Kromann Reumert indleverer høringssvar til udkast til investerings­screeningslov

Den kommende danske investeringsscreeningslov skal sikre, at udenlandske investeringer ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. For en åben økonomi som Danmark, der er afhængig af global samhandel og udenlandske investeringer, er det imidlertid vigtigt, at loven ikke går videre end nødvendigt. I vores høringssvar oplister vi 17 punkter, hvor loven med fordel kan tilpasses for netop at sikre Danmarks fortsatte evne til at tiltrække udenlandske investeringer uden at gå på kompromis med national sikkerhed.

Investeringsscreeningsloven

Erhvervsstyrelsen sendte den 9. december 2020 et forslag til investeringsscreeningslov i høring med henblik på fremsættelse af lovforslag i februar 2021. Udkastet består af en obligatorisk tilladelsesordning for udenlandske investeringer, hvor der opnås kontrol over mere end 10 % af en dansk virksomhed aktiv i særligt følsomme sektorer kombineret med en generel frivillig anmeldelsesordning på tværs af sektorer, hvis en udenlandsk investor opnår kontrol over mere end 25 % af en dansk virksomhed. Samtidig giver forslaget Erhvervsstyrelsen adgang til at screene ikke-anmeldte investeringer omfattet af loven i op til fem år efter deres gennemførelse.

 

Vi har tidligere beskrevet det nærmere indhold af udkastet.

Kromann Reumerts høringssvar

Erhvervsministeriet har ved udarbejdelsen af udkastet til den nye investeringsscreeningslov stået overfor en svær udfordring ved at finde balancen mellem hensynet til national sikkerhed og hensynet til gode rammer for erhvervslivet. Vi har under vores gennemgang af udkastet identificeret 17 punkter, hvor vi mener, at loven kan forbedres med henblik på at sikre udenlandske investorers retssikkerhed og tryghed i, at deres investeringer respekteres, og dermed ultimativt sikre Danmarks evne til fortsat at tiltrække udenlandske investeringer. Af de 17 punkter kan følgende særligt centrale punkter nævnes:

 

  • Anvendelsesområde: Udkastet lægger op til en meget vidtgående brug af bekendtgørelser herunder også vedrørende en række bestemmelser, som regulerer lovens anvendelsesområde. Dette er uhensigtsmæssigt, da udenlandske investorer har behov for klarhed omkring, hvornår loven finder anvendelse. Usikkerhed om lovens anvendelsesområde kan både medføre, at udenlandske investorer afholder sig fra at gennemføre en investering, ligesom der er risiko for, at Erhvervsstyrelsens administration af loven bliver unødvendigt overbebyrdet med anmeldelser, som ikke er tilsigtet eller ønsket med loven. Derfor er der blandt andet behov for, at det tydeliggøres direkte i loven, hvilke virksomheder der omfattes af de "særligt følsomme sektorer", som ligger under tilladelsesordningen, herunder hvad der nærmere skal forstås ved betegnelsen "kritisk infrastruktur". Der er også behov for nærmere afklaring af, hvad der udgør "særlige økonomiske aftaler", der på samme vis som erhvervelsen af kvalificerede andele på hhv. 10 % og 25 % kan være omfattet af loven.

  • Tærskler: Udkastet fastsætter tærsklen for den obligatoriske tilladelsesordning og frivillige anmeldelsesordning til 10 % og 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i den danske virksomhed. Tærsklerne er lave, da besiddelse af 10 % eller 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i danske selskaber normalt ikke i sig selv medfører nogen reel kontrol over eller indflydelse i en dansk virksomhed. Derudover er tærsklerne kombineret med, at "tilsvarende kontrol ved andre midler over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold" også omfattes af loven. Vi har påpeget, at dette element kræver nærmere forklaring eller præcisering, da man netop ikke erhverver kontrol efter selskabsloven ved erhvervelse af de i loven nævnte kvalificerede andele. Vi har derfor anbefalet, at tærsklerne hæves, og at det tydeliggøres, hvad der menes med "tilsvarende kontrol".

