Nyhed

Tænk grønt allerede ved udvælgelsen

Hvordan kan du gøre dine indkøb (mere) grønne? I denne artikel giver vi dig eksempler på, hvordan bæredygtige hensyn kan inddrages allerede i udvælgelsen af egnede leverandører.

Grønne indkøb for en grøn fremtid 

I oktober 2020 offentliggjorde regeringen sin strategi for grønne offentlige indkøb, der indeholdt en række konkrete grønne mål. Det omtalte vi i en nyhed, hvor vi også kom med forslag til sikring af grønne indkøb ved brug af de frivillige udelukkelsesgrunde eller forskellige mærkningsordninger.

I denne nyhed følger vi op og giver dig praktiske og konkrete eksempler på, hvordan grønne hensyn kan inddrages i egnethedsvurderingen og udvælgelsesfasen. Senere kan du læse eksempler på, hvordan grønne hensyn kan inddrages i tildelingsfasen, og hvilke kontraktuelle overvejelser man kan ‒ og måske skal ‒ gøre sig for at sikre det grønne fokus gennem hele projektets/kontraktens varighed. 

Generelle krav er ikke vejen

Uanset hvornår grønne hensyn inddrages i forløbet for en offentlig anskaffelse, skal de krav eller kriterier, der inddrages, relatere sig til kontraktens og projektets genstand, og dermed det, som skal leveres i henhold til kontrakten. Ordregivere kan således ikke stille krav til en generel politik eller opførsel hos virksomheden, f.eks. CSR-politik, da sådanne generelle krav ikke relaterer sig direkte til virksomhedens evne til at levere i henhold til kontrakten.

Grønt fokus på ansøgernes erfaringer

I forbindelse med en prækvalifikation, hvor ordregiver skal udvælge "de bedst egnede" ansøgere, som inviteres til at afgive tilbud, kan bæredygtighed f.eks. inddrages ved vurderingen af ansøgernes (tidligere) erfaringer. Det kan således indgå i vurderingen, hvilke ansøgere, der har mest, bedst eller en bestemt (relevant) erfaring med forskellige bæredygtige metoder. 

Inden for bygge- og anlægsarbejder kan man f.eks. udvælge på baggrund af mest relevant erfaring med håndtering af forurenet jord, med byggeri i miljømæssigt følsomme områder, med opnåelse af forskellige certificeringer eller med genanvendelse af byggematerialer. Disse kriterier kan dog kun anvendes, hvis det også har relevans for den udbudte kontrakt; erfaring med håndtering af forurenet jord er kun relevant, hvis den udbudte opgave involverer håndtering af forurenet jord. 

Ved udbud af tjenesteydelser kan udvælgelsen f.eks. ske på baggrund af erfaring med miljørigtige energisystemer, ved miljørigtige drivmidler eller miljørigtig bortskaffelse af udtjente produkter. Ved udbud af f.eks. vaskeritjenester kan der således stilles mindstekrav om, at virksomheden har gennemført energistyringssystemer i henhold til ISO 50001 eller tilsvarende. Ved indkøb af møbler kan der f.eks. ske udvælgelse på baggrund af virksomhedernes erfaring med at arbejde med principperne for cirkulær økonomi, genbrug af eksisterende møbler og ansvarlig bortskaffelse af overskydende møbler osv.

Og hvad med styringen af underleverandører?

Ordregivere kan også kræve, at ansøgere beskriver deres forvaltning af forsyningskæden, eksempelvis hvordan de vil administrere og kontrollere underleverandørkæden. Udvælgelsen kan med baggrund i den beskrivelse inddrage ansøgerens plan for kontrol af, at underleverandører overholder de miljømæssige krav, der måtte være i kontrakten. Det kan f.eks. være krav om anvendelse af produkter, der opfylder bestemte mærkningskrav eller krav om anvendelse af genbrugsmaterialer i produktionen. Ordregiverens indkøb bliver (endnu) mere bæredygtigt, hvis alle led i forsyningskæden overholder de krav, ordregiveren har stillet, og det kan derfor være relevant at se ansøgernes planer eller processer for, hvordan de (typisk) sikrer kravenes overholdelse. Det er dog her væsentligt at have for øje, at sådanne forhold nemt (også) kunne være relevant for tildelingen, så udformningen skal ske med stor grundighed.

Miljøledelsessystemer

Udbudsloven giver direkte mulighed for, at ordregivere stiller krav om, at ansøgere opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder, f.eks. EU's miljøledelsesordning, EMAS, eller en ISO-certificering. For at blive EMAS-registreret skal en virksomhed dels bevise, at den overholder miljølovgivningen, dels forpligter virksomheden sig til løbende at forbedre sine miljøpræstationer ud over det, loven kræver. Krav om at ansøgere opfylder bestemte miljøledelsessystemer synes umiddelbart at være en nem måde for ordregivere at inddrage grønne hensyn i et udbud. Med krav om miljøledelsessystemer kan man dog måske også hurtigt udelukke virksomheder fra konkurrencen. Der er ikke noget krav om, at virksomheder i Danmark har et miljøledelsessystem, og pr. 1. september 2020 var kun 15 danske organisationer EMAS-registrerede. Med så lav tilslutning er krav om miljøledelsessystemer måske nok en god løsning på papiret, men i praksis fungerer det ikke med stor effekt ‒ endnu i hvert fald. 

Sådan fastsættes egnethedskrav og udvælgelseskriterier

Hvis ordregivere ønsker at fastsætte egnethedskrav til virksomheder, som dem der er skitseret ovenfor, skal de fremgå som minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen. Det skal også i udbudsbekendtgørelsen oplyses, hvordan virksomhederne skal dokumentere, at de lever op til de krav, som ordregiveren har fastsat. Dokumentation skal ske ved en af de former, som er oplistet i udbudslovens §§ 155, 157 og 158. Her kan ordregiver f.eks. kræve en liste over de væsentligste leverancer inden for de seneste tre år, og der kan i den forbindelse fastsættes mindstekrav, som f.eks.: 

"Det er et mindstekrav, at ansøgeren har mindst én reference, hvor ansøgeren har genavendt udtjente møbler. Referencen skal være leveret indenfor de seneste 3 år".

Ved begrænset udbud eller udbud med forhandling kan ordregiver endvidere bruge (også samme) referencer til at foretage en begrænsning i antallet af ansøgere, der bliver inviteret til at afgive tilbud. Det kunne eksempelvis ske ved, at ordregiver i udbudsbekendtgørelsen angiver:

"Begrænsningen i antallet af ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, vil blive foretaget på baggrund af, hvilke ansøgere, der har vedlagt de mest relevante referencer, hvor udtjente møbler er blevet genanvendt. Denne vurdering vil blive foretaget som en samlet vurdering på baggrund af, hvor sammenlignelige de anførte referencer er med den udbudte aftale for så vidt angår omfang og værdi, samt hvor mange sammenlignelige referencer ansøgeren kan fremvise. Jo mere sammenlignelige referencer og jo flere referencer desto bedre." 

På den måde vil ordregiver kunne udvælge de ansøgere, der oftest har prøvet at udføre sammenlignelige ‒ grønne ‒ opgaver. 

Yderligere inspiration til mulige krav

For yderligere inspiration til mulige grønne krav, se f.eks.:

Juridiske specialer

Kontakt

Jeppe Lefevre Olsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 08
Mob. +45 20 19 74 34
Kristine Stage Mikkelsen
Senior Associate, Advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 69
Mob. +45 24 86 00 47