"Jeg oplever, at vi er kommet langt på fleksibilitetsbarometeret"

Senioradvokat Carina Czerwinski Dall vendte tidligere i år tilbage til Kromann Reumert efter et kort men lærerigt ophold hos en af vores klienter. Her fortæller hun om sin oplevelse "ude i den virkelige verden", om fordomme, forventninger og fleksibilitet i advokatverden, og om hvorfor hun valgte at vende tilbage til Kromann Reumert.

CCD

Carina begyndte efter sin studietid som advokatfuldmægtig i vores København-afdeling, men rokerede sidenhen til vores Aarhus-afdeling. Hun er specialiseret inden for konkurrence- og udbudsret og har omfattende erfaring med at gennemføre udbudsprocesser og klagesager ved både Klagenævnet for Udbud og de danske domstole. Derudover har hun omfattende erfaring med at få godkendt komplekse transaktioner af konkurrencemyndigheder samt rådgive om konkurrenceret.

Erfaring fra klient gav god læring

Carina valgte i maj 2021 at takke ja til et jobtilbud fra en klient:

Kort om Carina

  • Når Carina tænker tilbage, valgte hun at gå juravejen allerede i folkeskolen. Jura er alsidigt, og uddannelsen kan bruges til meget, fordi der er mange veje at gå. Det er et ansvarsfuldt arbejde.
  • Carina er 33 år og mor til tre: en pige på syv år og to drenge på fem og to år. Familien bor lige uden for Aarhus.
  • Fritiden bliver ikke brugt på jura, men derimod på familie, bøger og hus. For nyligt har Carina og hendes mand nemlig bygget hus, og det har taget, og tager fortsat, meget tid - særligt havearbejdet…
...

"Jeg var nysgerrig på at prøve kræfter med at være in-house jurist. At være in-house ville give god erfaring og viden indenfor transaktionsdelen af mit arbejdsområde. Jeg kendte klienten og mine nye kollegaer godt på forhånd. Vi havde allerede gennemført en del transaktionsprocesser og fusionskontroller sammen. Så jeg sprang ikke ud på fuldstændig ukendt farvand," fortæller Carina.

Det giver noget at være uden for kendte rammer. Som in-house jurist fik Carina en stor kommerciel indsigt og en større forståelse for driften af en virksomhed.

"Jeg lærte utrolig meget, som jeg naturligvis har taget med mig tilbage til Kromann Reumert. Det er blevet endnu nemmere at se sagerne fra klientens side. Hvad er god rådgivning, hvad har klienten brug for, og hvad er overflødigt, hvordan skal vi kommunikere og meget mere".

Fleksibilitet og tillid er altafgørende

Carina vendte i foråret 2022 tilbage til sine tidligere kollegaer på vores Aarhus-kontor. Hun savnede det brede samarbejde og den fordybelse, der hører med til større og fagligt bredere projekter.

Carina sætter også ord på nogle af de fordomme, der hersker om at være ansat i et stort advokathus, blandt andet om fleksibilitet:

"Jeg oplever, at vi er kommet langt på fleksibilitetsbarometeret. Jeg føler mig heldig at have nogle partnere i afdelingen, som enten selv har mindre børn og dermed forståelse for den nødvendige fleksibilitet, eller har tilgangen, at det endelige resultat er det vigtigste – er du dygtig og når det, du skal, så er det lige meget, hvor og hvornår du arbejder."

Inden for Carinas univers skal hun dog også indimellem forholde sig til korte deadlines, når der foregår klagesager eller fusionskontrol. Det kan naturligvis virke som en udfordring for fleksibiliteten, men Carina finder altid en løsning med sin nærmeste partner:

"Jeg er endnu ikke gået glip af noget vigtigt på privatfronten på grund af arbejde – vi finder altid en løsning. Og tilliden går naturligvis også den anden vej, når der er behov for at arbejde ekstra."

Carina udlever selv samme tilgang til ledelse, tager selv hjemmearbejdsdage og går også tidligt hjem fra kontoret fra tid til anden. "Jeg tilstræber at gøre, som jeg prædiker," understreger hun.

Kontakt

Carina Czerwinski Dall
Director, advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 12 18
Mob. +45 61 20 35 46