Nyhed

En grøn tildeling

Med udgangspunkt i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb sætter vi fokus på bæredygtige offentlige indkøb. I denne nyhed får du eksempler på, hvordan grønne og bæredygtige hensyn kan indgå som konkurrenceparametre, så kontrakten tildeles den mest grønne (eller en mere grøn) løsning.

Indkøb - kurv - vogn - pakker - grøn - mønter - 3840x2160

I det følgende får du praktiske og konkrete eksempler på, hvordan grønne hensyn kan inddrages i tildelingskriterierne, også som en del af kravspecifikationen. 'Grønne hensyn' kan både være hensyn, som gør et indkøb mindre miljøbelastende, mere miljørigt eller mere bæredygtigt. 

En grøn kravspecifikation

Det er ordregiver, der bestemmer, hvad der indkøbes. Ordregiver kan som led heri "tvinge" markedet til at tænke grønt ved at stille konkrete grønne krav til det, der indkøbes ‒ dvs. det, der skal opfylde ordregivers behov. 

Hvis grønne krav gøres til mindstekrav for løsningen, sikres det, at kontrakten tildeles en tilbudsgiver, der opfylder ordregivers grønne krav. 

Hvis de grønne krav derimod er evalueringskrav, opfordres tilbudsgiverne til at tænke grønt ved tilbudsafgivelsen. Tilbudsgiverne har også mulighed for enten at komme med en endnu mere grøn løsning, end den ordregiver ville have opnået ved fastlæggelsen af et mindstekrav, eller at mindske det grønne element for f.eks. at tilbyde en bedre pris. 

Hvilken strategi, der er den rigtige, afhænger af ordregivers ønsker, behov og beslutning. Hvis det (også) er vigtigt at opnå en lav pris, kan det vise sig uhensigtsmæssigt at stille (for) strenge mindstekrav til bæredygtighed, hvis sådanne krav har betydning for prisen. Omvendt er det ikke givet, at et grønt mindstekrav overhovedet er forbundet med en merpris. F.eks. er en række markeder og sektorer stort set altid omfattet af et miljømærke eller en miljøledelsescertificering, og dermed er der ikke en reel merpris ved at stille krav herom. Mindstekrav kan også være vejen frem, hvis ordregiver vil sikre et bæredygtigt indkøb. Det bør i så fald også overvejes, om der skal konkurreres på den grønne løsning udover mindstekravene, så tilbudsgiverne skal opfylde et vist niveau, men belønnes for "overopfyldelse" af kravet. 

Helt konkret kan der f.eks. stilles krav om bionedbrydeligt plast, anvendelse af genbrugspapir, økologiske fødevarer eller tekstiler, energieffektivitet i elektronisk udstyr osv. Derudover er der selvfølgelig mulighed for at stille krav om, at produkter skal opfylde kravene for specifikke mærker som for eksempel Svanemærket, EU-Blomsten eller Ø-mærket. 

Lad tilbudsgiverne tænke grønt

Et udbud kan som nævnt tilrettelægges sådan, at tilbudsgiverne konkurrerer på grønne løsninger. Det kan tillægges positiv vægt, at tilbudsgiveren i sine processer illustrerer, at miljømæssige hensyn inddrages, og at tilbudsgiveren således har fokus på miljøvenlige løsninger ved udførelse af ordregiverens opgave. Ved en sådan tilgang lader ordregiver det være op til tilbudsgiverne at sikre et grønt indkøb, men tydeliggør samtidig, at grønne hensyn vil indgå med positiv vægt i evalueringen og dermed, at det er vigtigt for ordregiveren. 

Hvis tilbudsgiverne kommer fra en branche med erfaring i at tænke grønt, vil man i mange tilfælde opnå bedre og mere grønne løsninger ved at lade tilbudsgiverne konkurrere på det. Fremfor at ordregiver, der måske ikke har den samme indsigt i mulighederne, fastsætter krav, som enten kan eller skal opfyldes. Hvis ordregiveren omvendt selv "har fingeren på pulsen" og ved præcis, hvordan man optimerer ydelsen miljømæssigt ‒ eller i hvert fald hvordan ordregiver præcis vil have det ‒ kan det være hensigtsmæssigt, at ordregiver hjælper tilbudsgiverne på vej ved at tydeliggøre de grønne krav f.eks. i kravspecifikationen. 

Livscyklusomkostninger

En anden mulighed for at inddrage et grønt hensyn i evalueringen er, at ordregiveren evaluerer med inddragelse af livscyklusomkostninger i stedet for den blotte anskaffelsespris. Her indgår omkostninger forbundet med hele ydelsens levetid, f.eks. til vedligeholdelse og bortskaffelse, men også omkostninger, der kan henføres til ydelsens virkning på miljøet, såsom drivhusgasemissioner. 

Hvis ordregiver vil anvende livscyklusomkostninger i evaluering af tilbuddene, skal ordregiver angive i udbudsmaterialet, hvordan livscyklusomkostningerne beregnes og hvilke oplysninger, tilbudsgiverne skal give for at ordregiver kan beregne livscyklusomkostningerne. Ordregiver skal i den forbindelse overholde proportionalitetsprincippet. Det arbejde tilbudsgiverne skal lægge i at skaffe oplysningerne skal derfor stå i rimeligt omfang i forhold til den udbudte kontrakt. Nogle ordregivere ‒ særligt i visse brancher ‒ opererer med tilbudsudarbejdelsesvederlag, og her kan der i sagens natur nok stilles øgede krav til indhentelsen af sådanne oplysninger.

