Kommende whistleblower­lov forpligter arbejdsgivere til at etablere whistleblower­ordning

I oktober 2019 vedtog Ministerrådet et whistleblowerdirektiv, der pålægger medlemsstaterne i EU at forpligte arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2021. Nu har Justitsministeriet offentliggjort udkastet til en whistleblowerlov, der skal implementere whistleblowerdirektivet i dansk ret.

Udkastet til lovforslaget er sendt i høring indtil onsdag den 24. marts 2021. 

Hvem skal oprette en whistleblowerordning?

Med den nye whistleblowerlov bliver det lovpligtigt for alle arbejdsgivere med 50 eller flere medarbejdere at etablere en intern whistleblowerordning. Lovudkastet giver mulighed for, at mellemstore private virksomheder (50-249 medarbejdere) kan gå sammen om en fælles indberetningsløsning, hvilket er særligt relevant for koncerner.  

I medfør af whistleblowerdirektivet kan medlemsstaterne vælge at undtage kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 medarbejdere og andre offentlige myndigheder med færre end 50 medarbejdere fra forpligtelsen til at etablere en whistleblowerordning. Denne mulighed har regeringen ikke udnyttet i udkastet til den danske whistleblowerlov − alle offentlige myndigheder med 50 eller flere medarbejdere skal derfor etablere en whistleblowerordning. 

Lovudkastet forpligter alene arbejdsgivere til at stille ordningen til rådighed for medarbejdere, men det udelukker ikke, at ordningen frivilligt kan stilles til rådighed for andre end medarbejderne, f.eks. leverandører, underleverandører, frivillige og ulønnede praktikanter el.lign. 

Hvad er fristen for etablering af en whistleblowerordning?

Offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere med flere end 249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden loven træder i kraft den 17. december 2021. Arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023. 

Forsømmer en arbejdsgiver forpligtelsen til at etablere en whistleblowerordning, kan arbejdsgiveren straffes med bøde.

Beskyttelse mod repressalier

Den kommende whistleblowerlov indfører et fuldstændigt forbud mod repressalier. Det vil sige, at whistleblowere ikke må udsættes for repressalier eller trusler om eller forsøg på repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget en indberetning. I tilknytning hertil foreslås indført en særlig bevisbyrderegel, der indebærer, at det er arbejdsgiveren, der i en rets- eller myndighedssag har bevisbyrden for, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis den pågældende whistleblower beviser at have foretaget en indberetning og have været udsat for en ulempe.

Lovudkastet lægger desuden op til, at en whistleblower, der tilsidesætter en lovbestemt tavshedspligt i forbindelse med en indberetning, holdes ansvarsfri.

Repressalier skal forstås som enhver form for ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følge som reaktion på indberetning eller offentliggørelse. Som eksempler på repressalier kan nævnes: 

• suspension
• afskedigelse
• degradering eller undladt forfremmelse
• overførsel af opgaver
• forflytning
• lønnedgang
• disciplinære foranstaltninger
• tvang
• intimidering
• chikane og diskrimination.

Udsættes en whistleblower for repressalier som følge af en indberetning, eller er whistlebloweren forhindret eller forsøgt forhindret i at foretage en indberetning, har whistlebloweren krav på en godtgørelse for ikke-økonomisk skade. 

Hvilke forhold kan indberettes?

Lovudkastet lægger op til en udvidelse af whistleblowerdirektivets anvendelsesområde, så lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold. Dette er i tråd med den linje, som Datatilsynet hidtil har lagt for frivillige og sektorspecifikke whistleblowerordninger. 

Loven vil således finde anvendelse på oplysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse. Også grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen er omfattet. Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, f.eks. seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen. 

Kromann Reumerts rådgivning 

Hos Kromann Reumert har vi mange års erfaring med rådgivning om etableringen af whistleblowerordninger og generel persondataretlig rådgivning. Vi administrerer også whistleblowerordninger på vegne af en lang række klienter. I den forbindelse samarbejder vi med danske Got Ethics A/S, der er en af de førende virksomheder i verden indenfor levering af whistleblowerløsninger. Som databehandler bruger vi med andre ord Got Ethics A/S som underdatabehandler.

Vi bistår både nationale og internationale virksomheder – såvel store som små og i forskellige brancher – i forbindelse med etableringen og administrationen af whistleblowerordninger. Derudover har vi bistået i en lang række interne undersøgelser, hvor vi blandt andet har været med til at udarbejde de fornødne politikker og procedurer samt ydet rådgivning om, hvordan reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bedst muligt iagttages i tilknytning til en whistleblowerordning.

Webinar om whistleblowerdirektivet

Partner Tina Brøgger Sørensen og Peter Dagø fra Got Ethics A/S har i et webinar stillet skarpt på de gældende regler, EU's whistleblowerdirektiv, praksis på området, og på de udfordringer offentlige og private juridiske enheder skal være forberedt på at håndtere i fremtiden. Derudover bliver der i webinaret set nærmere på direktivets forbud mod enhver form for repressalier mod indberetteren.

Hvis du gerne vil høre mere om vores whistleblowerordninger, er du velkommen til at kontakte Tina Brøgger Sørensen.