Forslag til afgrænsning af "særligt følsomme sektorer" i investerings­screenings­loven

Et af de mest afgørende punkter i forhold til investeringsscreeningslovens anvendelsesområde er afgrænsningen af de "særligt følsomme sektorer". Investeringer i danske virksomheder, der er aktive inden for disse sektorer, kræver nemlig en obligatorisk tilladelse, hvis en udenlandsk investor opnår indflydelse svarende til ejerskab af 10 % af virksomheden. I et udkast til anvendelsesbekendtgørelse foreslår Erhvervsstyrelsen en nærmere afgræsning af de særligt følsomme sektorer.

Obligatorisk sektorspecifik tilladelsesordning

Med investeringsscreeningsloven blev indført to screeningsordninger:

 

  1. En obligatorisk tilladelsesordning for investeringer inden for særligt følsomme sektorer. Den gælder for alle udenlandske investorer, hvis investoren opnår "direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler".
  2. En frivillig, tværsektoriel anmeldelsesordning. Ordningen gælder for investorer udenfor EU/EFTA, hvis investoren opnår "besiddelse af eller kontrol over mindst 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler" i andre virksomheder end virksomheder inden for de særligt følsomme sektorer.


Det er af afgørende betydning, at de særligt følsomme sektorer afgrænses klart, da det er afgørende for, om investorer inden for EU/EFTA omfattes af investeringsscreeningsloven, og for at investoren ved, om den relevante tærskel er 10 % eller 25 %. I investeringsscreeningsloven er sektorer afgrænset meget bredt, f.eks. som "kritisk infrastruktur". For at sikre en mere klar afgræsning har Erhvervsstyrelsen i et udkast til anvendelsesbekendtgørelsen, som netop er sendt i høring, foretaget en mere detaljeret afgræsning af de pågældende sektorer.


Forsvarssektoren

I anvendelsesbekendtgørelsen foreslås det, at forsvarssektoren i investeringsscreeningsloven skal omfatte danske virksomheder, der "udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse, der er opført i EU’s fælles liste over militært udstyr", og virksomheder som "leverer tjenester til Forsvaret, der har særlig betydning for Forsvarets operative virke."

Den første type af virksomheder kan afgrænses ganske klart ved at slå op i EU's fælles liste over militært udstyr og vurdere, om den danske virksomhed producerer materiel, som er optaget på listen. Den anden type af virksomheder er mere uklar. Forsvaret har adskillige private leverandører, og det er ikke tydeligt, hvornår en dansk virksomheds leverancer anses for at have "særlig betydning for Forsvaret", og hvornår virksomheden dermed omfattes af den obligatoriske sektorspecifikke tilladelsesordning i investeringsscreeningsloven. 

Det følger direkte af investeringsscreeningsloven, og gentages også i anvendelsesbekendtgørelsen, at hvis en dansk virksomhed omfattes af lov om krigsmateriel og af den særlige investeringsscreeningsordning, der findes i den lov, vil investeringsscreeningsloven ikke finde anvendelse på investeringer i virksomheden. Undtagelsen må forstås således, at det kun er i det tilfælde, at en investering omfattes af krigsmateriellovens screeningsordning, at investeringsscreeningsloven ikke finder anvendelse. Det betyder også, at særlige økonomiske aftaler, der som udgangspunkt ikke omfattes af krigsmaterielloven, kan være omfattet af investeringsscreeningsloven. 

IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger

Det foreslås, at virksomheder skal anses for at være aktive inden for den særligt følsomme sektor IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger, hvis de enten selv eller som underleverandør "udvikler eller producerer it-produkter og komponenter, der anvendes til sikring af klassificerede systemer eller oplysninger", eller hvis de leverer tjenester til behandling af klassificerede oplysninger. 

Den foreslåede afgrænsning af virksomheder indebærer således, at ikke kun virksomheder som enten selv, eller som underleverandører, producerer og udvikler tjenester til sikring af klassificerede oplysninger, men også virksomheder, som leverer sådanne tjenester, eventuelt uden selv at have deltaget i udviklingen af dem, omfattes af investeringsscreeningsloven. 

Produkter med dobbelt anvendelse (dual use)

Afgræsningen af virksomheder, som er aktive inden for produktion af produkter med dobbelt anvendelse, var allerede klar i investeringsscreeningsloven. Deri fremgår det direkte, at der er tale om virksomheder, som producerer produkter med dobbelt anvendelse, hvilket er defineret i kontrollisten til EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse. Kontrollisten indeholder en detaljeret oplistning af produkterne med dobbelt anvendelse, og den vil kunne afgøre, om en dansk virksomhed producerer et af de pågældende produkter. Anvendelsesbekendtgørelsen tilføjer derfor ikke yderligere til afgræsningen af disse produkter, men henviser blot til definitionen i investeringsscreeningsloven og henvisningen til EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse og de tilhørende bilag. 

Anden kritisk teknologi

Omvendt uklart forholder det sig med definitionen af anden kritisk teknologi i investeringsscreeningsloven. Anden kritisk teknologi er defineret ved at angive, at det er anden teknologi end de produkter, som omfattes af forsvarssektoren, IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger og produkter med dobbelt anvendelse (dual use). 

