Ny ejerlejlighedslov ‒ lovforslag fremsat

Den nugældende ejerlejlighedslov trådte i kraft den 1. juli 1966 og er siden ændret 26 gange ‒ især lovens regler om opdeling har gennemgået mange ændringer. De mange ændringer har gjort loven svær at forstå og anvende, og på mange områder er den nugældende lov ikke tidssvarende.

På den baggrund nedsatte den forrige regering medio 2016 et udvalg, der havde til opgave at komme med et forslag til en moderniseret ejerlejlighedslov. Udvalget afleverede sin rapport i marts 2018, og i 2019 blev forslag til en ny ejerlejlighedslov sendt i høring. I forlængelse heraf er der nu fremsat forslag om en ny ejerlejlighedslov. 

Der er lagt op til, at den nye lov træder i kraft den 1. juli 2020, og lovforslaget forventes førstebehandlet i Folketinget den 23. januar 2020.

Lovforslaget indeholder blandt andet nye regler om opdeling, som i hovedtræk er beskrevet nedenfor. 

Nye opdelingsregler (og -muligheder) 

Lovforslaget indeholder nye regler, som vil give bedre og mere fleksible muligheder for ejerlejlighedsopdeling. Ejerlejlighedsopdeling vil fortsat være sekundær i forhold til udstykning, således at ejerlejlighedsopdeling alene kan anvendes for adskillelser, hvor udstykning ikke er mulig. 

Vurdering på bygningsniveau

For ejendomme, hvorpå der er flere bygninger, skal muligheden for ejerlejlighedsopdeling vurderes for hver enkelt bygning (dvs. på "bygningsniveau"). 

Der er lagt op til, at det bliver muligt at ejerlejlighedsopdele en ejendom, hvorpå der er opført flere bygninger, således at en hel bygning, som ikke kan opdeles, udlægges som én ejerlejlighed, mens de øvrige bygninger på ejendommen opdeles i separate ejerlejligheder (forudsat bygningerne opfylder betingelserne herfor). Dette sikrer mulighed for opdeling af ejendomme med bygninger af blandet karakter, hvor en bygning på ejendommen ellers ville "låse" for opdelingen.

Gamle bygninger - påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller tidligere

Hovedreglen er (fortsat), at ældre bygninger ‒ dvs. bygninger påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller tidligere ‒ ikke kan opdeles. Der lægges i lovforslaget dog op til, at undtagelserne til hovedreglen skal være bredere:

• Det foreslås at ophæve det nugældende forbud mod opdeling af ældre private udlejningsejendomme med 2 beboelseslejligheder samt erhvervsenhed(er). Formålet er at give ejerne af sådanne mindre ejendommen en større grad af fleksibilitet.
• Herudover foreslås det at lempe kravene for opdeling af ældre blandede erhvervs- og beboelsesejendomme, hvor erhvervsandelen udgør mere end 80 % af bygningens samlede areal (såkaldte 80/20-ejendomme), idet det nugældende størrelseskrav på minimum 85 kvadratmeter for nyetablerede lejligheder foreslås ophævet. Formålet er at give større mulighed for at etablere nye mindre lejligheder i ældre, blandede ejendomme.
• Endelig foreslås en generel mulighed for at opdele ældre bygninger, som indeholder såvel beboelse som erhverv, når alle beboelseslejlighederne efter opdelingen udgør én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles. Hvis ikke ejerlejlighedsopdeling af beboelsesdelen kan gennemføres efter andre bestemmelser i loven, er oplægget således, at man som minimum skal kunne adskille erhvervs- og beboelsesenheder.

Nye bygninger - påbegyndt opført efter den 1. juli 1966

Bygninger, der er påbegyndt opført efter den 1. juli 1966, kan som hidtil opdeles i ejerlejligheder ‒ dette gælder dog fortsat ikke for bygninger/ejendomme, som er landbrugsejendomme eller tilhører private andelsboligforeninger (der gælder dog undtagelser til sidstnævnte).  

Bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, kan uanset opførelsesår fortsat opdeles i ejerlejligheder.

Læs mere om lovforslaget.