Principiel landsretssag hjemviser afgørelse fra Energiklagenævnet

Sagens baggrund

Sagen udspringer af Energitilsynets afgørelse den 31. maj 2017. Her tog tilsynet stilling til Cerius' bagudrettede indtægtsrammer for årene 2005-2015 og dermed – forenklet sagt – hvor meget Cerius har haft ret til at opkræve af elforbrugerne via nettarifferne.

Opkrævning af et tilgodehavende fra 2008

Energitilsynet kom blandt andet frem til, at Cerius i 2008 havde opkrævet mindre fra elforbrugerne end det, som Cerius – ifølge elforsyningsloven – var berettiget til at opkræve via nettarifferne. Derfor havde Cerius et tilgodehavende hos elforbrugerne på over 173.000.000 kroner for reguleringsåret 2008. Et tilgodehavende, som Cerius – ifølge den dagældende indtægtsrammeregulering og Energitilsynets praksis og retningslinjer – var berettiget til at afvikle ved at øge nettarifferne inden for to år (det vil sige senest ved udgangen af 2010). I Indtægtsrammereguleringen var der derudover krav om, at Cerius, i årsrapporten for 2008, skulle vedlægge et forslag til afvikling af tilgodehavendet inden for toårsfristen. 

I et rammenotat fra 2013 om principperne for, hvordan netvirksomheders indtægtsrammer for årene 2005-2011 skulle gøres op, havde Energitilsynet dog slået fast, at toårsfristen ikke kunne håndhæves. 

Det skyldtes, at Energitilsynet ikke, som forudsat i elforsyningsloven, løbende havde afgjort netvirksomhedernes årlige indtægtsrammer. Netvirksomhederne kunne derfor vanskeligt overholde toårsfristen, da de derfor ikke havde haft et tilstrækkeligt grundlag at opgøre eventuelle tilgodehavender på. 

I 2016 slog Energitilsynet desuden fast, at myndighedernes daværende praksis for at afvikle tilgodehavender ved at øge nettarifferne var i strid med indtægtsrammereguleringen. Derfor ændrede tilsynet praksis med tilbagevirkende kraft, så netvirksomhedernes tilgodehavender hos elforbrugerne for årene 2005-2010 nu skulle anses som afviklet automatisk med de første indtægter i følgende år, og at der kunne opstå et helt nyt tilgodehavende i afviklingsåret, hvis indtægtsrammen ikke blev fuldt udnyttet. 

På den måde var Cerius som udgangspunkt stadig berettiget til at opkræve sit tilgodehavende på over 173.000.000 kroner for 2008. 

Afkald på tilgodehavende

Med henvisning til Cerius' redegørelser om differencer i reguleringsregnskaber for 2008-2010 fandt Energitilsynet dog, at Cerius havde givet afkald på at opkræve tilgodehavendet for 2008 ved i stedet at have anmodet om en midlertidig tarifnedsættelse på størrelse med det opgjorte tilgodehavende. Dette på trods af at reguleringsregnskaberne var udarbejdet efter tilsynets daværende praksis og retningslinjer samt dagældende indtægtsrammeregulering, hvorefter tilgodehavender skulle afvikles inden for toårsfristen.

En berettiget forventning?

I flere år har en række netvirksomheder, herunder Cerius, målt elforbruget hos en række større elforbrugere, der er direkte tilsluttet transmissionsnettet. I 2016 stillede Energitilsynet dog spørgsmålstegn ved, om denne opgave lovligt kunne varetages af netvirksomhederne og bad derfor Energistyrelsen om en vejledende udtalelse. 

Energistyrelsen udtalte, at denne type måling, ifølge elforsyningsloven, var en opgave, som udelukkende kunne varetages af transmissionsvirksomheden Energinet og altså ikke af netvirksomheder som Cerius. 

I lyset af Energistyrelsens udtalelse fandt Energitilsynet derfor, at Cerius som udgangspunkt ikke lovligt kunne varetage denne opgave. Samtidig fandt tilsynet, at det forbrug, som Cerius havde målt hos de forbrugere, der var direkte tilsluttet transmissionsnettet, som udgangspunkt ikke kunne indregnes i Cerius' leverede mængder elektricitet i reguleringsregnskaberne for 2005-2015.

