Kromann Reumert bistår i salget af IT-konsulentvirksomheden Projectum ApS til Broad Horizon

Kromann Reumert har bistået ejerne af Projectum ApS i salget af IT-konsulentvirksomheden Projectum ApS til Broad Horizon Denmark ApS, som er ejet af den britiske mid-cap kapitalfond EMK Capital. Salget inkluderer også Projectum ApS' hollandske datterselskab Projectum Netherlands B.V.
Projectum er specialiseret i IT-konsulentydelser baseret på især Microsofts Power-platform. Projectum skal sammen med Delegate A/S, som Broad Horizon købte for fire måneder siden, styrke og udvide Broad Horizon's nordiske aktiviteter. Projectum ApS blev stiftet i 2004 af Peter Kestenholz og Carsten Nilsson, som er henholdsvis CEO og CFO i Projectum ApS.