Anvendelsesbekendtgørelse om investeringsscreeningsloven sendt i høring

Erhvervsstyrelsen vil udarbejde flere bekendtgørelser om investeringsscreeningslovens anvendelse, og nu er "anvendelsesbekendtgørelsen" som den mest grundlæggende netop blevet sendt i høring. Vi dykker her ned i nogle af bekendtgørelsens foreslåede regler ‒ vi ser især nærmere på reglerne om, hvilke enheder som omfattes og undtagelser i forhold til visse greenfield-investeringer.

Person sidder med investeringsscreeninger

Folketinget vedtog den 4. maj 2021 investeringsscreeningsloven, som indfører to forskellige screeningsordninger af udenlandske investeringer i Danmark. Det kan du læse mere om i denne nyhed. Forventningen var da, at Erhvervsstyrelsen ville udarbejde en bekendtgørelse, der skulle fastlægge anvendelsesområdet for investeringsscreeningsloven. Anvendelsesbekendtgørelsens formål er netop at fastlægge det nærmere anvendelsesområde for de to screeningsordninger.

Hvilke enheder er omfattet af investeringsscreeningsloven?

Det følger direkte af investeringsscreeningsloven, at den omfatter investeringer og særlige økonomiske aftaler med "virksomheder hjemmehørende i Danmark". Denne formulering er bevidst holdt så bred som muligt, da alle danske virksomheder på den måde omfattes, uanset i hvilken form de drives. I anvendelsesbekendtgørelsen er det foreslået, at også andre danske enheder end virksomheder skal være omfattet af investeringsscreeningsloven.

I anvendelsesbekendtgørelsens § 3 foreslås det, at også visse danske "Offentlige og private ikke-erhvervsdrivende forskningsinstitutioner" skal omfattes af investeringsscreeningsloven. Dog kun hvis de indgår joint ventures, som "vedrører forsvarssektoren, it-sikkerhed, kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur". Videre foreslås det i § 3, at "Offentlige myndigheder og institutioner inden for kritisk infrastruktur" skal omfattes af investeringsscreeningsloven.

For så vidt angår de udenlandske investorer, som omfattes af investeringsscreeningsloven, og dermed skal søge tilladelse til visse investeringer i Danmark, følger det af investeringsscreeningsloven, at den omfatter alle udenlandske statsborgere og alle udenlandske "virksomheder". Dette klargøres i anvendelsesbekendtgørelsens § 2, hvor det foreslås, at "Nationale myndigheder og statslige organer uden for EU og EFTA, herunder offentlige institutioner og statsejede investeringsfonde", som foretager investeringer i danske virksomheder eller indgår særlige økonomiske aftaler med virksomheder i en af de særligt følsomme sektorer, vil være omfattet af investeringsscreeningsloven. Det foreslås også, at "Ideelle foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde og lignende juridiske personer uden for EU og EFTA", der investerer i eller indgår særlige økonomiske aftaler med danske virksomheder, som er aktive inden for særligt følsomme sektorer, omfattes af investeringsscreeningsloven.

Det er værd at bemærke, at de foreslåede udvidelser af hvilke udenlandske enheder, der omfattes af investeringsscreeningsloven, alene omfatter enheder uden for EU og EFTA. Eksempelvis vil den norske Statens Pensjonsfond (også kendt som Oliefonden) fortsat ikke være omfattet af investeringsscreeningsloven.

Omfattede greenfield-investeringer

Som det blev påpeget i flere høringssvar til investeringsscreeningsloven, virker det meget omfattende, hvis al stiftelse af virksomheder inden for de særligt følsomme sektorer skal være omfattet af investeringsscreeningsloven. Herudover er det også betydeligt vanskeligere at foretage screeningen og vurdere om stiftelse af en ny virksomhed kan udgøre en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed eller offentlige orden end i tilfældet med en udenlandsk investering i en eksisterende dansk virksomhed.

