"For mig fungerer det vildt godt at have flydende linjer mellem arbejde og privatliv"

Det er svært at finde et socialt udvalg i Kromann Reumert, som advokatfuldmægtig Peter Hobitz Juel ikke er med i. Peter er tidligere kaptajn på Danmarks U-19 landshold i amerikansk fodbold, og lysten til at tage ansvar har han stadig – både i og uden for arbejdstid. Som ansvarlig for fodboldholdet, vejkaptajn i cykelklubben og medlem af både vin-, løbe- og padelklub er Peter næsten med i alt i KR-regi – en stor fordel når opgaverne skal løses i dagligdagen.

Peter 1920x1080.jpg

"For mig fungerer det vildt godt at have flydende linjer mellem arbejde og privatliv. Egentlig har jeg ikke nogen skarp opdeling. Jeg involverer mig i arrangementer, foreninger og sociale aktiviteter uden for arbejdstid. Det giver mig et godt netværk internt i huset, gode oplevelser og ikke mindst betyder det, at en stor del af mine kollegaer også er mine venner. Vi ses privat og tager også på ferie sammen – det har øget min arbejdsglæde markant."

Når han ikke cykler, løber eller drikker vin med kollegaerne, sidder Peter i vores M&A-afdeling, hvor han særligt rådgiver indenfor energisektoren. Han er glad og overrasket over det store ansvar, som man bliver tildelt som advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert:

"Det har overrasket mig, hvor meget frihed under ansvar jeg egentlig har. Det princip gennemsyrer tilværelsen som advokatfuldmægtig her. Jeg har stor indflydelse på at forme mit eget fuldmægtigforløb. I Kromann Reumert er der ikke én men mange måder at være fuldmægtig på, og det mærker man positivt hver dag."

KR-Vdag-2021-096.jpg

Peter begyndte hos os som bachelorstuderende og siden som kandidatstuderende. Særligt trinnet op til at blive advokatfuldmægtig har været mærkbart, men støtten og tilliden giver tro på egne evner og faglighed:

"Lige pludselig fik jeg en rolle og et ansvar, som jeg på ingen måde følte svarede til mit niveau. Men man mærker hurtigt, at man kan bære det, og så bliver det en utrolig lærerig og dannende erfaring at tage med sig videre. Læringskurven er stejl, hvilket jeg kun har haft gode oplevelser med. Jeg lærer noget nyt hver dag."

Beslutningen om at studere jura kom spontant i slutningen af 3.g, og han har ikke set sig tilbage siden:

"Det er et kontor, der kan det hele, og du har selv stor indflydelse på at forme din (ud)dannelse og tilværelse her. Der er højt til loftet, god stemning, en enorm faglighed, meget socialt liv og stor fleksibilitet. Hos KR bliver du en af de dygtigste jurister på dit felt samtidig med, at du har det godt socialt og føler dig hjemme."

 

Kontakt

Peter Hobitz Juel
Assistant Associate, Advokatfuldmægtig (København)
Dir. +45 38 77 31 51
Mob. +45 61 20 18 58