Nyhed

Nyt lovforslag vil udskyde fristen for at indlevere årsrapporten 2020

Erhvervsministeriet vil fremsætte et hastelovforslag, der gør det muligt at forlænge fristen for at indlevere årsrapporten for 2020. Derfor har ministeriet nu sendt et udkast til lovforslag i høring. Læs med, og få et hurtigt overblik over udkastet.

Grafer i en årsrapport

I udkastet til lovforslaget står der, at fristforlængelsen skal gælde for:

  • virksomheder i regnskabsklasse B og C 
  • filialer af udenlandske virksomheder med regnskabsår, der udløber i perioden 31. december 2020 til 30. juni 2021 
  • virksomheder i regnskabsklasse D med regnskabsår, der afsluttes i perioden 31. januar 2021 til 31. juli 2021. 

I nyhedsbreve fra henholdsvis Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen står der desuden, at fristen udskydes med én måned for virksomheder i regnskabsklasse B og C, hvis regnskabsår udløber 31. december 2020. For disse virksomheder bliver indleveringsfristen derfor udskudt til den 30. juni 2021. Det er endnu ikke oplyst, om samme frist skal gælde for de øvrige omfattede virksomheder. 

Udkastet til lovforslaget lægger også op til, at ledelsen kan fravige eventuelle vedtægtsbestemmelser, som har betydning for indkaldelse eller afholdelse af generalforsamlingen og indsendelse af årsrapporten.

Derfor foreslår Erhvervsministeriet ændringerne

Erhvervsministeriet oplyser, at baggrunden for lovforslaget er, at mange virksomheder og revisorer har ekstraordinært travlt med at udarbejde årsrapporterne for 2020, som falder sammen med slutafregning af kompensationsordninger.

Vi forventer, at lovforslaget vil blive hastebehandlet og træde i kraft i løbet af maj 2021, og at der umiddelbart herefter vil blive udstedt en bekendtgørelse med de nærmere regler.

Indtil da holder vi øje med lovforslaget og informerer, når det er vedtaget, og bekendtgørelsen er udstedt.

Vil du vide mere?

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Steen Jensen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 46
Mob. +45 24 86 00 04
Mads Reinholdt Sørensen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 46 01
Mob. +45 20 19 74 17
Marie Holst
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 44 28
Mob. +45 23 31 15 12