Nyhed

Branchens stærkeste brand

Imageundersøgelse konkluderer, at Kromann Reumert har advokatbranchens stærkeste brand, og at markedet forbinder os med høj kvalitet, troværdighed og en position som markedsleder.

Kromann Reumert - glas - mennesker - 1920x1080

Det er analysevirksomheden Myresearch, der står bag imageundersøgelsen af 11 af de største advokatfirmaer i Danmark. 

Kromann Reumert scorer højest på det såkaldte Brand Power Index og topper listen med det stærkeste brand i advokatbranchen. Også inden for imageparametrene "høj kvalitet", "troværdighed" og "markedsleder" placerer Kromann Reumert sig helt i top. 

En cadeau til medarbejderne

"Det glæder os naturligvis, at undersøgelsen konkluderer, at vi har det stærkeste brand i advokatbranchen. Det er både en tillidserklæring og et vidnesbyrd om vores position i markedet. Et stærkt brand består af summen af mange faktorer, og i en videnvirksomhed som vores spiller medarbejderne uden tvivl en væsentlig rolle. Resultatet af imageundersøgelsen er derfor også en stor cadeau til vores medarbejdere, der hver dag arbejder på at holde os førende og standardsættende," siger René Jakobsen, Head of Communications & Knowledge.

Troværdighed og kvalitet i top

Hos Kromann Reumert har vi fire kerneværdier, nemlig kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed. Det er med udgangspunkt i disse, at vi dagligt leverer værdiskabende løsninger til vores klienter. 

"At vi på undersøgelsens imageparametre netop vurderes som 'best in class' i branchen, når det kommer til troværdighed og kvalitet, indikerer for os, at vores værdier både lever og leveres i det daglige samarbejde med vores klienter," siger René Jakobsen.

Læs mere om imageundersøgelsen i AdvokatWatch.

Kontakt

Anders Stubbe Arndal
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 05
Mob. +45 20 44 21 92