Virksomheds­juristprisen 2017

Den moderne virksomhedsjurists opgaver omfatter ikke længere alene juridisk rådgivning. Mange virksomhedsjurister er medlem af "business teamet", og forventes at bidrage til virksomhedens compliance i bred forstand via input til og samarbejde med ledelsen.

I forlængelse af Virksomhedsjuristprisen 2016, hvor vi netop fokuserede på virksomhedsjuristens værdiskabende rolle, stiller vi i år skarpt på de udfordringer og opgaver, som virksomhedsjuristen skal være parat til at møde fremover: En række stærke profiler giver deres syn på virksomhedsjuristens rolle nu og i den nærmeste fremtid, og du vil få relevante værktøjer til at håndtere compliance, risikostyring og medierne.


Virksomhedsjuristprisen uddeles hvert år af Kromann Reumert og Danske Virksomhedsjurister (DVJ). Formålet er at synliggøre virksomhedsjuristerne som en værdiskabende og strategisk ressource for dansk erhvervsliv. 

Virksomhedsjuristprisen bliver uddelt igen den 24. august 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Prisen blev uddelt første gang i forbindelse med Danske Virksomhedsjuristers generalforsamling i 2014, hvor ISS' juridiske team vandt prisen. I 2015 løb det juridiske team hos Novozymes med prisen, og sidste år var det Mette Valentin, Senior Vice President, Legal and Public Affairs hos Scandinavian Tobacco Group, der vandt prisen og donerede de medfølgende 75.000 kr. til Dansk Flygtningehjælp.


Læs nyheden:

Vinder af Virksomheds­juristprisen 2016 donerer 75.000 kr. til Dansk Flygtningehjælp

Kriterier for nominering

Priskomitéen vurderer de nominerede ud fra følgende hovedkriterier:

  • Kommercielle projekter
  • Juridiske projekter 
  • Ledelsesmæssige tiltag
  • Særlig anerkendelsesværdig indsats for den virksomhed, juristen arbejder i
  • Tiltag til fremme af anerkendelse af og forståelse for virksomhedsjuristens rolle


Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Micha Boldsen på tlf. +45 38 77 21 66 eller e-mail MHB@kromannreumert.com.