På den baggrund foreslås det i anvendelsesbekendtgørelsen, at stiftelse af nye virksomheder inden for de særlige følsomme sektorer ikke omfattes af den sektorspecifikke tilladelsesordning, hvis "den udenlandske investors kapitaltilførsel til den nye virksomhed ikke samlet overstiger 75 mio. DKK i op til tre regnskabsår fra stiftelsen, og hvis den nystiftede virksomhed ikke er et datterselskab af en udenlandsk investor."

Det er ikke helt klart hvordan kriteriet skal håndteres i praksis. Det er klart, at den investor som ved sin første kapitaltilførsel stiller med mere end 75 mio. kr. vil være omfattet og dermed kan og skal få foretaget screeningen.

Det er omvendt ikke klart, hvad konsekvensen er for den investor, som årligt i 3 år tilfører den nystiftede virksomhed 30 mio. kr. Ved den tredje kapitaltilførsel overstiger investorenes tilførsler tærsklen på de 75 mio. kr., og der skal derfor søges om tilladelse efter den sektorspecifikke tilladelsesordning. Hvis ikke Erhvervsstyrelsen vil tillade investeringen, må det betyde, at de sidste 30 mio. kr. ikke kan tilføres. Men omvendt at de 60 mio. kr. som allerede er tilført står ved magt, da disse ikke omfattes af tilladelsesordningen.

Hvis det er meningen, at screeningen skal omfatte hele investeringen med tilbagevirkende kraft, får det den uheldige konsekvens, at tilladelsesordningen ikke som forudsat er en forudgående screening, men i stedet reelt bliver en screening med tilbagevirkende kraft for greenfield-investeringer i niveauet omkring de 75 mio. kr.

Det er heller ikke klart, hvad konsekvensen er, hvis den nystiftede virksomhed inden for de første tre år bliver et datterselskab af den udenlandske investor, og om der i så fald skal ansøges om tilladelse til allerede gennemførte kapitaltilførsler.

Det foreslås direkte i anvendelsesbekendtgørelsen, at de såkaldt særlige økonomiske aftaler med nystiftede virksomheder ikke omfattes af investeringsscreeningsloven. Loven vil således kun omfatte greenfield-investeringer i form af reel stiftelse af en virksomhed, som skal være aktiv inden for de særlige følsomme sektorer.

Mulighed for præ-screening

I forarbejderne til investeringsscreeningsloven var det angivet, at der skulle være mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kunne kontaktes med henblik på at få vejledning om, hvorvidt en påtænkt investering ville være omfattet af loven.

Den foreslåede adgang til præ-screening i anvendelsesbekendtgørelsen omfatter dog ikke alle spørgsmål om investeringsscreeningslovens anvendelse på en påtænkt investering. Men alene om den påtænkte investering er omfattet, fordi der er tale om investering i en virksomhed, som er aktiv inden for "kritisk teknologi", eller som er aktiv inden for "kritisk infrastruktur", eller om den påtænkte stiftelse af en ny virksomhed er omfattet af undtagelsen af visse greenfield-investeringer jf. ovenfor.

Præ-screeningens udfald kan enten være, at Erhvervsstyrelsen udsteder en bekræftelse på, at den påtænkte investering eller stiftelse af en ny virksomhed (greenfield-investering) ikke er omfattet af investeringsscreeningsloven eller, at Erhvervsstyrelsen finder, at der er behov for en reel screening, og derfor kræver at der indgives en ansøgning om tilladelse til investeringen. Det er forudsat i forarbejderne til investeringsscreeningsloven, at Erhvervsstyrelsen også kan kontaktes med andre spørgsmål, f.eks. om Erhvervsstyrelsen ser behov for, at en påtænkt investering anmeldes efter den frivillige, generelle ordning.

Høringsfrist

Foruden anvendelsesbekendtgørelsen er der også sendt udkast til "bekendtgørelse om procedurer m.v. ved ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark" (procedurebekendtgørelsen) og udkast til "bekendtgørelse om videregivelse af fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark til andre myndigheder" (fortrolighedsbekendtgørelsen) i høring.

Høringsfristen for alle tre udkast til bekendtgørelser udløber den 15. juni 2021.