrettigheder for arkitekter, designere og kunsthåndværkere. 

Designnævnet skal være partuafhængigt, og til hvert fagområde skal der være særlige sagkyndige tilknyttet, som har den rette faglige ekspertise til at afgøre krænkelser af ophavsrettigheder.

Der åbnes for behandling af sager i første halvår af 2021.