Nye rekonstruktions­regler får betydning for, hvordan rekonstruktioner indledes og forløber

Rekonstruktion kan bruges som 4-8 ugers "time-out"

Når en virksomhed tages under rekonstruktion, skal skifteretten straks fastsætte et møde for kreditorerne. Her skal rekonstruktøren fremsætte en rekonstruktionsplan, som kreditorerne skal stemme om. Mødet skal afholdes senest 4 uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning og bliver derfor betegnet "4-ugers mødet". 

Efter de tidligere regler kunne skifteretten ‒ hvis der forelå særlige grunde ‒ efter anmodning fra rekonstruktøren eller tillidsmanden udsætte drøftelsen og afstemningen om rekonstruktionsplanen til et senere møde, som skulle holdes inden yderligere 4 uger. 

Efter de nye regler er en udsættelse ikke længere betinget af særlige grunde. Hvis rekonstruktøren anmoder om udsættelse, skal der dog fortsat udsendes en foreløbig rekonstruktionsplan. Der skal også fortsat afholdes et 4-ugers møde i skifteretten, idet en udsættelse nægtes, hvis et flertal af de fremmødte kreditorer på mødet i skifteretten stemmer imod udsættelsen, og hvis dette flertal repræsenterer mindst 25 % af virksomhedens kendte stemmeberettigede kreditorer (opgjort efter fordringernes beløb). 

Hvis udsættelse sker, skal et nyt møde afholdes i skifteretten efter yderligere 4 uger, hvor rekonstruktionsplanen skal drøftes og sendes til afstemning. I den mellemliggende periode kan rekonstruktøren udsende supplerende informationer om rekonstruktionsplanen.

Som du kan læse i vores nyhed "Nye rekonstruktionsregler gør det nemmere at overdrage nødlidende virksomheder", kan en virksomhed efter de nye regler gennemføre en virksomhedsoverdragelse efter en "fast-track"-procedure i perioden indtil der er vedtaget en rekonstruktionsplan. Hvis 4-ugers mødet udsættes med 4 uger, vil muligheden for at gennemføre en "fast-track"-overdragelse tilsvarende kunne ske inden for de første 8 uger af en rekonstruktion.

Ingen automatisk konkurs

Efter de tidligere regler skulle en virksomhed under rekonstruktion automatisk tages under konkursbehandling, hvis en rekonstruktion ikke blev gennemført ved en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse, medmindre virksomheden under rekonstruktionen undtagelsesvist var blevet solvent. I praksis var det derfor sjældent muligt for en virksomhed at træde ud af rekonstruktionen og tilbage i normal drift.

Med de nye regler kan en virksomhed træde ud af en påbegyndt rekonstruktion, indtil der er vedtaget en rekonstruktionsplan (dvs. senest efter 8 uger), uden at det automatisk medfører, at virksomheden tages under konkursbehandling. 

Reglerne medfører, at en rekonstruktion kan anvendes til en 4-8 ugers kontrolleret "time-out", dvs. de facto en tænkepause for den insolvente virksomhed. Den kan anvendes til at overveje og vurdere virksomhedens handlemuligheder og til at virksomheden kan modtage relevant rådgivning osv. Under "time-out"-perioden vil virksomheden være fredet mod både konkursbegæringer og de fleste former for individualforfølgning fra virksomhedens kreditorer.

Såfremt der bliver vedtaget en rekonstruktionsplan, vil en fejlslagen rekonstruktion indebære, at den rekonstruktionsramte virksomhed automatisk bliver taget under konkursbehandling, hvilket svarer til de nuværende regler.

Ændringen giver mulighed for misbrug, da en virksomhed kan gå i rekonstruktion blot for at søge beskyttelse mod kreditorforfølgning i en periode, uden der reelt arbejdes aktivt på at løse problemerne. En situation der ofte sås under de gamle betalingsstandsningsregler. Med de nye rekonstruktionsregler indføres der derfor også en række bestemmelser, som skal sikre, at reglerne om "time-out" ikke misbruges ved, at virksomheder "hopper ind og ud" af rekonstruktionsreglerne. 

Rekonstruktøren skal give meddelelse til kreditorerne om, at rekonstruktionen er ophørt, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører uden, at virksomheden bliver taget under konkursbehandling, så kreditorerne har mulighed for at indgive en konkursbegæring og hermed bevare den oprindelige fristdag, der blev etableret ved indgivelse af rekonstruktionsbegæringen. 

Samtidig skal skifteretten afvise en ny rekonstruktionsbegæring, hvis den indgives mindre end én måned efter afslutningen af en forudgående rekonstruktionsbehandling, som ophører uden, at der er vedtaget en rekonstruktionsplan. Det gælder både rekonstruktionsbegæringer fra virksomheden selv og fra kreditorerne.

Det gælder alene indlevering af yderligere rekonstruktionsbegæringer ‒ men ikke konkursbegæringer. Virksomheden kan derfor ikke i en måned efter rekonstruktionens ophør afværge en konkursbegæring ved at indgive en ny begæring om rekonstruktion. De nye regler indebærer desuden, at der er en formodning for, at virksomheden er insolvent, når virksomheden har været under rekonstruktion inden for de foregående 3 uger forud for indgivelsen af konkursbegæringen. 

Samlet indebærer reglerne altså, at en virksomhed kan anvende en "time out" på 4-8 uger til at finde en løsning på virksomhedens problemer. Men hvis der ikke i perioden kommer en løsning på virksomhedens kreditorer og likviditet, er virksomheden i overhængende risiko for at blive taget under konkursbehandling i den periode, der følger umiddelbart efter ophøret af rekonstruktionen.

