Internet, e-handel og data

Digitaliseringen skaber stadig nye udfordringer for virksomheder, der lever af online-handel. Som flere og flere ydelser markedsføres på internettet, får hjemmesider, databaser og data stadig større betydning. Der er samtidig tale om et område, som er tungt reguleret med komplekse rammevilkår.

Vi har erfaring med alle aspekter af e-handelslovgivningen, herunder internettransaktioner, forbrugerbeskyttelse, spam, tvister om domænenavne og databeskyttelse, hjemmesideindhold og -udformning, hosting- og driftsaftaler samt opbevaring, behandling og overførsel af persondata, herunder overførsel inden og uden for EU.

Vi gennemgår hjemmesider og e-handelsløsninger og sikrer, at de overholder gældende ret, og vi udarbejder aftaler om rettigheder til hjemmesider og e-handelsløsninger, udvikling, internettrafik og søgemaskineoptimering. Derudover rådgiver vi i forhold, der vedrører persondata og bistår klienter i relation til Datatilsynet.

Vores kompetencer omfatter bl.a.:

  • Vilkår og betingelser for brug af hjemmesider
  • Persondatapolitik 
  • Behandling og håndtering af persondata
  • Internettransaktioner
  • Forbrugerbeskyttelse
  • Big data
  • Oplysningsforpligtelser 
  • Online-handel og indgåelse af online-kontrakter