Skat, COVID-19-krisen og internationale strukturer og arbejdsmønstre

COVID-19-krisen og begrænsningerne på international mobilitet påvirker en række skatteretlige regler, som håndterer internationale strukturer og arbejdsmønstre. Skattestyrelsen har netop udsendt et "styresignal" om styrelsens opfattelse af krisens påvirkning af Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til fast driftssted, ledelsens sæde, fysiske personers skattemæssige hjemsted og lønindkomst for fysiske personer, der arbejder i flere lande.
Med styresignalet (SKM2020.298.SKTST) tiltræder Skattestyrelsen generelt OECD's konklusioner om COVID-19-krisens indflydelse på reglerne om de fire problematikker. Styresignalet tager forbehold for, at konkrete konflikter kan tænkes løst ved andre fortolkninger mellem Danmark og det relevante andet land, end anført i styresignalet.

Fast driftssted

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er skattepligtige til Danmark, hvis de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst.

Hjemmekontor

Efter Skattestyrelsens opfattelse medfører det forhold, at medarbejdere under coronakrisen udfører arbejde fra en anden jurisdiktion, end de under normale omstændigheder ville gøre, ikke, at de herved skaber et fast driftssted i udlandet for virksomheden, hvis der ikke i forvejen eksisterede et fast driftssted.

Agentreglen

Artikel 5, stk. 5, i OECD’s modeloverenskomst fastslår, at en person, herunder en medarbejder, som handler på virksomhedens vegne og sædvanligvis indgår kontrakter eller spiller den ledende rolle op til indgåelsen af kontrakter, i visse tilfælde kan udgøre et fast driftssted for virksomheden.

 

Hvis sådanne personer under coronasituationen ekstraordinært og midlertidigt udfører deres arbejde fra en anden jurisdiktion end normalt, medfører dette efter Skattestyrelsens opfattelse ligeledes ikke, at de herved skaber et fast driftssted i udlandet for virksomheden, medmindre de i forvejen opfyldte betingelserne for at udgøre et fast driftssted.

Bygge-, anlægs- eller installationsarbejde

Artikel 5, stk. 3, i OECD’s modeloverenskomst fastslår, at et bygge-, anlægs- eller installationsarbejde kun udgør et fast driftssted, hvis det varer i mere end 12 måneder. Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 6. pkt., anses et bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
 
Coronasituationen giver anledning til at overveje effekten af midlertidige afbrydelser af anlægsarbejder m.v. Om dette siger OECD: 

 

"En byggeplads skal ikke betragtes som ophørt med at eksistere, hvis der opstår en midlertidig standsning i arbejdet. Sæsonmæssige eller andre midlertidige afbrydelser skal medregnes, når byggeriets levetid skal fastsættes. Sæsonmæssige afbrydelser indbefatter afbrydelser, der skyldes dårligt vejr. Midlertidige afbrydelser kan f.eks. være forårsaget af materialemangel og problemer med arbejdskraften."

 

Ifølge Skattestyrelsen skal midlertidige afbrydelser som følge af coronasituationen medregnes i arbejdets varighed og kan derfor påvirke vurderingen af, om der foreligger et fast driftssted.

Selskaber - ledelsens sæde

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er fuldt skattepligtige til Danmark, hvis ledelsen har sæde her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6 og artikel 4, stk. 3 i OECD’s modeloverenskomst.

 

Hvis den reelle ledelse af selskabet på grund af coronasituationen er ramt af rejserestriktioner og derfor midlertidigt er nødsaget til at træffe sine beslutninger i en anden jurisdiktion, end de sædvanligvis ville gøre, vil det efter Skattestyrelsens opfattelse - på grund af den midlertidige og ekstraordinære karakter - ikke medføre, at ledelsens sæde dermed anses for at være flyttet.

Fysiske personer - hjemsted

Artikel 4, stk. 1 i OECD’s modeloverenskomst fastslår, at en fysisk person har skattemæssigt hjemsted i et land, hvis personen er skattepligtig til landet på grund af hjemsted, bopæl eller et lignende kriterium. Det skattemæssige hjemsted er afgørende for fordelingen af beskatningsretten mellem flere mulige lande.

 

Fysiske personer, som er i en dobbeltdomicilsituation, og som under coronasituationen ekstraordinært og midlertidigt opholder sig i et land, vil ifølge Skattestyrelsen "sandsynligvis" ikke blive skattemæssigt hjemmehørende i dette land. Afgørelsen af, hvor en fysisk person har sit skattemæssige hjemsted, beror "på en konkret vurdering af de faktiske forhold i den konkrete situation …".

 

Styresignalet anfører dog i forhold til vurderingen af længden af ophold, at "såfremt en person under coronasituationen ekstraordinært og midlertidigt opholder sig i et land, vil dette ophold derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke være et sædvanligt ophold …".

Lønindkomst

Hvad angår beskatning af løn i situationer, hvor en medarbejder er hjemmehørende i ét land og udfører arbejde i et eller flere andre lande, henviser Skattestyrelsen generelt til de sædvanlige regler og anfører, at det vil "afhænge af de konkrete forhold, om beskatningen af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i praksis ændres som følge af de ændrede vilkår for arbejdets udførelse, som er udløst af coronasituationen."

 

Lønindkomst i de situationer, hvor lønmodtageren på grund af coronasituationen er hjemsendt midlertidigt af sin arbejdsgiver uden at måtte udføre arbejde, og hvor arbejdsgiveren modtager støtte til opretholdelse af ansættelsen, skal ifølge Skattestyrelsen behandles som  lønindkomst i en opsigelsessituation. Beskatningsretten fordeles herefter mellem flere lande "baseret på det hidtidige arbejdsmønster" i forhold til arbejdsmønsteret i det aktuelle ansættelsesforhold og den aktuelle jobfunktion på tidspunktet for hjemsendelse.

 

Udføres der arbejde under hjemsendelsen, gælder de almindelige regler.