Livcyklusomkostninger giver ordregiver mulighed for at få et indblik i de samlede omkostninger for anskaffelsen. Det kan fremme grønne hensyn, da tilbudsgiverne konkurrerer på andet end "bare" at tilbyde det produkt, der er billigst i anskaffelsespris, men som efterfølgende kan være dyrere og knapt så grønt som en løsning med en højere anskaffelsespris.

Sådan fastsættes grønne mindstekrav eller evalueringskriterier

Ved udformningen af mindstekrav er det afgørende, at:

  • ordregiver formulerer dem, så de kan opfyldes af mere end blot én leverandør
  • de er forbundet med kontraktens genstand
  • det fremgår klart, hvad mindstekravet indebærer. 

Samtidig skal det være formuleret objektivt, og det skal være muligt at konstatere, om et tilbud lever op til det konkrete mindstekrav. Det kan derfor ikke anbefales at stille krav om, at et givet produkt f.eks. skal være "miljørigtigt", da det ikke objektivt kan konstateres, om det er tilfældet. 

Hvis mindstekravet angår bestemte mærker, skal ordregiveren overholde udbudslovens § 46, og skal derfor acceptere anden dokumentation for, at et givet produkt lever op til mærkets krav. Eksempelvis hvis tilbudsgiveren ikke kan nå at få det krævede mærke. 

I fødevaresektoren er det oplagt at stille krav om en vis andel økologi, og økologi kan eventuelt også anvendes som evalueringskriterium. Der kan f.eks. stilles mindstekrav om minimum 70 % økologiske fødevarer og evalueres på meropfyldelse, så en højere andel økologi end 70 % vægtes positivt i den samlede evaluering. Men der kan også tænkes bredere i forhold til f.eks. logistik og distribution, emballage, årstidsbestemte leverancer etc.

Ved udbud af befordringsydelser kan man f.eks. evaluere på andelen af elbiler, der anvendes til opgavens udførelse. Hvis den udbudte opgave kræver brug af eksempelvis 100 biler, kan der gives point pr. elbil ud af de 100 ‒ eventuelt kombineret med et mindstekrav om f.eks. 10 elbiler. Her kan der også tænkes bredere i forhold til selve befordringsdriften; f.eks. muligheden for at 'pakke-befordre' (dvs. planlægningsoptimere) eller i forhold til alternativer til brændselstyper.

I bygge- og anlægsarbejder kan der f.eks. stilles krav om, at byggeriet skal leve op til DGNB-certificeringen sølv, guld eller platin. DGNB evaluerer et byggeri inden for både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og de grønne aspekter indgår således som led i en samlet pakke. Et krav om DGNB-certificeret byggeri i forbindelse med totalrådgiverudbud vil medføre et nødvendigt fokus på bæredygtighed gennem hele byggeriet, for at det endelige byggeri lever op til den DGNB-certificering, der var en del af totalrådgiverens tilbud. Også her kan der både opstilles mindstekrav og evalueres på "overopfyldelse" af kravet. Evalueringen af overopfyldelsen for DGNB kunne eksempelvis ske ved, at ordregiver fastlægger, at en opfyldelse af mindstekravet, der kunne være DGNB sølv, giver 0 point, mens DGNB guld giver 5 point, og DGNB platin giver 10 point ‒ forudsat at skalaen går fra 0-10.  

Ved fastsættelse af både mindstekrav og evalueringskriterier er det vigtigt at huske, at kravene og evalueringen altid skal relatere sig til udbuddets genstand. I eksemplet med elbiler kan man således ikke evaluere på leverandørens samlede vognpark, men alene de biler, som leverandøren tilbyder i det konkrete udbud. Man kan forestille sig, at en leverandørs samlede vognpark består af 90 % gamle dieselbiler, men at leverandøren til den konkrete opgave byder ind med de sidste 10 %, som er elbiler og er tilstrækkeligt til at løse den udbudte opgave. Da må ordregiveren ikke lægge vægt på dieselbilerne, som leverandøren anvender til andre opgaver. 

Derudover er det som altid vigtigt, at det er gennemsigtigt, hvad der lægges vægt på. En generel formulering om at der lægges vægt på "bæredygtige løsninger" er ikke konkret nok til at kunne anvendes som tildelingskriterium uden en nærmere beskrivelse af, hvordan ordregiver konkret vil vurdere, om løsningerne er bæredygtige. 

Udbudsreglerne giver altså god mulighed for, at ordregiver kan inddrage bæredygtige og grønne hensyn både gennem kravspecifikationen men også igennem evalueringen. 

Yderligere inspiration til mulige krav

For yderligere inspiration til mulige grønne krav, se f.eks.:

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Aarhus Kommunes indkøbsafdeling, AffaldVarme Aarhus og Plastindustrien og giver en række konkrete tips til, hvordan du som ordregiver kan foretage mere bæredygtige indkøb, der involverer plast.

Vil du vide mere?

Læs også vores tidligere nyhed 2021 bliver et grønt indkøbsår om regeringens strategi for grønne offentlige indkøb samt nyheden Tænk grønt allerede ved udvælgelsen om inddragelsen af grønne hensyn i egnethedsvurderingen og udvælgelsen.

Juridiske specialer

Kontakt

Jeppe Lefevre Olsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 08
Mob. +45 20 19 74 34
Kristine Stage Mikkelsen
Senior Associate, Advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 69
Mob. +45 24 86 00 47