Nyhed

Forbruger­ombudsmanden reagerer på urimelige vilkår for dataindsamling

En elektronikvirksomhed har haft brugervilkår, der har givet virksomheden ubegrænset adgang til at indsamle og overvåge data fra brugernes computere og enheder. Urimeligt, mente Forbrugerombudsmanden.

Elektronik - pc - computere - databeskyttelse - personoplysninger - 3840x2160

Kort om sagen

Sagen handler om en elektronikvirksomhed, som på 15 forskellige produkter, såsom blu-ray-afspillere og højtalere, havde brugervilkår, der gav elektronikvirksomheden og unavngivne tredjemænd ubegrænset adgang til at indsamle og overvåge data fra brugernes computere og andre enheder, som brugerne havde tilsluttet produkternes software.

Forbrugerne blev først bekendt med de særlige brugervilkår, når de havde købt produktet, da det herefter ikke kunne tages i brug, før vilkårene var accepteret.

Hvad siger loven?

Ifølge aftaleloven kan et aftalevilkår i en forbrugeraftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det: 

  • strider mod hæderlig forretningsskik 
  • medvirker til en betydelig skævvridning af parternes rettigheder og forpligtelser
  • er til skade for forbrugeren. 

Forbrugerombudsmandens vurdering

I forbindelse med sagen udtalte elektronikvirksomheden, at den udelukkende har indsamlet og delt data i det omfang, det har været nødvendigt for at sikre produkternes funktionalitet.

Forbrugerombudsmanden vurderede dog, at brugervilkårene om indsamling og overvågning var i strid med aftaleloven, og at vilkårene derfor skulle tilsidesættes som urimelige. Her lagde Forbrugerombudsmanden vægt på, at brugervilkårene var formuleret uklart og uforståeligt, og at de medførte en betydelig skævvridning af forholdet mellem elektronikvirksomheden og forbrugerne.

Elektronikvirksomheden har nu efter Forbrugerombudsmandens anmodning herom fjernet de omtalte vilkår.

Hvad viser sagen?

Sagen viser, at selv om det efter en erhvervsdrivendes opfattelse kan være nødvendigt at indsamle data, kræver det helt klare vilkår for forbrugeren.

Sikrer man som virksomhed ikke, at vilkårene er klart formulerede, og at de ikke skævvrider forholdet til forbrugeren, risikerer man – som elektronikvirksomheden – at aftalevilkårene bliver tilsidesat. Vi anbefaler derfor, at du genbesøger din virksomheds aftalevilkår og sikrer dig, at de lever op til kravene i loven. 

Vores rådgivning

Vores specialister i markedsførings- og forbrugerret har stor erfaring med at rådgive om netop aftalevilkår, der skaber værdi for erhvervsdrivende og varetager forbrugerens interesser. Du er velkommen til at kontakte os, hvis vi også skal hjælpe dig og din virksomhed sikkert i mål.

Læs Forbrugerombudsmandens nyhed om sagen: Elektronikvirksomhed fjerner urimelige vilkår om dataindsamling via 15 produkter

Juridiske specialer
IP

Kontakt

Frank Bøggild
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 95
Mob. +45 24 86 00 11
Daiga Grunte-Sonne
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 41 18
Mob. +45 61 20 99 95