EXPECT – Leadership for the future: Styrkebaseret lederudvikling

Ledelse er et helt centralt fokusområde for Kromann Reumert. Og netop for at udvikle og styrke lederskabet blandt vores advokater har vi udviklet et syv måneder langt lederudviklingsprogram, som vi kalder for "EXPECT – Leadership for the furture".

"Formålet med programmet er at styrke ledernes lederkompetencer med særligt fokus på emotionel intelligens og relationer," fortæller People & Development Consultant Brian Voigt. Sammen med kolleger i People & Development og ledelsen i Kromann Reumert står Brian Voigt bag udviklingen af programmet. 

Programmet bygger på 'best practices' inden for leder- og talentudvikling, inkluderer nyskabende elementer fra adfærdspsykologien og tager udgangspunkt i reelle cases fra ledernes egen verden. Derudover er programmet opbygget af forskellige elementer i et originalt programdesign:

  • 360 graders evalueringer (feedback fra omgivelserne)
  • Eq-I -test (emotionel intelligens)
  • Wholebrain test (personprofil og præferencer)
  • Coachsamtaler (fortrolighed og tillid)
  • Individuelt ledelsesgrundlag (værdier, styrker, værdiskabelse og handlinger)
  • To døgn i naturen (større indsigt i reaktions- og adfærdsmønstre)
  • Reflekterende teams (fokus på det fulde potentiale)

Retning og følgeskab

"Som betroede rådgivere lever vi af at levere værdiskabende rådgivning og løsninger til vores klienter. En forudsætning for dette er, at vores ledere kan sætte retning og skabe følgeskab blandt vores medarbejdere," siger Brian Voigt og uddyber:

"Vores ledere skal have indsigt i, hvad der motiverer den enkelte, være gode til at stille spørgsmål og skabe størst mulig indsigt, udvikling og handlefrihed for den enkelte medarbejder. Motivation og arbejdsglæde går nemlig hånd i hånd med god ledelse. Derfor er det afgørende, at vores ledere  besidder en stor selvforståelse og selvkontrol samt udvise en høj grad af respekt og empati. Og det skal trænes. God ledelse handler i bund og grund om evnen til at holde af, lytte efter og tage ansvar."

En dygtig leder får det bedste frem i andre

Marie HolstDaiga Grunte-Sonne og Jacob Ølgaard har gennemført lederudviklingsprogrammet. 

De er ikke i tvivl; EXPECT – Leadership for the future har givet dem essentielle ledelsesmæssige redskaber, indsigt og motivation.

"En dygtig leder får det bedste frem i andre og kan styrke et team bedst muligt. En dygtig leder har også stor selvindsigt og er villig til at arbejde både med andres og sin egen personlige udvikling," siger Daiga Grunte-Sonne.

Jacob Ølgaard er enig:

"En dygtig leder interesserer sig for og tager ansvar for medarbejdernes udvikling – både fagligt og personligt. Hvis du vil være en dygtig leder, kræver det, at du prioriterer og sætter tid af til ledelse – og er synlig over for de medarbejdere, du har ansvaret for."

For Marie Holst er en god leder autentisk, empatisk, engageret og motiverende.

"Og så skal en dygtig leder være i stand til virkelig at se den enkelte person og være villig til at lade vedkommende "shine", også selv om det betyder, at lederen selv kommer udenfor rampelyset," siger Marie Holst.

Personlig udvikling

Ledelsesprogrammets indgangsvinkel er, at du skal lære at lede dig selv, før du kan lede andre. En væsentlig del af forløbet er derfor at øge indsigten i egne ledelseskompetencer – hvordan reagerer du i forskellige ledelsessituationer, og hvordan påvirker du andre gennem din adfærd? Hvad er dine styrker, og hvor er der plads til forbedring?

"Et af de væsentligste læringspunkter for mig har været det strukturerede fokus på at øge selvindsigten, herunder hvordan vores adfærd påvirker andre. Det er sket gennem den løbende dialog og sparring med underviserne, men også gennem åben og ærlig dialog med de andre deltagere i programmet. Den feedback, vi deltagere har givet til og fået fra hinanden, har bidraget markant til det udbytte, som forløbet har givet," siger Jacob Ølgaard og opsummerer:

"Programmet har skabt et godt fundament for det fortsatte arbejde med egne styrker og udfordringer med det mål at blive en bedre leder – både af sig selv og af andre."

Rutineledelse? Nej tak

"Jeg har først og fremmest lært, at god ledelse kræver prioritering og vedvarende indsats. Og i en travl hverdag har jeg også lært, at de bedste ledelsesmæssige tiltag er dem, jeg naturligt kan integrere i min dagligdag. Helt konkret har jeg f.eks. besluttet mig for at investere i ledelse og have fokus på at skrue ned for den sædvanlige "juristskepsis". Den skal til gengæld udskiftes med en åben, positiv og nysgerrig indstilling til det, jeg møder på min vej," siger Daiga Grunte-Sonne.

Marie Holst peger også på, at den personlige udvikling og ledelse som individualiseret disciplin er nogle af programmets centrale læringspunkter:

"På den personlige front har jeg, i en ledelsesmæssig kontekst, lært en hel del om, hvad jeg er rigtig god til, og hvilke områder jeg skal arbejde på at blive endnu bedre til. Det er en værdifuld indsigt, som jeg også kan anvende i forhold til min egen udvikling. Jeg har også lært, at god ledelse i høj grad handler om at tilpasse min ledelsesstil til den enkelte. God ledelse er nemlig situationsbestemt og individualiseret i forhold til medarbejderen og ikke lederen."

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejder målrettet med ledelse og udvikling, er du velkommen til at kontakte People & Development Consultant Cecilie Skov Mikkelsen.

Cecilie Skov Mikkelsen
People & Development Learning Specialist (København)
Dir. +45 38 77 11 04
Mob. +45 24 79 75 96


Vores tilgang til faglig og personlig udvikling er funderet i vores EXCEPT-koncept.

Kontakt

Cecilie Skov Mikkelsen
People & Development Learning Specialist (København)
Dir. +45 38 77 11 04
Mob. +45 24 79 75 96