Steffen Bang-Olsen arbejder primært med ejendomsinvestering og -finansiering, overdragelser, projektudvikling, rekonstruktioner samt generel erhvervs- og kontraktsret. Steffen modtog sin bestalling i 2009 og har lige siden været fast tilknyttet Kromann Reumerts ejendomsteam.


Steffen rådgiver en bred vifte af danske og internationale klienter, herunder banker, pensionskasser, ejendomsbesiddere og -udviklere, kapitalfonde og andre private virksomheder i spørgsmål om køb og salg, finansiering, projektudvikling, udlejning mv. af fast ejendom samt andre erhvervsretlige forhold. Steffen har også indgående erfaring med rekonstruktioner, bankaftaler og andre aspekter af nødlidende porteføljer af ejendomme og tilhørende finansiering.

Steffen er kendt for at have stærke analytiske evner og evnen til hurtigt at sætte sig ind i, analysere og diagnosticere komplekse juridiske problemstillinger, relationer og strukturer. Steffens stil er "no-nonsense", uformel og med et dedikeret fokus på at tilvejebringe og formidle kommercielle og pragmatiske løsninger på komplekse problemstillinger mellem de involverede parter, på en måde så risici minimeres og klientens interesser tilgodeses bedst muligt.

I sin tid hos Kromann Reumert har Steffen bistået med gennemførsel af en lang række store og mindre transaktioner, omstruktureringer og ejendomsprojekter til sine klienters tilfredshed.

Steffen blev uddannet fra Aarhus Universitet i juni 2006 og fik sin bestalling i september 2009. I perioden 2003/2004 studerede Steffen ved King's College London, hvorfra han modtog sin Master of Laws (LL.M.) i 2004.

Legal 500 2019

Real Estate & Construction, Next Generation Lawyer

Kromann Reumert's expertise encompasses transactions, financings, leasing issues, project developments and procurement work. Steffen Bang-Olsen is highly skilled in property transactions.

Legal 500 2017

Real Estate & Construction, Next Generation Lawyer

Kromann Reumert’s practice is often instructed on real estate transactions, including sale-and-leasebacks, as well as financings and construction law. Steffen Bang-Olsen is ranked as a next generation lawyer.

Sprog
  • De skandinaviske sprog
  • Engelsk
Læs mere