Brugeren har altid ret – også ved evalueringen?
En nylig kendelse fra Klagenævnet for Udbud tager stilling til, hvorvidt en brugertest medfører en konkurrencefordel for den tilbudsgiver, der hidtil har leveret et IT-system til ordregiver. Derudover bekræfter kendelsen Klagenævnets praksis vedrørende brug af kommissionsmodellen.
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. juli 2022, Assemble A/S mod Herning og Holstebro Kommune
Kort om sagen
Herning og Holstebro Kommune gennemførte i marts 2022 et offentligt udbud af en kontrakt om levering af et pladsanvisningssystem til kommunernes Børn- og Ungeforvaltninger. Kontraktens anslåede værdi var 20 mio. kr.
Evalueringen tog afsæt i fire underkriterier, herunder et priskriterium og de tre kvalitative underkriterier "Kvalitet", "Brugerinvolvering" samt "Servicemål og implementering". Evalueringen af underkriteriet "Kvalitet" skete blandt andet på baggrund af en brugertest, som blev gennemført af medarbejdere i kommunerne.
Evalueringsmodellen var opdelt i flere faser, hvor der i første fase var fastsat en minimumstærskel på 60 ud af 100 point på de tre kvalitative underkriterier. Opnåede en tilbudsgiver ikke minimumscoren på et af de kvalitative underkriterier, ville denne ikke gå videre til at blive evalueret på priskriteriet. En sådan evalueringsmodel betegnes populært "kommissionsmodellen".
Den hidtidige leverandør af Herning Kommunes pladsanvisningssystem, KMD A/S, vandt udbuddet. En forbigået tilbudsgiver, Assemble A/S, klagede herefter over tildelingen med påstand om, at den valgte evalueringsmodel uberettiget favoriserede den eksisterende leverandør. Særligt gjorde Assemble gældende, at inddragelsen af en brugertest som led i evalueringering gav den eksisterende leverandør en utilbørlig konkurrencefordel, idet Assemble mente, at kommunernes medarbejdere oplagt ville have en klar præference for det system, de i forvejen kendte.
Klagenævnet for Udbuds afgørelse
Klagernævnet fandt ikke, at en brugertest som den gennemførte, gav den eksisterende leverandør, KMD, en utilbørlig konkurrencefordel. Klagenævnet begrundede dette med, at et for evalueringsteamet ukendt system jo netop kunne visualiseres igennem en brugertest. Klagenævnet lagde endvidere vægt på, at tilbudsgiverne havde mulighed for at deltage enten fysisk eller virtuelt under brugertesten for at guide testpersonerne, at brugertesten tog afsæt i ordregiverens ønsker til systemet, og at resultatet af brugertesten blev udførligt beskrevet i evalueringsrapporten. På denne baggrund fandt Klagenævnet, at en eventuel konkurrencefordel var udlignet tilstrækkeligt - og at brugertesten faktisk måtte antages at medvirke til at eliminere en eventuel konkurrencefordel.
Herudover er det også værd at bemærke Klagenævnets anerkendelse af kommissionsmodellen. I sin kendelse fandt Klagenævnet lejlighed til at indføje en sidebemærkning om det forhold, at udbuddet anvendte en evalueringsmodel, som var opdelt i forskellige faser. Klagenævnet "blåstemplede" modellen ved at fastslå, at modellen er anerkendt i både EU-Domstolens og Klagenævnets praksis.
Vores bemærkninger
Kendelsen er endnu et interessant bidrag til praksis om, hvornår en hidtidig leverandør kan siges at have en "utilbørlig" konkurrencefordel. Det understreges nok engang, at der skal bevises en konkurrencefordel af en vis karakter, idet det i sagens natur er uundgåeligt, at den hidtidige leverandør ofte vil have en de facto fordel. Det forhold, at ordregiverens medarbejdere (måske) kan have tendens til at foretrække et velkendt system frem for noget nyt, kan til gengæld ikke i sig selv udgøre en utilbørlig konkurrencefordel.
Det er desuden velkomment, at Klagenævnet klart anerkender kommissionsmodellen som en lovlig evalueringsmodel. Dette kunne også udledes af Klagenævnets tidligere kendelse af den 25. april 2018, Bilbutikken A/S mod Randers Kommune, men er med denne kendelse endnu en gang og mere udtrykkeligt blevet slået fast.
Kontakt