Energitilsynet fandt dog, at Cerius havde haft en berettiget forventning om at kunne indregne det målte forbrug i reguleringsregnskaberne for 2005-2015, da Energitilsynet i 2013 havde afgjort og accepteret, at Cerius målte forbruget hos disse elforbrugere. 

Energitilsynets afgørelse stadfæstes

Cerius klagede over Energitilsynets afgørelse til Energiklagenævnet, som den 21. december 2018 stadfæstede Energitilsynets afgørelse; dog med den ændring, at Cerius ikke havde haft en berettiget forventning om at kunne varetage måleopgaven, idet dette klart var i strid med elforsyningsloven. 

Energiklagenævnet ændrede dermed Energitilsynets afgørelse til skade for Cerius.

Sagen ved Østre Landsret 

Cerius indbragte efterfølgende Energiklagenævnets afgørelse for Østre Landsret, som hjemviste sagen til fornyet behandling ved Energiklagenævnet. Nævnet skal altså endnu en gang tage stilling til spørgsmålet om Cerius' tilgodehavende hos elforbrugerne og måleopgaven.

Landsrettens afgørelse

I modsætning til Energiklagenævnet fandt landsretten, at Cerius ikke havde gennemført en midlertidig tarifnedsættelse på over 173.000.000 kroner og dermed givet afkald på at opkræve tilgodehavendet hos elforbrugerne. 

Landsretten fastslog i den forbindelse, at Cerius' redegørelser om differencer i reguleringsregnskaberne for 2008-2010 ikke kunne forstås på den måde, at Cerius havde givet afkald på tilgodehavendet hos elforbrugerne i form af en midlertidig tarifnedsættelse. 

Dette begrundede landsretten blandt andet med, at det ikke skulle komme Cerius til skade, at reguleringsregnskaberne var udarbejdet både under hensyntagen til toårsfristen, som senere blev forkastet af tilsynet i 2013, og efter en praksis, der i 2016 blev ændret med tilbagevirkende kraft. 

Det blev også slået fast af landsretten, at Energiklagenævnet ikke kunne anse Cerius for at have gennemført en midlertidig tarifnedsættelse, blot fordi Cerius ikke – som påkrævet efter den dagældende indtægtsrammeregulering – havde vedlagt 2008-regnskabet et forslag til afvikling af tilgodehavendet.

I den forbindelse bemærkede landsretten, at Energitilsynet først traf afgørelse om Cerius' bagudrettede indtægtsrammer og dermed størrelsen på tilgodehavendet den 31. maj 2017, hvorfor Cerius – som fastlagt i rammenotatet fra 2013 – ikke kunne afskæres fra at opkræve dets tilgodehavende fra 2008. 

Østre Landsret: Måleopgaven kunne varetages af netvirksomheder

Landsretten fastslog også, at Cerius berettiget havde varetaget måleopgaven i forhold til de større elforbrugere, der var tilsluttet transmissionsnettet i årene 2005-2015. Derfor skulle Cerius have ret til at indregne det målte forbrug i reguleringsregnskaberne for denne periode. 

I modsætning til Energiklagenævnet fandt landsretten altså, at den dagældende elforsyningslov ikke klart udelukkede netvirksomheder fra at varetage måleopgaven.

Landsretten henviste blandet andet til, at net- og transmissionsvirksomheder var underlagt en fælles forpligtelse til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet på alle spændingsniveauer. Derudover forudsatte elforsyningsloven, at håndteringen af elforbrugere – uanset om de var tilsluttet distributions- eller transmissionsnettet – var en opgave, der var knyttet til det at drive bevillingspligtig netvirksomhed. En opgave, der derfor udelukkende kunne håndteres af virksomheder med netbevilling. 

Landsretten henviste samtidig til, at energimyndighederne i perioden 2005-2015 havde været bekendt med og accepteret, at netvirksomhederne havde varetaget måleopgaven. Det var derfor først i 2016, at Energistyrelsen tilkendegav, at måleopgaven ikke kunne varetages af netvirksomheder, hvilket ifølge landsretten måtte anses som en ændring af energimyndighedernes hidtidige praksis. 

I denne forbindelse skal det bemærkes, at ansvaret for måleopgaven i dag udelukkende påhviler netvirksomheder efter en ændring af elforsyningsloven i 2018. 

Kromann Reumert repræsenterede Cerius under sagen for Østre Landsret.