  • Sagsbehandling/frister: Udkastet giver Erhvervsstyrelsen 90 hverdage, svarende til ca. 4,5 måneder, til at tage stilling til, om en anmeldelse efter den obligatoriske tilladelsesordning kan godkendes eller kræver nærmere undersøgelser. Det har ikke, ifølge udkastet, nogen konsekvens, hvis Erhvervsstyrelsen først godkender eller tilkendegiver, at anmeldelsen kræver yderligere undersøgelser, efter udløbet af de 90 hverdage. Dette står i modsætning til en anmeldelse efter den frivillige anmeldelsesordning, hvor Erhvervsstyrelsen har 60 hverdage til at træffe afgørelse, og overskridelse heraf betragtes som en godkendelse af investeringen. Udkastet indeholder endvidere ingen frist for sådanne nærmere undersøgelser, ligesom der ingen frist er fastsat for Erhvervsministeriets behandling af de sager, som Erhvervsstyrelsen forelægger ministeriet. Dette er uhensigtsmæssigt og forekommer også i strid med de minimumskrav, som er fastsat til medlemsstaters FDI-regler efter EU's FDI-forordning. Vi har derfor anbefalet, at fristerne reduceres, at der fastsættes en frist for Erhvervsministeriets sagsbehandling, og at fristerne for både den obligatoriske og den frivillige anmeldelsesordning får reel betydning ved, at manglende afgørelse inden fristens udløb er at betragte som en godkendelse.

  • Låneaftaler: Ifølge udkastet kan langfristede lån medføre "tilsvarende kontrol ved andre midler". Det vil kunne have stor betydning for danske virksomheders finansieringsmuligheder og dermed ultimativt mindske investeringslysten i Danmark, hvis ikke loven giver adgang til, at udenlandske långivere i en midlertidig periode vil kunne træde til deres eventuelle sikkerheder, eksempelvis panterettigheder. Vi har derfor anbefalet, at der indføres en undtagelse og/eller en dispensationsordning, hvor långivere under nærmere angivne betingelser gives adgang til i en midlertidig periode at tiltræde deres pant, uden at det udløser en anmeldelsespligt.

  • Straf/kontrolbesøg: Ifølge udkastet kan overtrædelser af loven straffes med bøde. Bødestraf er ikke ifølge lovforslaget begrænset til tilfælde, hvor der foreligger grov uagtsomhed eller fortsæt. Udkastet må således forstås som også omfattende tilfælde af simpel uagtsomhed. Dette er problematisk, når lovudkastet efterlader en lang række spørgsmål og "huller", som skal besvares og dækkes af efterfølgende bekendtgørelser, ligesom bemærkningerne til lovudkastet omtaler vurderingerne under loven som "vanskelige". Vi har derfor anbefalet, at simpel uagtsomhed ikke bør kunne straffes, særligt ikke hvis der er indhentet juridisk rådgivning. Ifølge udkastet vil Erhvervsstyrelsen derudover have mulighed for at foretage kontrolundersøgelser uden retskendelser. Det anføres i udkastet, at hjemlen alene vil "blive anvendt i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde", men samtidigt anføres det, at alle kontrolbesøg vil blive varslet, og at hjemlen ikke må bruges, hvis der er mistanke om en strafbar overtrædelse. Det forekommer indbyrdes modstridende. Da kontrolbesøgene vil være varslet, ses der ikke at være et behov for at foretage kontrolbesøg uden retskendelse, ligesom det i praksis er vanskeligt at foretage en kontrolundersøgelse begrundet i alvorlige trusler mod hensynet til national sikkerhed, uden at Erhvervsstyrelsen har en mistanke om en strafbar overtrædelse.

  • Gebyrer: Det følger af udkastet, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om gebyrer, og i bemærkningerne lægges der op til, at de "gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved behandlingen af investeringsansøgninger" dækkes af gebyrbetalinger fra de investorer, som anmelder investeringer. Det er afgørende, at dette gebyr ikke bliver uforholdsmæssigt stort og dermed mindsker investeringslysten i Danmark. Vi har derfor anbefalet, at gebyret fastsættes som en meget minimal andel af investeringens størrelse eller af investeringsobjektets omsætning og ikke på baggrund af eksempelvis investorens omsætning, da en sådan gebyrfastsættelse vil virke særligt afskrækkende for kapitalstærke investorer.

 

Ønsker du at læse hele vores høringssvar, eller i øvrigt har spørgsmål til den nye investeringsscreeningslov, er du velkommen til at kontakte os.