Vi vurderer, at virksomheders mulighed for at benytte reglerne som en reel og effektiv "time-out" er begrænset, idet samtlige samarbejdspartnere vil modtage besked om, at virksomheden er nødlidende. Det må derfor antages, at de fleste samarbejdspartnere vil være varsomme med at levere på kredit under og efter ophøret af rekonstruktionen og i alle tilfælde vil reducere kreditgivningen markant ‒ medmindre der stilles effektiv sikkerhed, hvilket en nødlidende virksomhed sjældent vil kunne gøre. Tilliden til en virksomhed, der træder ud af en rekonstruktion uden at en rekonstruktion er gennemført, vil være alvorligt svækket, og virksomheden vil have svært ved at opnå almindelige betingelser for fortsat drift, medmindre der under rekonstruktionen er gennemført betydelige ændringer i grundlaget for driften.

Der skal ikke længere altid udpeges en regnskabskyndig tillidsmand

Efter de tidligere regler skulle skifteretten altid beskikke en regnskabskyndig tillidsmand ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Reglerne er nu blevet ændret, idet anvendelse af en regnskabskyndig tillidsmand blev anset som et fordyrende element, som ofte ikke stod mål med fordelene.

Efter de nye regler gælder det, at:

• indtil der er vedtaget en rekonstruktionsplan, kan virksomheden anmode om udpegning af en tillidsmand, hvilket vil blive efterkommet af skifteretten. Dog skal rekonstruktøren give samtykke til det, hvis anmodningen ikke kommer senest samtidig med indledning af rekonstruktionen
• efter vedtagelsen af en rekonstruktionsplan, kan såvel rekonstruktøren som kreditorer anmode om udpegning af en tillidsmand, som vil blive efterkommet af skifteretten. Hvis anmodningen fremsættes af en eller flere kreditorer, skal dette tiltrædes af rekonstruktøren eller af kreditorer, der udgør mindst 25 % af de stemmeberettigede kreditorer opgjort efter beløb.

Efter de nye regler er det således valgfrit for en virksomhed at antage en regnskabskyndig tillidsmand ved rekonstruktionsbehandlingens indledning. 

Hvis der ikke udpeges en tillidsmand, skal de opgaver, som før var henlagt til tillidsmanden, nu foretages af rekonstruktøren. Eksempelvis vurderingen af virksomhedens aktiver, passiver og sikkerheder samt vurderingen af, om der er mangler ved virksomhedens seneste årsrapport.

Hvis der udpeges en tillidsmand, skal tillidsmanden herefter udføre de roller, som udføres af tillidsmanden efter de hidtidige regler. Tillidsmanden skal altså verificere og producere regnskabsoplysninger til at styrke kreditorernes tillid til regnskabsmaterialet til brug for rekonstruktionen og til at styrke rekonstruktørens og virksomhedens arbejde mod en fremtidig levedygtig virksomhed. Af samme grunde skal tillidsmanden opfylde konkurslovens regler om habilitet ved at være neutral og uafhængig.

Vi vurderer, at i tiden indtil vedtagelsen af en rekonstruktionsplan, vil en rekonstruktør kun sjældent undlade at antage sagkyndig bistand til udførelse af (dele af) de opgaver, som tillidsmanden ellers skulle have udført, herunder også i tilfælde, hvor virksomheden ikke selv har anmodet om udpegning af en tillidsmand. Dette specielt i virksomheder med betydelige aktiver og passiver. I denne indledende fase vil rekonstruktøren eksempelvis kunne trække på virksomhedens revisor, som må antages allerede at være godt inde i virksomhedens forhold.

Vi vurderer også, at en rekonstruktør i tiden efter vedtagelsen af en rekonstruktionsplan sjældent vil undlade at anmode om udpegning af en tillidsmand eller antage sagkyndig bistand. De opgaver, der typisk vil være forbundet med henholdsvis virksomhedsoverdragelser og tvangsakkorder af nogen kompleksitet, vil nemlig oftest løses bedst med de kompetencer, som en regnskabskyndig tillidsmand besidder. Selskabets revisor vil ikke kunne anvendes som udpeget tillidsmand.

Samlet vurderer vi, at rekonstruktioner uden medvirken af en regnskabskyndig tillidsmand oftest vil være forekommende ‒ og økonomisk set give mening ‒ i tilfælde, hvor virksomheden alene har begrænsede værdier og en begrænset kreditorkreds, hvor risiciene lettere kan afdækkes. I virksomheder med nogen kompleksitet, vurderer vi, at der fortsat vil blive udpeget en tillidsmand i de fleste tilfælde.

Kravet om sikkerhedsstillelse for en efterfølgende konkursbehandling afskaffes

Efter de tidligere regler var indledning af rekonstruktionsbehandling betinget af, at den der fremsatte begæring om rekonstruktionsbehandlingen samtidig stillede sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling. Sikkerhedsstillelsen udgjorde typisk 40.000 kr. og skulle også stilles af virksomheden selv, hvis det var virksomheden, der ønskede at indlede rekonstruktionsbehandling.

Efter de nye regler er kravet om sikkerhedsstillelse for en efterfølgende konkursbehandling afskaffet. Nu skal der ikke længere stilles sikkerhed for en eventuelt efterfølgende konkursbehandling, uanset hvem der anmoder om indledning af rekonstruktionsbehandling.

Baggrunden for afskaffelsen er, at kravet om sikkerhedsstillelse er en unødig likviditetsbinding for en nødlidende virksomhed, som reelt forværrer virksomhedens situation.

Vi vurderer, at dette vil gøre en rekonstruktion mere attraktiv for hovedsageligt mindre virksomheder, idet frigørelsen af likviditet med 40.000 kr. alene vil have betydning i virksomheder af en begrænset størrelse.