Ledige job

Bliv bedre til det, du brænder for. Følg dit talent og start din karriere hos Kromann Reumert.
Tilbage til alle ledige stillinger

Advokat til Private Clients, Aarhus

Vil du udleve dine ambitioner og være en del af et team, der sætter standarden i advokatbranchen? Vi søger en fagligt skarp advokat, der kommer til at arbejde med vores Private Clients-område. Du vil have base på vores kontor i Aarhus, men vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer på tværs af afdelinger og kontorer.

Jobbet

Vores Private Clients-gruppe tilbyder rådgivning inden for privatretten. Blandt vores klienter er danske og udenlandske virksomhedsejere og privatpersoner med særlige formueforhold, professionelle fonde samt velgørende organisationer og institutioner. Vi arbejder tæt sammen med vores øvrige specialeområder, især inden for skatteret, fast ejendom, selskabsret og finansieringsret. Vores Private Client-gruppe er ledende inden for sit felt.

Du er selv med til at tilrettelægge din faglige profil afhængigt af din baggrund, din erfaring og dine interesser. Du har en udadvendt rolle og indgår i både interne teams og med klienter på udfordrende projekter. Du får et stort selvstændigt ansvar og kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for familie- og arveret og dødsbobehandling. En del af arbejdet foregår på engelsk.

Din profil

  • Du har bred erfaring inden for tilrettelæggelse af og behandling af dødsboer.
  • Du har erfaring med rådgivning og udarbejdelse af ægtepagter, testamenter og øvrig rådgivning om person-, familie-, og arveretlige problemstillinger.
  • Du vil gøre en forskel og bliver motiveret af daglige udfordringer.
  • Din energi og dine initiativer gør, at du nyder den daglige sparring i teams, hvor der er plads til både faglige udfordringer, samarbejdsglæde og dine interesser, og at du selvstændigt kan løse vores klienters opgaver.
  • Du er målrettet, udadvendt og formår at kommunikere kort og præcist både mundtligt og skriftligt.

 

At arbejde hos Kromann Reumert

Vi har høje forventninger til dig, ligesom du kan have høje forventninger til os, for i Kromann Reumert sætter vi standarden. Sammen. Vi ønsker, at du hele tiden skal have nye udfordringer og udvikle dig. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige faglige og personlige udvikling gennem vores medarbejderudviklingsprogram EXPECT, som er baseret på løbende dialoger og gensidig forventningsafstemning. Det er vigtigt, at vi udvikler os fagligt, samtidig med at vi har det sjovt sammen på tværs af fagligheder og afdelinger. Vi tror nemlig på, at et stærkt sammenhold gør os til bedre rådgivere. Alt det glæder vi os allerede til at fortælle dig meget mere om.

En forudsætning for at arbejde hos os er, at du kan fremvise en ren straffeattest inden opstart.

Ansøgning og kontakt

Vi ønsker stillingen besat snarest og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante papirer.

Vil du vide mere om opgaverne, er du velkommen til at kontakte partner Christian Jul Madsen på telefon 38 77 44 52.