I anvendelsesbekendtgørelsen foreslås det, at virksomheder anses for aktive inden for anden kritisk teknologi, hvis de udvikler eller fremstiller følgende teknologier:

 

  • Kunstig intelligens og machine learning til autonome fartøjer, efterligning af mennesker, analyse af positioneringsdata og biometrisk identifikation
  • Industriel robotteknologi
  • Halvledere til brug i integrerede kredsløb, herunder teknologier, der understøtter produktionen heraf
  • Teknologier til beskyttelse af informationssikkerhed med henblik på tilgængelighed, integritet eller fortrolighed i IT-systemer, samt forsvar mod IT-angreb
  • Rumfartsteknologi til opsendelse af satellitter, personer og andet samt kommunikationsteknologi, der understøtter dette
  • Teknologier til industriel energilagring, energikonvertering og energitransport
  • Kvanteteknologi i forbindelse med kvantecomputere, kvantesensorer, kvantekryptografi og kvantekommunikation
  • Nuklearteknologi, dog ikke produkter til anvendelse i sundhedssektoren
  • Nanoteknologi, herunder avancerede materialer med grafen
  • Bioteknologi inden for syntetisk biologi
  • 3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse.


For alle de pågældende produkter er det eksplicit angivet i anvendelsesbekendtgørelsen, at virksomheder ikke omfattes, hvis den teknologi de udvikler eller fremstiller, fremstilles med henblik på "produkter til forbrugere og disse produkter er almindeligt tilgængelige, herunder legetøj og forbrugerprodukter til brug i hjemmet."

Den foreslåede afgræsning af de omfattede virksomheder bringer mere klarhed over de omfattede virksomheder, og hvis der fortsat er tvivl om, hvorvidt en virksomhed omfattes, er der mulighed for såkaldt præ-screening hos Erhvervsstyrelsen.

Kritisk infrastruktur

Ved vedtagelsen af investeringsscreeningsloven var definitionen af "kritisk infrastruktur" ikke klar. Og med anvendelsesbekendtgørelsen foreslås en udførlig afgræsning af, hvornår virksomheder anses for aktive inden for kritisk infrastruktur. Bestemmelsen indledes med at fastslå, at ved kritisk infrastruktur forstås "infrastruktur, herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver og serviceydelser, som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner." Herefter angives, at hvad der konkret er kritisk infrastruktur fastsættes på grundlag af "samfundsvigtige sektorer", hvoraf en del er underliggende "samfundsvigtige funktioner". Infrastrukturen vurderes som kritisk, hvis den er nødvendig for at opretholde eller genoprette de underliggende samfundsvigtige funktioner. Hvis den danske virksomhed ejer, driver (outsourcing), udvikler eller fremstiller teknologi, der udgør kritisk infrastruktur, er virksomheden aktiv inden for kritisk infrastruktur. 

Herefter oplistes i anvendelsesbekendtgørelsen 11 overordnede sektorer. For hver af dem er angivet flere underoplistninger med kritisk infrastruktur. De 11 overordnede sektorer er:

 

  1. Energisektoren
  2. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
  3. Transport
  4. Beredskab og civilbeskyttelse
  5. Sundhed
  6. Drikkevand og fødevarer
  7. Spildevand og renovation
  8. Finans og økonomi
  9. Meteorologi
  10. Myndighedsudøvelse generelt
  11. Tværgående krisestyring. 


Som eksempler på nogle af de underoplistede aktiviteter er f.eks. under 2) informations- og kommunikationsteknologi (IKT) angivet central dataopbevaring (datalagringscentre), satellit-, radio- og tv-transmission og nyhedsformidling omfattet af public serviceforpligtelse efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Som med afgræsningen af anden kritisk teknologi er der mulighed for såkaldt præ-screening hos erhvervsstyrelsen i forhold til, om en given virksomhed er aktiv inden for kritisk infrastruktur. 

Mulighed for præ-screening

I anvendelsesbekendtgørelsen foreslås indført en adgang til præ-screening hos Erhvervsstyrelsen. Den foreslåede adgang omfatter dog ikke alle spørgsmål om investeringsscreeningslovens anvendelse på en påtænkt investering. Adgangen omfatter alene tre spørgsmål: om en virksomhed er aktiv inden for "kritisk teknologi", om en virksomhed er aktiv inden for "kritisk infrastruktur", eller om den påtænkte stiftelse af en ny virksomhed er omfattet af undtagelsen af visse greenfield-investeringer. 

 

Høringsfrist 

Foruden anvendelsesbekendtgørelsen er der også sendt udkast til "bekendtgørelse om procedurer m.v. ved ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark" (procedurebekendtgørelsen) og udkast til "bekendtgørelse om videregivelse af fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark til andre myndigheder" (fortrolighedsbekendtgørelsen) i høring. 

Høringsfristen for alle tre udkast til bekendtgørelser udløber den 15. juni 2021. 

 

Deltag i seminar om investeringsscreeningsloven

I samarbejde med Dansk Industri og AmCham afholder Kromann Reumert tirsdag den 15. juni 2021 et seminar om investeringsscreeningsloven. Du er velkommen til at deltage enten fysisk eller virtuelt

 

Vil du vide mere?